Nekrolog:
Det er med sorg, at vi har modtaget meddelelsen om Henrik Wohl Rasmussens pludselige død. Henrik døde natten til søndag af et hjertestop og blev 71 år.
Henrik, og i øvrigt også hans kone Grete, trådte deres ”barnegolfsko” i Hillerød Golfklub, hvor han var med i en del af det frivillige arbejde, enhver golfklub har brug for.
I 2015 kom Henrik og Grete til Kokkedal Golfklub, hvor Henrik hurtigt blev en afholdt kammerat. Han blev aktiv på flere fronter – bl.a. var han hurtigt koordinator for regiongolfen i Kokkedal. Senere blev han formand for 60’er klubben.
I hans formandsperiode voksede antallet af medlemmer markant til nu 230. Han styrede 60’er klubben meget professionelt igennem den besværlige corona-tid. Han havde ironisk nok planlagt at forlade formandsposten ved sæsonafslutningen for at slappe lidt af og nyde golfen mere.
Vores tanker går til hans kone, Grete, og parrets øvrige familie.
Jørgen Jespersen, mdl.nr. 133