Kokkedal Golfklub – et besøg værd!

Kokkedal Golfklub er stiftet i 1971 som den 33. golfklub i Danmark og har gennem årene udviklet sig til et anerkendt 18 hullers golfanlæg.

De 6327 meter fra tee 63 byder på ægte udfordringer for de længstslående, mens de øvrige fire teesteder (59, 55, 49 og 39) er en oplevelse for spillere på alle niveauer.

Banen er en parkbane i let kuperet, terræn med varieret beplantning, og den snor sig rundt om Kokkedal Slot Copenhagen, der er hotel, spa og restaurant i absolut topklasse.

Du finder en 18 hullers golfbane i velplejet stand, Par 3 bane med 5 huller samt drivingrange med delvis overdækning og flere træningsområder til indspil og putning. Og naturligvis restaurant og proshop.

I 2018 startede Kokkedal Golfklub en rullende renovering af hele banen i samarbejde med den anerkendte amerikanske golfbanearkitekt Ron Kirby. Desværre afgik Ron Kirby ved døden under hans seneste besøg i Danmark i august 2023.

Kokkedal Golfklub har støttet udviklingen af danske golftalenter med at lægge græs til bl.a. Ladies European Tour, flere Challenge Tour og Ecco Tour turneringer i de seneste mange år.

Fly-Over af alle 18 huller

Banerekorder

Tee 63 | 10. 07.2017 | 63 slag
NIKLAS NØRGAARD MØLLER

Tee 59 | 28.07.2005 | 64 slag
NIGEL WILLETT

Tee 55 | 29.08.2020 | 70 slag
MOLLY MIKKELSEN

Tee 49 | 26.08.2023 | 70 slag
LOTTE GREVE