Formanden for Turneringsudvalget Jørn-Ole Jokumsen:

Kend din klub. En serie samtaler med nogle af klubbens nøglepersoner.

Journalist Henrik Knudsen taler med Tuneringsudvalgets Formand Jørn-Ole Jokumsen.

 

Henrik Knudsen: Til at starte med, så må du fortælle mig lidt om hvad turneringsudvalget egentlig laver.

Jørn-Ole Jokumsen: Som navnet siger, så afvikler vi klubturneringer i Kokkedal Golfklub og klubturneringer, der er i Kokkedal Golfklub-regi. Så er det jo så det eksklusivt hvad der er i dameklubben, i herreklubben og diverse klubber, men alt andet end det. I Kokkedal Golfklub er det jo faktisk traditionelt en meget stor del af klubaktiviteterne og som vi lægger stor vægt på. Vi er en turneringsgolfklub (for alle niveauer).

 

Henrik Knudsen: Hvor mange turneringer er der i klubben?

Jørn-Ole Jokumsen: Vi har vel nu knap 20 klubturneringer hver sæson, så er der jo alt det andet, så det kræver jo en delfrivillige, og det har vi også været været heldige/dygtige at sørge for at rekruttere.

Jeg kender det fra den branche, jeg kommer fra. Der er en del flere mennesker, der arbejder bag kulisserne arbejde, som folk ikke er klar over. Hvor mange er I, der afvikler turneringer?

Jeg er formand for turneringsudvalget, hvor der vi er yderligere 5 mænd/kvinder som allesammen også er aktive turneringsledere og derudover 2 – 3 stykker uden for turneringsudvalget, så vi er oppe på en 8 – 9 uddannede turneringsledere og de fleste af dem er særdeles rutinerede. Så er der turneringshjælpere, og der er jo en 10 – 15 stykker, hvoraf de fleste også er meget erfarne.

 

Henrik Knudsen: Er det svært at få frivillige til det?

Jørn-Ole Jokumsen: Det har faktisk været relativt nemt med turneringshjælpere. Der kommer jævnligt folk og siger jeg vil godt give en hånd med og vi har også sat opgaverne op så det er overskueligt. Det er ikke fordi de behøver ikke at bruge lige så meget tid på det, som jeg gør. Hvis man tager en to, tre turneringer, og vi har også sat det op således, at langt de fleste turneringer kan man jo også selv spille med i. Så man tager en tjans på nogle timer, og så kan man komme selv ud og spille før eller efter.

Du bruger selv udtrykket at være uddannet turneringsleder. Hvad kræver det egentlig?

Vi har nogle formelle krav. Der er nogle (online) DGU-kurser for turneringsledere og dommere/regel, hvor vi har som minimum at man har ’Turneringsleder 1’, som nu er et onlinekursus, som man kan tage lige så mange gange, man vil. Det er jo super godt. Og så har man ’Turneringsleder 2’, som jeg i øvrigt også selv underviser i i DGU-regi, som er et weekendkursus. Jeg tror faktisk, at 6 – 7 af vores turneringsledere har niveau 2. Man behøver ikke være regelspecialist, men man skal have et vist basisniveau, så der som nævnt også et online-kursus.

 

Henrik Knudsen: Det er ikke klub dommer niveauet?

Jørn-Ole Jokumsen: Nej – det er faktisk kun mig selv i øjeblikket, der har den og R&A. Så har vi jo den anden del, den praktiske uddannelse. Det er jo særdeles vigtigt at komme ud og prøve det, specielt når man er turneringsleder, og meget med at have hånden på kogepladen. Når jeg selv underviser turneringsledere i DGU og siger vi kan forberede os nok så meget, men der kan altid dukke et eller andet op, som man ikke lige havde forudset.

 

Henrik Knudsen: Kan du fortælle om nogle af de situationer, som I kommer ud for?

