Nyheder
Startlisten er klar

Der spilles om klubmesterskabet i 12 rækker. Juniorer & mid-age herrer de...

Læs mere
Johnny & Bo overtager restauranten

Lige siden Mads og Magnus i foråret fortalte klubben, at de ikke ønskede at for...

Læs mere
Godt år for Regionsgolfen

Kokkedal stillede igen i år med 9 hold (hold i hhv. A, B, C og D rækken, hold...

Læs mere
Guld til Veteranholdet!

1. division for veteraner er opdelt i fire puljer, to i Øst og to i Vest. Det...

Læs mere
7. august 2017

158 spillere til Dalgaard Golf Cup III

Den 3. afdeling af Dalgaard Golf Cup blev spillet søndag og med 158 deltagere til start var det en ny rekord for en klubturnering sidst i sommerferien. Flot opbakning til både koncept, frivillige og ikke mindst sponsor Lisbeth Dalgaard.
 
Efter flere dages kraftigt regnvejr blev der fornuftigt nok spillet med ”marker, rens & genplacer” på tætklippede arealer og de var desværre ikke så tætklippet som de plejer. Greenkeeperne kunne ganske enkelt ikke køre ud med de tunge maskiner.
 
Alligevel blev der spillet flot golf i alle rækker, fra første start kl. 07.30 til sidste start kl. 16. Endnu en lang dag for vores herlige frivillige turneringsledere, der gør det muligt at afvikle så store klubturneringer. Tak for jeres indsats alle sammen!
 
De tre indledende turnering i Dalgaard Golf Cup er nu afviklet og de 6 bedste på ranglisten i hver række (A, B, C, J og E) er automatisk kvalificeret til Dalgaard Play Off's, der spilles den 3. september. Kan en kvalificeret deltager ikke spille på dagen, går pladsen til den næste på ranglisten. Alle vi øvrige må "nøjes" med en trøsteturnering, som de seneste år er blevet hurtigt overtegnet.
 
Se alle resultater og den aktuelle rangliste i Golfbox på dette link.