Hjælp til login

Forside Kontakt Sitemap
2. september 2014  kl. 03:47
Kontakt
Kalender
Nyheder
Klubben & Udvalg
Gæstespil
Tidsbestilling
ProShop
Banen
Turnering/Rangliste
Resultatbørsen
Klubresultater '14
Klubresultater '13
Klubresultater '12
Klubresultater '11
Klubresultater '10
Klubresultater '09
Eliteresultater '08
Eliteresultater '07
Kokkedal Ugen '08
Klubresultater '08
Klubresultater '07
Klubresultater '06
Mesterskaber 81-08
Klubmesterskab
Klubmester Junior
Klubmester Mid-Age
Klubmester Senior
Klubmester Veteran
Foursome Mesterskab
Ranglisten
Kokkedal Cup
Hørsholm Mesterskabet
Hole-in-One 79-93
Hole-in-One 93-05
Hole-in-One 05-12
BU: Kaniner
BU: Mandagsklubben
Junior
Børnegolf
Klub i klubben
Restaurant
Sponsorer
Medlemsfordele
Q&A om Golfregler
Webdesign af MCB
Resultatbørsen
Print

Presserummet

31. august...
Det var sommer, det var søndag og det var dagen, hvor finsk sisu viste sit sande jeg. På en virkelig toptrimmet bane og i overværelse af flere hundrede tilskuere blev slutningen yderst spændende og først afgjort ved sidste put. Men Antti Ahokas var sikkerheden selv på hul 18 og sejrede dermed foran overraskelsen, hollandske Wil Besseling, med et enkelt slag.

Vor egen Kasper Linnet Jørgensen spillede en fornuftig runde i 69 og brugte i alt 276 slag, hvilket rakte til en delt 11. plads som bedste dansker. Stort tillykke til Kasper.

Det var så den uge, men hvilken uge.

156 spillere fra 22 nationer, omkring 100 frivillige, 10 greenkeepere og 12 hjælpere, køkken- og restaurantpersonale, administrationen, proshoppen og sikkert et par stykker mere har hele ugen igennem haft travlt fra tidlig morgen til sen aften.

Masser flasker vand er blevet drukket, mange kasser bananer er blevet fortæret, og mange ture i shuttle busserne er blevet kørt. Men så var succen også i hus.

Både spillerne, promoter og officals fra European Challenge Tour har udtrykt meget stor tilfredshed for hele arrangementet. Yderst professionelt, var et gennemgående udtryk.

En yderst stolt formand, Lars Gundorph, kunne derfor afslutningsvis takke alle de frivillige ved et lille arrangement søndag aften.

PS. og så takker Nigel for alle kundebesøgene i ugens løb!
En finsk krammer.... Kakko lykønsker Ahokas med sejren på 18. green
"Kasper's Army"... familie, venner og en lang række tilskuere med smag for et solidt golfsving
God stil - god opførsel. Sådan...!
Dårlig opførsel er dårlig stil. Haegmann fik ikke mange Kokkedal fans i ugens løb...
30. august...
79 spillere havde kvalificeret sig til weekendens finalerunder. Og med det gode vejr kom også de flotte scores. Hele 64 spillere ligger efter de 3 runder under par. Ganske imponerende.

Hele 2 gange blev banerekorden på 64 slag (-8) tangeret. (og selv om de ikke gælder på grund af "Lejeforbedring er det flot!"  Først var det svenske Magnus Persson, der med 9 birdies og en enkelt bogey returnerede til klubhuset. Dernæst kom brasilianske Alexandre Rocha ind efter en runde med 12 pars og 8 birdies. Flot præsteret af de 2 spillere. Kun 11 spillere var i dag over par.

For vor egne spillere var det lidt op og ned. Kasper Linnet Jørgensen, der kvalificerede sig med 2 under par, spillede i dag helt op til sit talent, og ikke mindst sit kendskab til banen. Efter 7 birdies kom han ind med en 65’er, der giver en delt 11. plads, 9 under par.

Jacob Hommel havde derimod en lidt dårlig dag. Efter gårdsdagens 65’er blev det i dag til en 75’er og i alt 1 under par efter 3 runder, hvilket giver en delt placering som nummer 64.

Helt i front ligger de 2 finske spillere Antti Ahokas og Roope Kakko med -15 og -13 slag.

Svenske Fredrik Henge, der førte efter de 2 første dage, ligger i -10, mens danske Anders Schmidt Hansen fra Juelsminde også følger godt med og ligger i -9 slag.