Jørn-Ole Jokumsen: Det klassiske vil jeg næsten sige, som kommer på et eller andet tidspunkt er det med vejret. Farligt vejr, specielt torden/lyn, som vi har særdeles stor respekt for og i det område, hvor vi bor her op til Øresund, kan det opstå meget, meget hurtigt. Omvendt, hvis vi skulle stoppe hver eneste gang man kunne høre torden her, så er der måske to måneder om året, hvor vi slet ikke kunne spille! Så det er meget med erfaring. Det kan ligge ovre i Sverige, og vi ved, det kommer aldrig herover – kommer det fra den anden side, så kan det lige pludselig gå rigtig stærkt. Så er er der med det med om kan man afbryde (en turnering) og så tror, man så kan tage de scorer, der er indtil nu. Det er noget af det, som vi gør meget ud af at præcisere, altså bordet fanger. Fra det øjeblik man har startet den første spiller derude, så kan du ikke lave om på formatet. Hvilket rent praktisk, at for eksempel til en månedsturnering er der nogen spørger, om de ikke kan få tidligere eller og sen tid. Det kan man nogle gange, inden for ens rækken. Vi blander ikke rækkerne. Hvorfor ikke fordi det betyder, at hvis vi får en afbrydelse, så har lige pludselig er vi én fra A-rækken, som er ude fire timer senere (og ikke kan nå at spille færdig). Når vi så har delt op rækkevis, betyder at man kan evt. kan nå at afkorte eksempelvis C-rækken eller B-rækken. Langt de fleste har stor forståelse for disse praktiske overvejelser, som ikke man ikke tænker over.

Der var sådan en situation under Kokkedal-ugen (´24) husker jeg.

Til Kokkedal-ugen lavede jeg om på/tilpassede de kæmpeturnering om mandagen, hvor vi har tætpakket fra klokken syv om morgenen til klokken fire om eftermiddagen. Vi har jo reelt kun halvanden til to timers mulighed for afbrydelse, og problemet er jo, at du kan have 90 % har færdigspillet, men turneringen er ikke afsluttet, hvis vi skal spille efter golfreglerne. Nu spilles den som 12 + 6 huller og formelt kan vi, om nødvendigt aflyse alle 6-huller runderne, hvis det pga. længere afbrydelser, kun er muligt for alle at nå 12 huller. Det er sådan nogle nogle nogle nogle detaljer og finesser, som man lærer gennem årene og prøver i praksis. Det er ikke specielt sjovt at have 200 mennesker siddende herinde i klubhuset og forklare dem, at den turnering er aflyst, så vi må lave lodtrækning; det bliver på en eller anden måde lidt fesent.

Jeg har selv talt med det de på touren kalder Tournament Director mange gange, og de har haft akavede situationer der.

Det er ofte netop essensen af at være turneringsleder – det kan være 98 % af tiden hvor der reelt intet (unormalt) sker på en dag, og så lige pludselig bryder helvede løs. Altså basalt set vi skal jo helst ikke bemærke turneringslederen. Sådan har jeg også, når jeg afvikler eksempelvis diverse danske mesterskaber for DGU, som jeg i årenes løb har haft en del af (12 – 15).

Men vejret er altså det mest normale. Prøv at fortælle om nogle af de mindst ventede situationer.

Lige pludselig har du (pga. afbud) en 1-bold og det går altså heller ikke og man må selv flytte rundt på/aftale sin starttid osv. Der kan være regelmæssige situationer derude, som opstår, hvor man må træffe en afgørelse, men vi kan/er i sagens natur i langt de fleste tilfælde henvist til beskrivelsen den specifikke hændelse og så er det vigtigt at kunne lytte, spørge og forstå hvad (og hvor) der egentligt er sket. Det kan blive endnu komplekst, når den samme hændelse bliver beskrevet, over telefonen, af forskellige parter i hulspil og med mildest talt forskellige opfattelser (!), hvilket jeg oplevede for nogle år siden, hvor jeg havde bagvagten i DGU til Danmarksturneringen. Man får 100 – 130 opkald fra hele landet på sådan dag med og det er til tider ganske underholdende.

 

Henrik Knudsen: Hvad får sådan nogen som dig til at melde sig til det her?

Jørn-Ole Jokumsen: Det er et godt spørgsmål. Jeg har jo min baggrund ovre fra det mørke Jylland, lige uden for Viborg. Så jeg er vokset op med seriefodbold i sådan en lille landsbyklub. Og der var det jo en del af det at være frivillig. Hvis der ikke var nogen frivillige, så skete der ikke noget. Der var ikke noget, man kunne betale sig fra. Så det lå egentlig naturligt for mig allerede fra 11 – 12 år, da første gang var ungdomstræner i fodbold. Så flyttede jeg senere herover i forbindelse med mine ingeniørstudier og mødte min kone Kirsten, og vi blev gift. Hun kommer her fra byen og havde serveret nede i Rungsted Golfklub, og hvis det var noget hun ikke skulle, så var det I hvert fald at spille golf, men jeg pressede på om vi ikke lige skulle prøve det? Dengang (´94) kunne man ikke komme ind nogen steder her i Nordsjælland og Storkøbenhavn med lange ventelister på flere år, men så kunne vi få et medlemskab oppe i Frederikssund, så vi lå og kørte derovre. Derfra er det stort set historie, og efter en 4 – 5 år kom jeg så ind her i klubben.

