Det sker...
7 mar 2021
21 mar 2021
23 mar 2021
5 apr 2021
Se hele kalenderen

Mens vi venter på...

... at banen åbner for spil, at livet kommer til at handle om andet end Corona og at foråret stille og roligt løfter humøret, så kommer her en opdatering på livets gang i Kokkedal Golfklub.
 
Ny Snackautomat
Vi afventer levering af en Snackautomat, som vil blive opsat i enten i forhallen eller i Midtvejshuset. Her vil der være mulighed for at købe øl/vand, chokolade, chips m.v. og betale via MobilePay. Hvis Café Backtee ikke har mulighed for at have weekend åbent i marts vil vi opsætte en "kaffeløsning" på skranken i forhallen, så man kan købe en kop kaffe på vej til eller fra toilettet.
 
Baneåbning
Vores dygtige greenkeeperteam er igang med at vurdere vinterens effekt og gøre klar til en genåbning så snart det er forsvarligt at sende spillere ud. Der er fortsat frost et stykke nede under græstæppet og en større belastning med mange spillere på banen, vil betyde at vi får ujævne græsområder langt ind i foråret. Hav tålmodighed selv om det kribler i hele kroppen for at komme på græs.
 
MedlemsService
Kontoret er åbent mandage til torsdage fra kl. 9 til 15 og fredag fra kl. 9 til 13. Fra 1. april har vi åbent alle hverdage til kl. 15.
 
Drivingrangen
Indtil videre kan der fortsat kun trænes på den overdækkede del af drivingrangen. Så snart det er muligt at samle bolde op igen åbner vi for alle måtter. Der har desværre været hærværk på boldopsamleren så den er til reparation i Jylland.
 
Golf med eller uden
Klubbens officielle Turneringsprogram for 2021 er klar og både Junior-, Nygolfer-, Dame-, Herre- og 60'er klub er igang med deres sæsonplanlægning. For golf kommer vi til at kunne spille mens det kan blive en udfordring at mødes til kram og fælles hygge efter spillet. Det må vi tage med oprejst pande og godt humør. 

Kom så forår...!
Med venlig hilsen

MedlemsService