REGIONSGOLF 2020

Lyst til at spille på et Regionshold?

I år stiller vi med 7 hold i region Øst i den landsdækkende turnering. Turneringen henvender sig til fuldtidsmedlemmer over 21 og med EGA handicap på max. 36.

De 7 hold er opdelt på 3 grupper som kun er handicaprelateret og 4 alders- og handicaprelaterede grupper.

Grupperne er:

  • A - Hcp. min. 4,5, Holdkaptajn: Henrik ”Joe” Nielsen
  • B - Hcp. min. 11,5, Holdkaptajn: Christian Carpentier
  • C - Hcp. min. 18,5, Holdkaptajn: Antony Mærsk
  • Senior A – Ingen Hcp.,  Min. 50 år, Holdkaptajn: Lars Gottfredsen
  • Veteran B – Hcp. Min. 11,5, Min. 60 år, Holdkaptajn: Flemming Nielsen
  • Super Veteran B – Hcp. Min 11,5, Min. 70 år, Holdkaptajn: Ole Vistisen  
  •  Super Veteran C – Hcp. Min 18,5, Min. 70 år, Holdkaptajn Carsten Mørch  

På hvert hold stiller to damer og fire herrer. Hvert hold er i en pulje på oftest fire hold og der spilles en hjemme- og en udekamp (ingen match eller greenfee) mod hver modstander i den indledende runde, som afholdes i maj og juni.

I hver match spilles hulspil og scratch i én dame- og tre herresingler, samt en mixed foursome. Kaptajnen sørger for det praktiske og har ansvar for at stille stærkeste holdopstilling. Puljevinder går videre til kvart-, semi- og regionsfinaler i august og september. Regionsvindere går videre til landsfinalerne.

Turneringen henvender sig bredt til klubbens medlemmer, og interesserede bedes tilmelde sig på Golfbox i perioden 15. januar til 15. februar 2020. Selvom ikke alle kan garanteres at komme på hold, fik langt den overvejende del som meldte sig på golfboks sidste år en eller flere kampe.

Alle som tilmelder sig på Golfbox vil få en tilbagemelding fra kaptajnerne eller undertegnede, om de er kommet med på et hold.

I kan finde yderlige oplysninger på regionens hjemmeside: www.rgd.dk.

Christian Carpentier
Klubkoordinatorer KGK Regionshold

Golfbox tilmelding i perioden 15. januar – 15. februar 2020!

Klubkoordinatorer KGK Regionshold