Herreklubben:
Det smager af forår når Herreklubben afholder forsæsonmøde og det gjorde de så torsdag aften. Inden 70 velduftende yngre mænd mødte op til fællesspisning var der en lille gruppe af dem, som også havde svinget køllerne ude på anlægget og fik uddelt præmier for deres indsats i form af røde druer på flaske.
Den gamle formand fortalte om årets program, der efter hans udsagn bugner af nyheder og spændende turneringer. Og så kom der en alvor opfordring til at få sat spilletempoet op så en runde max. tager 4 timer når sæsonen starter for alvor den 21. april. Det bli’r også spændende.
Jeff Winther, der til daglig tjener til føden på DP World Tour, kiggede forbi og underholdte forsamlingen med historier og anekdoter. Herlig ung mand med stærke meninger om de forkælede golf millionærers spilletempo og et anderledes syn på træning, opvarmning, prøvesving og meget andet. Ganske underholdende og et sjovt indblik i livet som professionel golfspiller.
Der var mulighed for at stille spørgsmål og det blev der. Aftenens bedste lød: Nævn et golfslag du gerne ville slå om. Den skulle Winther lige tænke over en halv times tid. Men han fandt et til sidst, som måske kunne have givet ham en sejr mere end den han tog på Mallorca sidste år.
Man kunne mærke forventningens glæde. Det kan kun blive en god sæson. Både for Herreklubben og Jeff Winther.