Det sker...
8 maj 2021
06:30-16:00
9 maj 2021
06:30-16:00
11 maj 2021
Se hele kalenderen

Slå den tæt på og vind...

Som noget nyt har vi i år valgt at deltage i Danmarks største nærmest pinden-konkurrence. Road to Made in HimmerLand er to aktiviteter i én: En nærmest pinden-konkurrence og en indsamling til klubbens juniorarbejde blandt medlemmerne. Begge aktiviteter understøttes af Made in HimmerLand presented by Freja med flotte præmier.

Alle, der spiller på vores herlige golfbane i hele uge 19 kan deltage i konkurrencen og der er flotte præmier på højkant. Du skal dog have en spillemakker med som markør og slaget skal indgå i en normal runde. Det er gratis at deltage - og det hele foregår på 17. hul.

Så hvis du slår et slag, der ligger tættere på flaget end dagens hidtil bedste, så husk at skrive dig på sedlen ved green og få din markør til at kvittere for slaget. Hvis du ved dagens afslutning har slået dagens bedste slag vinder du en partoutbillet til Made in HimmerLand i 2022. Vinder du efterfølgende klubbens lodtrækning blandt de 7 dagsvindere, vinder du ovenikøbet en eksklusiv VIP billet til dette års udgave af Made in HimmerLand. En billet, der er i høj kurs, da der ikke bliver mulighed for at købe billet til årets turnering. Du skal være minimum 18 år for at vinde præmier til Made In Himmerland.

Er du under 18 år?
... så vær ikke ked af det. Vi kører sideløbende en nærmest pinden-konkurrence for de yngste, hvor du vinder en flot præmie fra Kokkedal Golfklub.

Den anden del af Road to Made in HimmerLand er om muligt endnu vigtigere for klubben.
Vi har oprettet en virtuel støtteturnering i Golfbox allerede fra den 5. maj. Når du tilmelder dig turneringen og betaler et tilmeldingsfee på minimum kr. 50 (du kan også vælge imellem flere højere beløb) så går dette beløb til klubbens juniorarbejde. Vi kalder det en virtuel turnering, for der spilles ikke efterfølgende en turnering.

Alle medlemmer, der støtter juniorarbejdet med mindst 50 kroner præmieres med en dagsbillet til Made in HimmerLand presented by Freja. KLIK HER OG STØT JUNIORARBEJDET

Alle vindere indrapporteres efterfølgende til Dansk Golf Union, som vil liste alle vinderne med navn, afstand og klub på Golf.dk samt videregiver information om navn og mailadresse til Made in HimmerLand til brug for udstedelse af billetter.

På forhånd tak for støtten.

Vi glæder os til at se dig i klubben i uge 19 (10. maj til 16. maj) og hvem ved, måske bliver det dig, der skal til HimmerLand og se golf i verdensklasse?

MedlemsService ønsker dig held og lykke.