Klubturnering:

En skøn sensommeraften bød på den traditionsrige Høj/Lav turnering, hvor klubbens elitespillere danner hold med tilmeldte fra Mandagsklubben. 9 hullers Texas Scramble og her var der rig mulighed for at elitespillerne kunne sige tak for støtten gennem sæsonen og lære lidt tips og tricks fra sig. 
 
Banen stod knivskarpt og der blev kæmpet for at holde scoren så lav som muligt. Efter runden serverede Sepia Club dagens ret for de glade spillere og eliteformand Michael Schiedel takkede på klubbens vegne for medlemmernes fortsatte støtte og opbakning til elitearbejdet. Og så var der naturligvis præmier – til de tre bedste hold.
 
1. præmien blev vundet af Connie Brink, Kirsten Saksager, Karin Cronström og Molly Mikkelsen.
2. præmien blev vundet af Lena Sauer, Birgitte Helene Johnsen Rasmussen, Susan Salling Christiansen og Markus Swane Lund
3. præmien blev vundet af Anne Berit Honore, Bent Rønne, Laila Halden og Joachim Lanzky Otto.