Og i 2005 var der jo Nykredit Masters, hvor Iben Tinning vinder her på banen. Der havde jeg meldt mig som frivillig caddie for en af spillerne, og i den forbindelse blev jeg ”headhuntet” af Erik Lauritsen (Ken’s far)

Han var en af klubbens stiftere. Han døde desværre for et par  år siden. Han kom og spurgte mig om, om jeg ikke kunne tænke mig at være med i turneringsudvalget, hvor han havde været mangeårig formand. Jeg sagde det lyder da meget interessant og derefter gik det slag i slag. Efter et par år, trådte han tilbage, og jeg overtog som formand. Det må have været i ’07-08. På det tidspunkt havde vi Steen Groth Clausen inden for DGU, som kom opfordrede/anbefalede mig til DGU’s turneringslederkorps i 2010, hvor jeg så var på R&A’s internationale dommerskole I St. Andrews deroppe i ´12 tror jeg det var. Derefter har der så igen været diverse knopskydning (bl.a. undervisning i nye regler og turneringsledere i DGU)

 

Henrik Knudsen: Hvor meget tager det af din tid?

Jørn-Ole Jokumsen: I sæsonen/sommerhalvåret er der næsten noget hver dag, som kan være småt (minutter) eller stort (timer) – fra september klinger det af, men så er vi allerede inde i hvert fald den indledende planlægning af næste sæson, evt. undervisning/kurus.

Men det virker ikke som om det er en sur pligt.

Nej, det er en af mine kæpheste. Det er det også, når jeg taler med andre frivillige. Hvis du ikke gider, så lad være! Ja, men det betyder også, men nogle gange skal man gribe mig sig selv i at involvere mig for meget, fordi det jo ellers i en eller anden form er hver dag. Jeg prøver faktisk bevidst en gang om ugen at lade være med at komme herop. Jeg spiller og træner selv, der er DGU-opgaverne, endelig også holdkaptajn for både andetholdet i seniordivisionen og senior region A.  Jeg har også undervist juniorer og begyndere i golfreglerne. Endelig kommer der folk og spørg mig om diverse regelsituationer og det er fint, specielt hvis det kan motivere dem til lige at checke en ekstra gang i golfreglerne.

Jeg havde en sjov situation for nogle år siden, hvor vi var på sommerferie, og en golfspiller ringede på min mobil og spurgte om hun kun få lempelse for en situation på 14. hul. Efter lidt tid og et par uddybende spørgsmål går det op for mig, at det er er en af vores elitespillere som spiller Kronborg Masters i  Helsingør (hvor jeg flere gange har været turneringsleder for både DGU og HGC). Selvom jeg ikke var turneringsleder, eller på banen den dag, kunne jeg dog genkende situationen på hullet og hendes generelle opfattelse af situationen.

Hvis vi lige til slut skal runde af. Jeg vil ikke sige, du skal lokke andre, men hvis andre, der sidder og læser det her, skulle have lyst til at være med. Hvad gør de så?

Ja, det er jeg utrolig glad for at du spørger om, fordi hvis der er noget jeg synes jeg har hørt mange gange fra nye folk vi har fået med, så er det hvor mange nye mennesker de møder. Vi har allesammen vores vante kredse som vi typisk spiller de flere runder med – som starter på 1. tee eller andet, møder og taler man automatisk med en masse andre mennesker i klubben, hvilket jo heldigvis ofte viser sig at være en positiv oplevelse!

 

Henrik Knudsen: Men hvad gør man så, hvis man skulle have lyst til det?

Jørn-Ole Jokumsen: Jamen, så kan man henvender man sig nu til Jesper, eller Simone i Medlemsservice – og så sender han videre til til de pågældende. Man er også meget velkommen til at kontakte mig eller en af de andre i turneringsudvalget direkte. Der er som tidligere nævnt en hel del erfarne turneringshjælpere, så vi har selvfølgelig en føl-ordning til optræning, så er det ikke sådan, man bliver kastet ud i helt på egen hånd på nogen måde. Det at være turneringsleder kræver en vis pondus, hvorfor vi gerne lige ser dem mht. personlighed o.a., inden de får den opgave (inkl. uddannelse).

Så vil jeg gerne på vegne af alle os der deltager i turneringer sige tak for godt arbejde, for der bliver brugt mange timer på det, men det er til glæde for mange.

Jo, det er jeg glad for at høre. Og selv tak Henrik. Tak for det. Super.