Kokkedal Ugen ’25:

Tirsdag den 1. juli fra kl.16:30 blev højhandicapturneringen over 12 huller afviklet (Kokkedal ugen). Der var 6 hold à 3 spillere, i alt 18 friske spillere. Der blev spillet i hold hvor 2 bedste af 3 scores pr. hul indgik i holdscoren. Vejret var jo pragtfuldt og der blev leveret flotte præstationer!

Førstepladsen gik til Steen Hansen/Villy Jensen/Ole Wirén Årstoft med hele 67 point

Andenpladsen gik til Jane Weng/Marianne Lanzky Otto/Lars Hasløv med 57 point skarpt fulgt af Kirsten Saksager/Britt Egevold/Pernille Ruus Sundby på tredjepladsen med 55 point.

Desuden tættest på flaget præmie S8 (hul 11) til Britt Egevold og hul N3 (hul 3) til Steen Hansen.

Stort tillykke til alle vinderne.

Royal Unibrew var sponsor for nogle ualmindelig flotte præmier (bags, paraplyer, bolde og meget mere)

Mange tak til Royal Unibrew fra hele holdet.