Det sker...
13 apr 2021
13 apr 2021
14 apr 2021
08:00-12:52
18 apr 2021
19 apr 2021
Se hele kalenderen

En eftermiddag til de travle...

Det er ingen hemmelighed at særligt vores arbejdsramte medlemmer, som ikke deltager i hverken Dame-, Senior- eller Herreklubben, Regionsgolf samt øvrige holdturneringer, har haft meget svært ved at finde starttider til en runde på en hverdag.
 
Mandag har vores dygtige begynderudvalg ansvaret for ny-golfere og 1. tee er blokeret fra 15.30 til 18.30. Tirsdage går den sidste bold i Dameklubben ud kl. 18, onsdage bruger vores herlige juniorer banen frem til kl. 17.15 og torsdage er det Herreklubben, som har deres faste blokering frem til kl. 17. Og frem mod sommerferien er de fleste fredag eftermiddage optaget af regionsgolf.
 
Vi indfører en forsøgordning for de travle
Flere løsninger har været drøftet og efter en god dialog med Mandagsklubben har vi besluttet at teste en forsøgsordning på mandage fra den 19. april frem til 21. juni.
 
Mandagsklubben starter deres turnering fra 10. tee mellem kl. 15.30 og 18.30. Det betyder også at vores ny-golfere, der normalt aldrig oplever banens sidste 9 huller, nu får mulighed for at prøve kræfter der.
 
Som en konsekvens vil medlemmer med starttider fra 1. tee mellem kl. 13.15 til 16.30 på mandage kun få mulighed for at spille 9 huller. Vi ved af erfaring at der efterhånden er mange medlemmer, som kun spiller 9 huller og derfor vil den "tidslomme" være en oplagt mulighed.
 
Fra kl. 16.37 kan man igen spille 18 huller men må være forberedt på at man efter 9 huller vil være bag ny-golferne fra Mandagsklubben og fordi de afvikler deres ugentlige turnering, vil der ikke blive tilbudt gennemgang.
 
Alle tider fra kl. 16.37 til 18.30 kan desuden ikke bookes af medlemmer, som i forvejen deltager i Dame-, Junior-, Senior- og Herreklubben. Hvis der er ledige tider bliver de frigivet dagen før så alle herefter kan booke.
 
Ordningen vil blive evalueret løbende i de to måneder.