Startlisten er klar. God tur!

Søndag skal der spilles Dalgaard Golf Cup nr. 2 og samtidig skal vi dyste om Fødselsdagspokalen. Vi blev igen blæst bagover med over 180 tilmeldinger og med lidt snilde blev der plads til 156 deltagere.
 
Det betyder at første start går kl. 07.30 og sidste bold triller afsted kl. 16.00. Startlisten kan ses lige her.
 
Fælles præmieoverrækkelse efter turneringen - forventet ca. kl. 20.45
Der afholdes fælles præmieoverrækkelse lige efter sidste bold er i klubhuset. Der vil blive udsendt information om tidspunktet i løbet af turneringsdagen.
 
Sådan spiller vi
Startliste i handicaprækkefølge (rækkevis: A, B, C og juniorer indsættes efter hcp)
Elitespillere (hcp < 4,5) yngre end 50 år spiller fra hhv.tee 55 & 63.

B-rækken spiller Maksimum score slagspil (jvf. Regel 21.2) med netto double bogey som max. score på et hul. Dvs. hvis man når dette antal slag inden bolden er i hul, samles bolden op (som i stableford). Eks. 1 slag ekstra på et par 3-hul, giver max. 6 slag som score på hullet.

KG's lokalregel (https://www.kokkedalgolf.dk/lokale-regler-for-kokkedal-golfklub-2019.html) nr. 5 (E-5) er ikke gældende i denne turnering.

Fødselsdagspokalerne vindes af bedste bruttoscore spillet fra hhv. tee 55 (elitedamer) og tee 63 (eliteherrer). Hvis der ikke nogen deltagere som har spillet fra ovennænvte tees, går præmien til tilsvarende bedste bruttoscore fra hhv. 49 og 59 (i A-rækken). 

Du skal være tilstede for at få din præmie:
Efter hele turneringens afslutning er der fælles præmieoverrækkelse for alle rækker. Personlig fremmøde for at modtage præmie påkræves (undtagelsesvis kan i særlige tilfælde dispenseres efter aftale med turneringsleder). Præmier overføres som udgangspunkt til næste placering osv. (dvs. eksempelvis 3. pladsen får præmien for 2. pladsen, hvorefter 3. præmien overgår til 4. pladsen osv.).

Sponsor er Dalgaard Supermarked v/Lasse Simonsen. Tusind tak for støtten!

Det sker...
7 jul 2020
10 jul 2020
13 jul 2020
Se hele kalenderen