Sommertid bedst for golfsporten

I går gik vi fra sommertid til vintertid og den øvelse har vi efterhånden vænnet os til gennem mange år. Og for golfsporten har det haft åbenlyse fordele med lange og lyse sommeraftener til både spil og træning.
 
Hvis man spø'r idrætsorganisationerne i Danmark har politikerne gået stille med deres forslag om at afskaffe sommertid fremover og særligt for alle udendørs sportsgrene vil forslaget have vidtgående konsekvenser. Specielt fodbold og golf har markeret deres synspunkter og indsat herunder er Dansk Golf Unions fremsendte kommentarer til det politiske:
 
Golf gavner
Golfsporten er Danmarks største voksenidræt med ca. 150.000 aktive golfspillere, der dyrker golf i landets 190 golfklubber.
 
Undersøgelser har vist, at golfspillere er mere aktive end andre udøvere og en golfrunde består af mere end 6 km gang. Golfsporten har derfor bl.a. en forebyggende effekt overfor en række livstilssygdomme, hvorfor Dansk Golf Union bl.a. også har et formelt samarbejde med Diabetesforeningen.

Som medlem af en golfklub er man ofte ikke kun en del af en sport, men også af et fællesskab, der er med til at fastholde medlemmerne i en aktiv livsstil.

Golfsporten gavner således folkesundheden, og bl.a. derfor er det vigtigt for samfundet, at forholdene for golfsporten er så gode som muligt i Danmark. Golf er en tidskrævende idræt og derfor er sæsonbestemte tidsomstillinger også et emne, som vi mener, har en stor betydning for golfsporten.

Bemærkninger
Vi har følgende konkrete bemærkninger til forslaget:

  • For en udendørsidræt som golf anser vi det som problematisk, hvis der fremover bliver vintertid hele året. Hermed vil den ekstra lyse aftentime forsvinde, hvilket vil gå udover antal spillede golfrunder i Danmark, da lige netop dette tidspunkt er der, hvor de mest populære starttider ligger. De tabte golfrunder vil ikke kunne hentes i den ekstra lyse tid om morgenen.
  • En times mindre golf om aftenen vil svare til ca. 30 personer færre vil kunne spille en runde golf om dagen pr. klub. Det svarer på landsplan til ca. 1 mio. færre golfrunder pr. år.
  • Meget hold-træning og mange turneringer ligger i aftentidsrummet. En begrænsning af dette vil dermed også påvirke det sociale miljø i klubberne – et miljø der er meget vigtigt for spillernes fortsatte tilknytning til golfsporten.
  • Vintertid hele året vil betyde færre aktive golfspillere og dermed et samfundsmæssigt tab, bl.a. i relation til folkesundheden.
  • Det vil betyde økonomiske problemer for de danske golfklubber, da antallet af starttider og medlemmer vil falde samtidig med at omkostningerne til at drive et golfanlæg vi være de samme.
  • Dansk Golf Union vil således foretrække en løsning, hvor sommertiden gøres permanent eller nuværende ordning bibeholdes, idet det vil give flest mulige lyser timer om eftermiddagen/aftenen, hvilket er det tidspunkt, hvor de fleste danskere spiller golf.

Del gerne din bekymring hvis du er enig i at sommertid er bedst for golfsporten.
 
 
 

Det sker...
19 nov 2018
Drivingrange lukkes hver mandag kl. 16.00 for vedligeholdelse og efterfølgende klipning af græ... Se hele kalenderen
21 nov 2018
Regelundervisning om de nye golfregler af Jørn-Ole Jokumsen. Se hele kalenderen
26 nov 2018
Drivingrange lukkes hver mandag kl. 16.00 for vedligeholdelse og efterfølgende klipning af græ... Se hele kalenderen
3 dec 2018
Drivingrange lukkes hver mandag kl. 16.00 for vedligeholdelse og efterfølgende klipning af græ... Se hele kalenderen
10 dec 2018
Drivingrange lukkes hver mandag kl. 16.00 for vedligeholdelse og efterfølgende klipning af græ... Se hele kalenderen

Kokkedal Golfklub

Kokkedal Allé 9

DK-2970 Hørsholm

+45 4576 9959kg@kokkedalgolf.dk
© 2018
Webdesign & CMS by MCB Denmark