Turnering:

De er faktisk lidt vilde med os men siden Ecco Tour’en besøgte os sidst i 2019, har vi som bekendt brugt kræfter og økonomi på et omfattende redesign på banen

Om et par måneder er vi helt i mål og nu er hele vores team fra greenkeeperstaben til medlemsservice klar til at invitere til 5 herlige dage, når vi lægger græs og gæstfrihed til en Ecco Tour fra mandag den 31. juli til og med fredag den 4. august.

Mandag og tirsdag vil der blive afviklet Pro-AM’s og vi arbejder lige nu på et godt tilbud til vores sponsorer og samarbejdspartnere, så de kan få oplevelsen med at spille på et hold sammen med en professionel. Onsdag til fredag vil selve hovedturneringen blive afviklet.

Som tidligere får vi brug for frivillige til at hjælpe med afviklingen. I 2019 var der venteliste for at hjælpe, så mon ikke vi finder nok hænder denne gang også. Vi ser frem til et godt samarbejde med Promotor Flemming Astrup og hans dygtige medarbejdere.

Tør vi håbe på endnu en lokal vinder?