Hjælp søges én gang om ugen

Solen stiger langsomt, dansende og smukt over Kokkedals grønne herligheder og du drejer roligt nøglen for at starte dagens runde. For på denne dag, din faste dag i ugen, har du valgt at give klubben og greenkeeperne en hjælpende hånd med at holde semi-roughen nede på et velklippet niveau.
 
Lyder det fristende så er det måske dig vi gerne vil høre fra. Vi søger nemlig tre medlemmer, som har tid og lyst til at hjælpe Anders og hans travle team med at løfte en opgave. Du får en fast dag om ugen fra 1. maj til ultimo september, hvor du kører rundt på banen mens klipperen udfører det hårdeste arbejde. I samarbejde med Anders Linnet planlægger I din arbejdstid, så det passer ind i dine øvrige gøremål.
 
Jobbet er ulønnet men vi sørger naturligvis for både arbejdstøj, kaffepauser og du bliver naturligvis også inviteret til vores arrangementer for klubbens frivillige.
 
Kontakt gerne chefgreenkeeper Anders Linnet direkte på 51892069.

Det sker...
7 jul 2020
10 jul 2020
13 jul 2020
Se hele kalenderen