Midlertidig lokalregel:
Af og til oplever man perioder, hvor golfbanen er i en sådan stand, at den forhindrer fair play for spillerne. Det kan være skader fra tørke, fra en netop overstået vinter, eller kraftig regn, hvor selv gode slag til fairway ender med mudder på bolden.
Som golfklub må vi altid indføre spil med lejeforbedring, når banens stand kræver det. Det kræver en offentliggørelse af en midlertidig Lokalregel, og formålet er desuden at kunne fortsætte med at spille handicaptællende runder.
Lejeforbedring indført i Kokkedal Golfklub – (E-3):
Når en spillers bold ligger i en del af det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, må spilleren tage lempelse uden straf én gang, ved at placere en bold i et lempelsesområde der: har et referencepunkt ved boldens oprindelige sted, er på størrelse med længden på et scorekort og er i det generelle område, ikke nærmere hullet. Bolden må renses.
Handicapregulering er muligt. Indtast gerne selv din score i Golfbox, på touchskærmen i forhallen eller smid dit scorekort i brevsprækken i den sorte skranke.