En yderst spændende afslutning med en god chance for en dansk topplacering – og måske med lokal islæt - venter forude. Hele € 28.800 står på spil til vinderen. Den starter søndag kl. 7.00 med præmieoverrækkelse ca. kl. 16.30.

Kom nu ud og nyd sommersolen samt golf i særklasse! Vi ses – ikke? Og for de glemsomme: søndag er sidste frist for at handle hos Nigel til formidable udsalgspriser!
Jacob og Christian gør klar til dagens runde.
29. august...
Så er det sandhedens time; i dag skilles bukkene fra fårene. Cuttet forventes at blive på 144 slag (lig med banens par), og så må vi se, hvor mange spillere – og især danskere, der klarer det.

Og så blev det også dagen, hvor det danske sommervejr begyndte at vende tilbage, til glæde for især John Nielsen og alle hans hjælpere. Vejrudsigten for weekenden ser endda mere lovende ud – fuld sol og op mod 25°.

Netop greenkeeperne har haft nogle svære betingelser for at sætte banen op til det niveau, som vi ved John – og alle spillerne - gerne vil have. Op mod 20 greenkeepere har været tidligt ude om morgen og sent om aftenen for at tilfredsstille tournament director, der på grund af sygdom bliver skiftet ud til weekendens runder. Men nu lysner det, og i hvert fald på søndag vil spillerne møde en toptrimmet bane.

Også i dag spillede vinden en stor rolle og gjorde det noget besværtligt at vælge det rigtige jern, hvilket også mange af dagens resultater viste.

Men for specielt én spiller - vor lokale Jacob Hommel – var dagen meget positiv. Med en score på bare 65 slag – 7 under par – havde Jacob dagens bedste score, og han var meget tæt på banerekorden (64 slag), og opnåede i hvert fald en stensikker starttid i finalerunden med i alt -4. Godt gået Jacob!

Også Kasper Linnet  klarede cuttet efter 2 solide runder på hhv. 72 og 70 slag. Udover disse 2 klarede 9 andre danskere sig videre til finalerunderne.

Jacob Roth og Simon Gundorph spillede begge i + 2 og opnåede dermed værdifuld erfaring til deres videre karriere.

Velkommen til weekendens finalerunder, der starter lørdag kl. 7.30. Kom og nyd golf i særklasse! Vi ses – ikke?

Hvor tit skal det siges: Nigel har stadig masser af gode tilbud til dig!
Jacob Hommel-Hansen på vej mod dagens og turneringens bedste runde. En 65'er... med chance for endnu mere.
John og hans raske svende... her bliver der arbejdet igennem. Samling kl. 04.00 så alt er klippet og klart inden kl. 07.30. Samling igen kl. 17.00 - banen klar til næste dag.
28. august...
Så blev det alvor. Straks fra morgenstunden i dejligt solskin teede de første spillere ud på hul 1 og hul 10.
I modsætning til de seneste dage blev dagerns 2 runder gennemført i tørt vejr på nær ganske lidt væde fra oven hen på eftermiddagen.

Scores blev generelt gode. Suveræne pars, adskillige birdies, enkelte eagles, flere bogeys og enkelte dobbelt bogeys var dagens høst for de 156 spillere. I alt var hele 24 spillere under par og 17 spillere i par. Bedste scores havde Fredik Henge fra Sverige med -6, højeste score var +9.

Jeg talte med nogle af spillerne, og på spørgsmålet om, hvad de mente om banens generelle tilstand, var det gennemgående svar, at den var OK, dog noget våd, og med langsomme greens. Den stærke blæst, der på visse huller kunne være svær at håndtere, gjorde også sit til, at man skulle tænke sig godt om. Med kun lidt nedbør i de nærmeste dage (nætter), vil banen til weekendens finalerunder byde på ganske store udfordringer.

Danske Mark F. Haastrup (fra Hørsholm GK) havde efter sin runde tid til at hilse på en busfuld elever fra Oure Idrætshøjskoles golflinie. De fik en masse gode råd med hjem til Fyn.

I sidste øjeblik fik KG’s Jacob Hommel chancen for spille med, og det udnyttede han  med en acceptabel førstedagsscore på +3.

