Formand for Juniorafdelingen, Jesper Keil:

Henrik Knudsen: Jesper, du har fået en spændende ny opgave som juniorformand

Jesper Keil: Jo, jo formandsposten er ny, men jeg har hele tiden været med på sidelinjen, fordi min datter Helene spiller meget heroppe. Hun er vokset op i KG, hvor hun startede med børnegolf, og prøvet mange ting i sin juniortid. Nu er hun med hos eliten og har sidste år som junior. Men tilbage i 2018 eller 2019 var der kun et par frivillige til at hjælpe vores juniorer. Så det var et presset juniorudvalg. Jeg var ikke en del af udvalget, men jeg hjalp lidt til med camps, natgolf mm. Og så stoppede vores tidligere juniorleder, og herefter tog Lotte over og satte et nyt hold. Og det var så her jeg for alvor kom ind i juniorarbejdet. Lige fra at være julemand, til at arrangere camps, sammen med Molly til planlægning af Mariboturen. Jeg har egentlig en baggrund i sejlsporten og har sejlet meget. Jeg har været juniorleder i KDY i mine unge dage, hvor jeg var optimistræner samtidig med at jeg selv trænede. Så jeg har haft med unge at gøre siden jeg var stor teenager. Passionen omkring de unge har jeg altid haft. Og værktøjerne fra sejlercamps har jeg taget med i det videre arbejde.
I KG havde vi også en ambition om at juniorerne skulle spille golf året rundt. Så derfor tyvstjal vi ideen fra Furesøen, og lavede vores egen Fasan Pokal. Vi kunne konstatere at juniorantallet dykkede henover vinteren, så det var et forsøg på at holde dem til ilden. Jeg var i udvalget i 4 år, og da Helene skulle på efterskole havde jeg udtjent min værnepligt. Herefter var jeg ude i 3 år og så er der kommet rigtig mange nye til. Jesper kom i sekretariatet, og så ringede Lotte til mig for et par uger siden. Jeg var på vej hjem fra Jylland. Så sagde hun: ‘Jesper Jeg har en gave til dig’. Den lyder ikke, som om det er en rigtig gave. Nej, pjat! Vi talte lidt frem og tilbage om det hele, og jeg synes faktisk det lød spændende. Og en af grundene til, at det skulle være mig, var fordi der faktisk ikke er pigeforældre i det nuværende juniorudvalg. Vi har ikke ret mange piger.
Jeg har lige deltaget i et DGU seminar, hvor det blev beskrevet at der er stor vækst i juniorgolfen. Det har ikke vækstet så meget siden 2015. Væksten er især utalt fra 16 årsalderen og op. Det blomstrer rigtig meget i øjeblikket, hvilket jo er super fedt. Nationalt daler antallet dog for pigerne, og her skal vi være opmærksomme.

Henrik Knudsen: Så er du måske den, der kan svare på det. Hvorfor er det, at pigerne halter efter her?

Jesper Keil: Der er flere ting. Jeg tror nogle af pigerne bare gerne vil hygge sig. Så er der nogle, der gerne vil konkurrere, men de vil jo også gerne være sammen med de andre, så der kommer et mismatch. Derfor skal vi finde en eller anden formular. Hvordan kan man integrere elite- og hyggepiger sammen? Den er svær! Pigerne i klubberne bliver meget alene, fordi der ikke er så mange piger. Flere damespillere kan nikke genkendende til det,
at herrespillere enten glemmer at damerne skal slå, eller går lige så snart der er slået, og så kommer de kvindelige spiller til at gå alene bagerst.
Hvis det er fruen får du bare en røffel når du kommer hjem, men når en 10-12 årig pige, der måske er ude med nogle 16 årige guttere, siger ikke lige. “Jeg skal også lige slå” “Nå ja”, og så er de allerede videre. Man kunne så sende pigerne ud sammen, men så er det de samme tre piger hver gang. Så for at få lidt variation blander man boldene, og det har bare denne uhensigtsmæssige konsekvens. Så drenge, husk at vente på pigerne!

