Projekt klubhus: Skitseforslag nr. 3

Udbygning af klubhus samt nødvendige renoveringer af eksisterende bygning

Kokkedal Golfklub er en forening i fortsat udvikling og det nuværende klubhus opfylder ikke længere alle de krav, der stilles til en klub med næsten 1200 meget aktive medlemmer.

Nye lovkrav betyder også, at vi har brug for at få opdateret særligt adgangsforhold og de sanitære installationer. Samtidig er ”tidens tand” begyndt at sætte sine spor og det er nødvendigt at igangsætte en række renoveringsprojekter.

Bestyrelsen har derfor gennem de seneste år arbejdet med ”Projekt Klubhus” og sideløbende drøftet finansiering med en række banker, således at vi ville kunne præsentere et projekt baseret på en høj grad af ansvarlighed og som vil kunne gennemføres med en relativ beskeden stigning i kontingenterne.

Det fremlagte forslag rummer de absolut mest nødvendige behov for ekstra plads og renoveringer og sikrer samtidig, at vi fortsat kan udvikle klubben med at tilbyde mange forskellige aktiviteter gennem hele året.

  • Proshoppen får en tiltrængt udvidelse af deres butiksareal og der indrettet showroom og værksted med lovbestemt udsugning på 1. sal.

  • MedlemsService flytter i stueplan i tæt kontakt med medlemmer og gæster.

  • Restaurantlokalet udvides med en sektion, der kan fungere opdelt eller samlet med op til 140 personer.

  • Der etableres toiletfaciliteter i stueplan og de nuværende badefaciliteter bliver opgraderet.

  • Der etableres flere mindre terrasser rundt om og mellem udbygningen, således at medlemmer og gæster kan nyde solen hele dagen.

  • Nødvendige renoveringer af vinduer, tag, badefaciliteter m.m.

Arbejdsskitser til projektet kan ses herunder.

Det samlede budget er fastlagt til max. 8 millioner kroner inkl. renoveringer samt inventar og bestyrelsen forslag til finansiering blev godkendt på generalforsamlingen den 26. august 2020:

  • Kontingent for 2021 fastlægges med den normal pristalsregulering på 2% stigning samt yderligere 2% til klubhusprojekt.

  • Kontingent for 2022 fastlægges med pristalsregulering på 2%

  • Bestyrelsen optager med generalforsamlingens accept på klubbens vegne et nyt 20 årigt lån på i alt 11 millioner kroner, hvoraf der indfries nuværende gæld i klubhus/greenkeeperhus for ca. 3 millioner kroner.

    Det giver et rådighedsbeløb for 8 millioner kroner til projektet og en beskeden stigning på ydelsen i forhold til nuværende afdragsprofil grundet forlængelse af låneperioden.
  • Forslagets gennemførelse forudsætter endelig finansieringstilbud indenfor de i forslaget anførte økonomiske rammer samt godkendelse af byggeansøgningen hos Hørsholm Kommune og Fredningsnævnet.

Facader Nord - Syd

Facader Øst - Vest

Facader snit

Grundplan

Stueplan indeholder:
  • Nyt indgangsparti med vindfang og forhal
  • MedlemsService (kontor/reception)
  • Simulator / indendørs træningsoområde
  • Nye toiletfaciliteter
  • Restaurantlokaler opdelt i tre sektioner
  • Renoveret café- og lounge område i nuværende restaurant
  • Større Proshop (værksted og dele af showroom flyttes til 1. sal i nuværende kontorlokale)

Oversigt byggefelt

Plads til livglæde & samvær. På vej mod 2021...

"Projekt Klubhus" ligger i forlængelse af den fortsatte massive opgradering af banen og signalerer en fornyet vision for klubben. Vi benytter det kommende 50 års jubilæum i 2021 til at skue fremad og definere nye horisonter for klubben.
 
Udvikling med ansvarlighed. Vi glæder os til at fortsætte rejsen.