Kokkedal Ugen:
Hold nu op for et brag af en åbningsturnering i Kokkedal Ugen 2021. 167 glade og forventningsfulde medlemmer havde tilmeldt sig Mixed Greensome og turneringsudvalget valgte at lade starten gå allerede kl. 07.00 for at alle kunne nå rundt inden det næste store event – nemlig fodboldbraget mellem Danmark og Wales.
Præcis kl. 7 blev de første to par sendt ud på anlægget, som var klargjort af vores fantastiske greenkeeper Dream Team og naturligvis stod knivskarpt. Og dem der fulgte med på livescoringen kunne tydeligt se, at der skulle scores lavt hvis man drømte om præmier.
Nils Rørbæk og Molly Mikkelsen lagde ud med en brutto 65’er – omregnet til 40 solide stablefordpoint. Klassespil intet mindre. I bolden lige efter leverede Lise og Mikkel 42 point til deres regnskab i A-rækken.
Græsk mad og storskærm
Det store fodboldbrag startede kl. 18 men allerede en times tid før mødte over 120 medlemmer op for at nyde optakten og den gode græske mad fra Café Backtee. Og sikke en skøn sommeraften, hvor de danske drenge gjorde alt for at skabe en fantastiske stemning.
Dagens turneringsleder Jens Asbjørn og hans team fik afviklet en præmieoverrækkelse i pausen og roste særligt deltagerne for runder under 4 timer.
Mixed Greensome blev afviklet i tre rækker og de fire bedste par i hver fik en præmie med hjem.
C-rækken
1. Helene Ekelund & Svend Muusmann 46 point
2. Anne-Grethe Leth & Sven Frederiksen 45 point
3. Ann Reitzel & Preben Risvang 43 point
4. Hanne Ekman Quist & Lars Foldager 43 point
B-rækken
1. Lis Petersen & Holger Dock 44 point
2. Linde Bonde & Rene Bukrinsky 43 point
3. Jette Andersen & Svend Andersen 42 point
4. Hanne Hartmann & Antony Mærsk 42 point
A-rækken
1. Lise Reventlov Husted & Mikkel Otte 42 point
2. Bettina S. Friis & Henrik Juncker Brandt 41 point
3. Gertrud Ladegaard & Erik Weber Olesen 40 point
4. Pernille Sternberg & Ken Lauritsen 40 point