Regelshow med Brian Oswald

Kokkedal Golfklub er glade for at kunne invitere til et regelshow den 19. marts 2018 kl. 19-21.30 på den Militære Klædefabrik i Hørsholm.

Aftenen forestås af Brian Oswald, der tidligere har besøgt os. Han vil på en sjov og indlevende måde forklare os reglernes mange kringelkroge, og også løfte sløret en smule for de omfattende ændringer der kommer allerede i 2019.

Der er garanti for en hyggelig og sjov aften, og du skal således ikke forvente en normal trist regelgennemgang med slides og kedelige regelcitater. Tag dine spørgsmål med og mød op til et regelshow, hvor du både lærer golfreglerne og får et helt andet indtryk af dem end du normalt har.

Max 150 deltagere - først til mølle! Tilmelding og betaling via Golfbox.
Tilmelding kræver at du er logget på Golfbox.

Det koster kr. 25 pr. person at deltage der går til dækning af drikkevarer under aftenen.

Sponsorer:
Herreklubben har vundet Regelshowet med Brian Oswald for deres store indsamlingsbeløb til Kræftens Bekæmpelse og har venligt stillet arrangementet til rådighed for alle klubbens medlemmer.

Den Militær Klædefabrik har stillet lokalet gratis til rådighed. Tak til familien Lyngsø.

Det sker...
22 okt 2018
Drivingrange lukkes hver mandag kl. 16.00 for vedligeholdelse og efterfølgende klipning af græ... Se hele kalenderen
28 okt 2018
1. Tee er lukket. Se hele kalenderen
28 okt 2018
Tilmelding via Golfbox. Åben for alle udslagne deltagere i årets Efterårsfourball. Se hele kalenderen
29 okt 2018
Drivingrange lukkes hver mandag kl. 16.00 for vedligeholdelse og efterfølgende klipning af græ... Se hele kalenderen
4 nov 2018
9 hullers Andeturnering med efterfølgende frokost. Tilmelding og betaling i Golfbox. Se hele kalenderen

Kokkedal Golfklub

Kokkedal Allé 9

DK-2970 Hørsholm

+45 4576 9959kg@kokkedalgolf.dk
© 2018
Webdesign & CMS by MCB Denmark