Frokost & nyttig viden om pension

I samarbejde med Willis Towers Watson har Kokkedal Golfklub fornøjelsen at invitere vores medlemmer til et foredrag om optimering af pensionsopsparingen og inspiration til planlægning af overgangen til pension.

Foredraget henvender sig til medlemmer på cirka 50 år og derover. Ægtefælle/partner er velkommen til at deltage, selvom de ikke er medlem af klubben.

Foredraget foregår i klubben: Lørdag den 9. november 2019 kl. 12.00 – 14.30

Vi starter med frokost fra klokken 12.00 og herefter foredrag med mulighed for at stille spørgsmål fra klokken 13.00 til 14.30.

Foredraget kommer ind på følgende emner:

  • Hvornår kan jeg gå på pension?
  • Hvordan vil mit/vores rådighedsbeløb se ud, når jeg går på pension?
  • Hvordan fungerer efterløn og folkepension?
  • Hvordan fungerer aldersopsparing, ratepension og livrentepension?
  • Kan jeg optimere mine opsparingsvilkår?
  • Hvilke muligheder er der for at inddrage andre aktiver og friværdi i pensionsplanlægningen?
  • Hvad skal du være ekstra opmærksom på?
  • Handlingsplan – hvad skal jeg selv gøre?
  • Seniorøkonomisk rådgivning – et tilbud til dig, der ønsker overblik og tryghed

Foredraget holdes af Helle Guldager og Søren Lauridsen, som er partnere i Willis Towers Watson, der er Danmarks førende uafhængige rådgiver på forsikrings- og pensionsområdet. Willis Towers Watson rådgiver cirka 80.000 medarbejdere i danske virksomheder om deres pensionsopsparing.

Foredrag inkl. lækker frokostbuffét kr. 189, som betales ved tilmelding.

Klik her for tilmelding!

Det sker...
29 nov 2019
2 dec 2019
3 dec 2019
4 dec 2019
5 dec 2019
Se hele kalenderen

Kokkedal Golfklub

Kokkedal Allé 9

DK-2970 Hørsholm

+45 4576 9959kg@kokkedalgolf.dk
© 2019
Webdesign & CMS by MCB Denmark