Af øvrige lokale resultater kan nævnes:
Kasper Linnet Jørgensen par
Simon Gundorph +2
Jacob Roth +5

Og HUSK: Nigel har stadig masser af gode tilbud til dig! Hvad med at købe julegaven til din elskede partner allerede nu?
Kasper Linnet for en birdie på 18. green. Close but no cigar..
Et par rasende spillere har tilkaldt en dommer. Gruppen før havde ikke revet efter sig i bunkeren og en af spillerne er landet i et dybt fodspor. Kender du det...?
27. august...
Onsdag morgen var det tæt på, at John Nielsen og hans grønne venner havde måtte lukke banen på grund af nattens og morgenens tætte regn. Men formiddagens Pro/Am teede som planlagt ud kl. 8, og kl. 14 startede eftermiddagsholdet til både tørt og vådt vejr.

Ifølge den langsigtede vejrudsigt skulle vejret blive gradvis bedre, dvs. mindre regn og mere solskin, så det skulle betyde gode forhold for alle de nysgerige, der er vilde med at se stjernegolf i en armlængdes afstand helt uden beregning.

Og ifølge turneringens promoter GOLFpromote er det et yderst stærkt felt, der gæster Kokkedal. 14 af top 15 spillerne fra Order of Merit stiller til start i morgen tidlig, når det går løs for alvor. Med start på både hul 1 og hul 10 skal deltagerne forsøge at kvalificere sig til finalerunderne, hvor € 180.000 står på spil.

Af særlige starttider med dansk deltagelse bør man notere følgende:
Knud Storgaard kl. 7.30 på hul 1 (tidligere spillet på Europa Touren)
Jacob Roth kl. 8.00 på hul 1 (fra Kokkedal)
Jeppe Huldahl kl. 8.10 på hul 10 (nr. 7 på pengelisten)
Oliver Suhr kl. 8.10 på hul 1 (fra Rungsted)
Joakim Haegman kl. 8.30 på hul 10 (tidligere Ryder Cup spiller)
Kasper L. Jørgensen kl. 8.40 på hul 10m (fra Kokkedal)
Simon Gundorph kl. 9.30 på hul 10 (fra Kokkedal).

Med start kl. 12.30 spiller man modsat, altså start fra hul 1 respektiv hul 10 med samme interval (10 min.) som om morgenen.

For de baneløse klubgolfere i KG er der godt nyt. For kun kr. 100,- kan man spille på Furesøens 3 x 9 huller se det er da et godt tilbud. Prøv det!
26. august
Så nærmer vi os årets store golfbegivenhed i KG – afviklingen af ECCO Tour Championship 2008. Hver dag vil vi bringe en blanding af nyheder og gossips under denne overskrift. PGA European Tour, som European Challence Tour er en del af, har kørt hele sit ”cirkus” med vogne og telte på plads omkring klubhuset.

Og omkring 60 frivillige med Erik Lauritsen i spidsen er også på plads. Så sammen med en udviddet greenkeeperstab er der linet op til en professionel afvikling af turneringen.

Mere end 150 spillere fra 22 lande tørner torsdag og fredag ud for at kvalificere sig til weekendens finalerunder. Ca. 30 af disse er fra Danmark.

Men allerede onsdag går det løs med 2 Pro/Ams, så der bliver rig lejlighed for os standardspillere til at
komme forbi (gratis adgang) og se på stjernegolf.

Tournement Director – Mikael Eriksson – har mandag besluttet, at der skal lægges op under afviklingen af runderne på grund af banens lidt våde tilstand. Der er endvidere mange ormeskud på banen, så det er måske en rigtig beslutning. Men hvis vejret holder, kan denne beslutning sikkert ændres.

Til denne beslutning udtaler chefgreenkeeper John Nielsen, at det da vil skåne banen, men at den efter hans mening godt kan klare presset, selvom der er massivt spil fra onsdag og ugen ud.

Og husk så, at Nigel holder stort udsalg med bl.a. masser af ECCO sko og andre gode ting alle dagene!
04-09-2008
Af: Per Illum

Kalender

02-09-2014   Kl. 00:01 - 22:00
ECCO TOUR WILLIS MASTERS 2014
Banen lukket alle dage (dog mulighed for spil efter ca. kl. 15.00 den 5. september). ...
03-09-2014   Kl. 00:01 - 22:00
ECCO TOUR WILLIS MASTERS 2014
Banen lukket alle dage (dog mulighed for spil efter ca. kl. 15.00 den 5. september). ...
Se fuld kalender

Nyheder

26/08/2014
Driving range under Ecco Tour
Bemærk at Driving Range vil være forbeholdt de pro ...
07/08/2014
Bridge-News
Vi søger flere bridge-spillere til vintersæsonen. ...
Se flere nyheder