Kokkedal Ugen ’23:

Fra den 24. juni til den 1. juli går det løs igen. I år kan Kokkedal Ugen fejre 40 års jubilæum… grundlagt af ihærdige ildsjæle fra dengang, hvor et par halve olietønder blev omdannet til bålsted/grill og deltagerne selv havde deres mad med. Den “runde dag” markeres med en ekstra festlig aften lørdag den 1. juli, når den 40. udgave af Kokkedal Ugen afsluttes.

Programmet er klar (forbehold for mindre ændringer) og kan afhentes på skranken i forhallen eller downloades på klubbens website under “Events/KokkedalUgen23. Tilmelding starter i Golfbox fredag den 2. juni kl. 10.00 og MedlemsService er klar til at hjælpe, hvis der skulle opstå tekniske problemer. 

De gode klassikere er med – og et par nyheder naturligvis, som Short Game Mesterskab og Drive, Chip & Put event for alle.

Café Backtee byder velkommen
Ønsker man at spise om aftenen i forbindelse med præmieuddeling skal man booke bord direkte hos Café Backtee. Meget gerne på mail til cafebacktee@kokkedalgolf.dk. Oplys dato, antal deltagere og tidspunkt. Oplev et helt nyt og spændende menukort, særligt udarbejdet til Kokkedal Ugen – eller vælg dagens tavleret. Vi afventer markedets gode tilbud på råvarer og opdaterer snarest Kokkedal Ugens menukort samt dagens tavleretter.

Download Kokkedal Ugen ’23 program her