Godkendt Niklas! Klar til nye eventyr...

Det var en mareridstdag for mange af verdens bedste spillere i sidste runde af Dubai Desert Classic. Banen var sat sværere op end nogensinde før og kun 14 spillere i feltet formåede at bryde par.

Den 10. og 13. plads der var udgangspunktet for hhv. Søren Kjeldsen og Jeff Winther inden dagens runde, og den blev lavet om til en delt 37. plads for begge danskere efter en runde i 80 slag til Kjeldsen og 79 til Winther.
 
Bedste danske resultat i finalerunden stod Niklas Nørgaard Møller for, med en runde i 74 slag. Han endte turneringen på en delt 58. plads i +7. Imponerende præstation - ganske enkelt.

Niklas har selv beskrevet oplevelsen på hans Facebook profil:
Hvilket fantastisk cirkus at lande midt i! På trods af en skrækkelig afslutning på dagen og turneringen, kan jeg nu nogle timer senere, værdsætte en virkelig skøn uge i Dubai.

Jeg har set hvordan der skal spilles golf på øverste hylde og vigtigheden i at slå gode golfslag. Samtidig er jeg blevet klogere på egne kundskaber og hvor der skal arbejdes videre. Heldigvis er jeg på ingen måder afskrækket, tværtimod - herude vil jeg for alvor gerne tilbringe mere tid! Det bliver der bestemt knoklet videre på, så der forhåbenligt ikke går længe.

1000 tak til Jer der bragte god stemning på banen samt alle der har fulgt med.

Kilde: Golf.dk/Niklas Nørgaard Møller

Det sker...
28 feb 2020
25 mar 2020
31 mar 2020
Se hele kalenderen