...for jeg vil ha' mig en folkevogn

Måske ikke den vejrmæssige bedste Kokkedal Uge nogensinde, men sikke dog en masse flot golf der har været spillet i næsten alt slags vejr. Og det hele sluttede lørdag med den store Afslutningsturnering med VW Autohuset Hørsholm som sponsor.
 
De første hold skulle tidligt op til deres starttid kl. 07.30 og turneringslederne havde også en lang dag, for sidste bold blev snedt afsted kl. 15.10. Desværre igen en dag med meget blandet vejr... men der var alligevel smil og godt humør hos de 47 tilmedlte 4-mandshold hele dagen.
 
Vi starter boarding om lidt...
Deltagerne til aftenens afslutningsmiddag ankom planmæssigt kl. 19 og her tittede solen heldigvis frem så velkomstdrinken kunne serveres udenfor, mens de sidste hektiske forberedelser var igang indenfor i restauranten og under overdækningen. I de sidste timer op til festens start blev der fremtryllet et "boarding-koncept" for det overvældende antal gæster på 160 personer og det fungerede perfekt, så alle fik plads i god ro og orden. Godt tænkt KS!
 
Så blev der hygget...
Efter en lang uge med masser af golf var der tid til reflektion, mens man ventede i køen for at handle drikkevarer. Alt foregik med godt humør og både forret og hovedret blev i dagens anledning serveret ved bordene. Og efter et par timer fik turneringsleder Jørn-Ole Jokumsen forsamlingen til at dæmpe latter og hyggesnak, så den 36. udgave af Kokkedal Ugen kunne afrundes.
 
Kokkedal Ugen kan lade sig gøre fordi...en masse frivillige har arbejdet for at andre kunne spille golf... tusind tak for det. Proshoppen har været tidligt oppe for at udlevere scorekort og solgt regncovers, handsker, bolde med videre til deltagerne.
 
Café Backtee har ikke fået meget søvn med åbningstider fra kl. 8 til over midnat 7 dage i træk. Tak for jeres indsats. Og greenkeeperne har sørget for en fantastisk, veltrimmet golfbane - den bedste nogensinde. Godt gået drenge!
 
I MedlemsService på 1. sal har vi hygget os med at skabe gode rammer til endnu en vellykket Kokkedal Uge. Og der er allerede spændende ideer til næste års program.
 
Dagens resultater
De flotte præmier udvalgt og sponseret af Autohuset Hørsholm blev overrakt af Jeannett Lindebjerg til de seks bedste hold og fordelingen efter dysten på græsset blev:
 
1
Thomas Koefoed / Michael Schoop / Helle Nymann / Frederik Nymann Schoop
123
2
Henrik Haugelund / Bent Christensen / Peter Fals / Jan Lyngsø Nielsen
116
3
Flemming Madsen / Lone Bjørn / Birte Bjørn Petersen / Torsten Esbjørn
116
4
Annette Cortsen / Bo Christensen / Ulrik Elberg / Jens Roy Simonsen
115
5
Tine Sander / Penny Odgaard / Bente Krogsgaard Wieslander / Steen Wieslander
115
6
Nigel Willett / Karen Dupont / Andre Dupont / Yvette Makholm
115
 

Se flere billeder fra arrangementet på klubbens Facebook side.

Det sker...
16 jul 2019
16 jul 2019
17 jul 2019
22 jul 2019
Se hele kalenderen

Kokkedal Golfklub

Kokkedal Allé 9

DK-2970 Hørsholm

+45 4576 9959kg@kokkedalgolf.dk
© 2019
Webdesign & CMS by MCB Denmark