TIDSBESTILLING PR. 1 JANUAR 2020

Alle dage fra kl. 06.30 - 19.52.

Mellem kl. 06.30 og 7.15 samt kl. 18.37 til 19.52 kan alle tider bestilles. I de øvrige perioder kan alle tider ligeledes bestilles UNDTAGET 7, 22 OG 52 (lysegrå tider) som er elektroniske mellemtider, der kun kan bestilles på Touch screen i forhallen ved personligt fremmøde eller ved personligt fremmøde til klubbens serviceskranke eller Proshop fra kl. 09.00 hvor man kan få tildelt en ledig starttid inden for max. en time frem.
 
Medlemmer kan bestille 14 dage før dog max. 3 tider af gangen.
Gæster kan bestille 8 dage før dog max. 3 tider af gangen.

I perioden fra oktober til ultimo marts er banen lukket indtil solopgang. I den øvrige sæson åbner banen kl. 06.30 af hensyn til greenkeeperne, da de først må anvende maskiner tæt på bebyggelser efter kl. 7.00.
 
Bekræft din bestilte starttid senest 10 minutter før... da tiden ellers bliver frigivet. Det kan gøres enten i klubben på touchskærmen, på din egen PC hjemmefra eller på Golfbox App'en.

Særlige undtagelser for regler for tidsbestilling

En del af vores greenfee gæster skal rejse langt for at besøge os og mange vælger også at reservere ophold på Kokkedal Slot eller andre hoteller i nærheden. Derfor er der følgende undtagelser:

Top Nordic Golf: Gæster fra de øvrige 16 klubber i TNG kan bestille tider op til 56 dage før.
Hotelgæster: Kan reserveres efter behov
Større grupper: Fra 12 personer og op kan bestille efter behov.

Forudbestilling kan ske på telefon 45 76 99 59 / tryk 2.

Telefontid hverdage kl. 9 - 13 og i weekends/helligdage mellem kl. 9 - 11 (kun i hovedsæsonen).
 
Greenfee spillere kan bestille tid på Golfbox, samt fortsat på telefon eller ved personlig henvendelse til serviceskranken op til 8 dage før.
 
Medlemmer af KG kan forudbestille en starttid op til 14 dage før spilledagen og max. 3 tider af gangen.
 
Når serviceskranken eller Proshoppen ikke er bemandet, skal man betjene sig selv på den berøringsfølsomme skærm i forhallen.
 
Ved enhver tidsbestilling skal man opgive sit eget navn (og medl.nr.) samt antallet af medspillere. Ingen spiller kan reservere mere end én starttid samme spilledag. Er der færre end 3 spillere på et hold, kan serviceskranken (eller en eventuel starter) supplere holdet op til en 3- eller 4-bold.
 
I perioder med pres på banen er det pålagt spillerne at gå ud i 3- eller 4-bolde. I weekender og på helligdage er der krav om at spille 3- eller 4-bolde!
 
Senest 10 minutter før start skal man bekræfte sin tid på Touchscreen via egen PC hjemmefra eller på Golfbox App'en eller melde sig ved serviceskranken/Proshoppen og oplyse, at man er klar til start. Ellers frigives tiden automatisk til andre spillere.
Er der ingen af de spillerne, som har tegnet sig for en tid, til stede i ved 1. teested på starttidspunktet, kan tiden frit benyttes af andre. Afbud skal så vidt muligt meddeles serviceskranken snarest muligt, eventuelt telefonisk. Gentagne manglende afbud eller manglende bekræftelse af de bestilte starttider, kan medføre udelukkelse fra forudbestilling.
 
Tidsbestillingen er på nedennævnte tidspunkter suspenderet og erstattet af boldrende eller starter, som stilles til rådighed af vedkommende ”klub-i-klubben” eller afdeling:
 
Bemærk følgende faste klubarrangementer med start fra primo april indtil ultimo september:
(se også turneringsprogram )
Mandage: kl. 15.30 - 18.30 - Begyndere
Tirsdage: kl. 09.00 - 11.00 & 15.00 - 17.30 - Dameklubben (17.00-17.30 kun 9 hullers spillere)
Onsdage: kl. 07.30 – 10.30 - 60'er klubben
Onsdage: kl. 15.30 - 18.00 - Juniorer
Torsdage: kl. 08.00 - 10.00 samt 15.00 - 17.00 - Herreklubben
 
Bemærk: I 2020 bliver ikke bookede tider på tirsdage og torsdage frigivet ved midnat dagen før.
 
I perioder med tidsbestilling anvendes ved reservation af starttider på henholdsvis [u]mandage (som ikke er helligdage) i tidsrummet fra kl. 15.30 - 18.30, (tirsdage (som ikke er helligdage) i tidsrummet fra kl. 09.00 - 10.30 og 14.30 — 16.30 og torsdage (som ikke er helligdage) i tidsrummet fra kl. 10.00 - 11.00 samt 14.00 — 17.00 KG’s sædvanlige regler for tidsbestilling, med følgende ændringer/præciserinqer:
 
Mandagsklubben: Alle medlemmer med handicap højere end 31,5 kan tilmelde sig dagens turnering i Golbox og få herefter tilsendt deres starttid på mail.

Damer: Medlemmer af Dameklubben – og kun medlemmer af Dameklubben – har adgang til at bestille tid en uge frem, dvs. fra tirsdag til tirsdag i bloktiden fra 09.00 til 11.00 og 15.00 til 17.00. I tidsrummet fra kl. 15.30 til 17.00 kan alle tider bestilles via GolfBox. Der kan bestille en tid til sig selv og tillige til én medspiller/gæst.
Nyt fra 2020: Ikke bestilte tider i Dameklubbens blokering frigives 24 timer før, hvis de ikke er booket af Dameklubbens medlemmer.

Junior Onsdage (Juniordag) mellem kl. 15.30 og 18.00 kan juniorer tilmelde sig dagens turnering via Golfbox turneringsmodul. Eventuelt ledige tider på dagen kan anvendes af medlemmer og gæster.

Herrer: Medlemmer af Herreklubben kan booke tider fra onsdag kl. 00.01 til spil førstkommende torsdag og alle tider mellem kl. 09.00 - 11.00 samt 15.00 til 17.00 er reserveret til medlemmer af Herreklubben.
Der må kun bookes starttid til sig selv. Kun hvis man har en gæst – der ikke må være medlem af Kokkedal Golfklub – kan man få en tid til vedkommende samtidig.
Nyt fra 2020: Ikke bestilte tider i Herreklubbens blokering frigives 24 timer før, hvis de ikke er booket af Herreklubbens medlemmer.
 
Der kan på torsdage alene spilles 3-bolde.
 
Det henstilles, at ovennævnte tidsrum fortrinsvis benyttes af medlemmer af vedkommende ”klub i klubben” eller Mandagsklubben.
 
Bestyrelsen kan til enhver tid suspendere tidsbestillingen, f.eks. som følge af arrangerede turneringer eller at der fungerer en starter. Suspension vil i sådanne tilfælde så vidt muligt fremgå af tidsbestillingslisten og/eller på informationsskærmen i forhallen samt på klubbens hjemmeside.
 
Hørsholm 2020
BESTYRELSEN
KOKKEDAL GOLFKLUB