REGIONSGOLF 2019

Lyst til at spille på et Regionshold?

Regionsgolf er en hyggelig og spændende måde at deltage i konkurrence golf på. I de indledende kampe spiller holdene mod to og oftest tre andre klubber, og der spilles en ude og hjemmekamp i løbet af maj og juni måned.

Vi stiller med 7 hold og konkurrencen henvender sig til næsten alle aldersgruppe og et bredt handicap interval, dog kun fuldtidsmedlemmer over 21 og med EGA hcp. på max. 36.

Fra 14. januar til 11. februar er Golfbox åben for tilmelding. Det er vigtigt at I tilmelder jer på Golfbox for at vise jeres interesse. Langt den overvejende del der meldte sig på Golfbox sidste år fik mulighed for at spille en eller flere kampe. Der er ingen match eller greenfee for deltagelse.

De 7 hold er opdelt på tre grupper som kun er handicaprelateret, og fire alders- og handicaprelaterede grupper. Det er nyt i år at de aldersrelaterede også kan have en handicap korridor.

Grupperne er:

  • A Hcp. min. 4,5 Holdkaptajn: Henrik ”Joe” Nielsen
  • B Hcp. min. 11,5 Holdkaptajn: Christian Carpentier
  • C Hcp. min. 18,5 Holdkaptajn: Antony Mærsk
  • Senior A – Ingen Hcp. Min. 50 år Holdkaptajn:  Lars Gottfredsen
  • Veteran A – Ingen Hcp. Min. 60 år Holdkaptajn: Peter Arbs
  • Veteran B – Hcp. Min. 11,5 Min. 60 år Holdkaptajn: Ulf Madsen
  • Super Veteran B – Hcp. Min 11,5 Min. 70 år Holdkaptajn: Jørgen Jespersen  

Alderskriterierne skal være opfyldt senest ult. 2019. På hvert hold stiller to damer og fire herrer. I hver match spilles hulspil og scratch i én dame- og tre herresingler, samt en mixed foursome.

Kaptajnen sørger for det praktiske og har ansvar for at stille stærkeste holdopstilling. Puljevinder går videre til kvart-, semi- og regionsfinaler i august og september. Regionsvindere går videre til landsfinalerne i de rækker hvor øst og vest betingelserne er ens.

Alle som tilmelder sig på Golfbox vil få en tilbagemelding fra kaptajnerne eller undertegnede senest med udgangen af marts.

P.S. I kan finde yderlige oplysninger på regionens hjemmeside: www.rgd.dk under fanerne Nyhed og Pulje.

Henrik Rasmussen hrasmussen50@hotmail.com

Klubkoordinatorer KGK Regionshold
 

Kokkedal Golfklub

Kokkedal Allé 9

DK-2970 Hørsholm

+45 4576 9959kg@kokkedalgolf.dk
© 2019
Webdesign & CMS by MCB Denmark