 

Henrik Knudsen: Så det gælder om at skabe et miljø for dem. Hvordan gør vi det?
Jesper Keil: Jeg har ikke opskriften, men jeg fik en idé! Der ligger mange klubber omkring os. Vi ligger jo i et smørhul. Søllerød har en kæmpe juniorafdeling, så de er rimelig etablerede. Men Rungsted har kun et par piger. Hørsholm har et par piger. Nivå og Fredensborg ligedan. Furesø har faktisk en del. Det gælder om at pigerne også får et træningsfællesskab, så derfor vil jeg invitere vores naboklubber til et samarbejde på tværs omkring pigerne. Pigerne kunne spille sammen, hygge sig og lave alle de fede ting piger godt kan lide at lave.

Tilbage til min sejlsport, da jeg selv sejlede. Det var de samme der mødtes hver weekend. Så det behøver ikke at være ens egen klub, for at få et virkelig godt sammenhold. Jeg tror på, at vi skal skubbe de sociale miljøer lidt rundt.
For at fange de unges interesse for golf, er vi nødt til at forstå deres digitale hverdag. Drengene finder i dag deres inspiration og idoler på platforme som TikTok, YouTube og Instagram, hvor de spejler sig i indhold, der er visuelt fængende og let at relatere til.
Piger spejler sig i andre piger. Derfor er det afgørende at fremhæve kvindelige influencere, der gør op med forestillingen om golf, som en “herreklub”. De skal vise, at der er plads til dem, og at sporten også er for piger.

 

Henrik Knudsen: Gør det cool igen?

Jesper Keil: Ja, det kan man godt sige!

 

Henrik Knudsen: Din forgænger på jobbet snakkede noget om det her med at blive flere. Jeg tror han nævnte 105 sidste år.

Jesper Keil: 125 i dag. Hvis vi tæller puslinge med, så er det 125.

 

Henrik Knudsen: Er det et mål i sig selv at blive flere?

Jesper Keil: Ikke hvis vi ikke kan følge med på kvaliteten. Det er en af de ting jeg har talt med Lotte og Henrik Thouber om. Vi skal have de fysiske rammer på plads. Men der er også noget som træningstider og hvornår de har fri fra skole. Vi ønsker jo egentlig at holdindele dem aldersmæssigt. Nils prøver at migle det hele på plads i begyndelsen af året. Men det er ikke verdens letteste kabale. I år har vi ændret træningskonceptet så juniorerne har en ugentlig træning med decideret undervisning. Ugens 2. træning består af en masse øvelser, hvor drenge og piger er sammen på tværs. Vores faciliteter gør, at vi bliver nødt til at sætte et stop ved 155 juniorer. Det er et pænt tal, hvis vi sammenligner os med andre storklubber. Vores ungdomstrænere er med til at facilitere træningen så pt har vi trænerkapacitet, men er fyldt op på fysiske rammer.

 

Henrik Knudsen: Tallene over hele Danmark viser jo nu, at der kommer flere til – også juniorer. Hvad gør vi for at holde på dem? Skal de aktiveres eller skal vi gøre noget nyt? Spørgsmål nummer 2 er Hvad kan vi medlemmer gøre? Hvad kan vi andre gøre?

Jesper Keil: Den ene ting er at anerkende, at der skal være plads til dem. Lad os nu tage et eksempl. Som jeg har forstået planen, så skal den putting green nede ved hul 1 laves større og den store ved resturanten bliver sløjfet. Jeg kan godt forestille mig, at der er nogle unge, der kan gå rundt og hygge sig og have det sjovt på puttinggreenen, med nogen sjove lege. Det kan give lidt larm nede på tee 1. Det kan være en udfordring. Det er så der, den gensidige respekt overfor hinanden, kommer ind i billedet. Det tror jeg er rigtig vigtigt, fordi vi er rigtig mange mennesker i denne her klub, der faktisk spiller golf. Så der jo fyldt op på banen meget af dagen, så det er vigtigt at vi giver hinanden plads.

 

Henrik Knudsen: Så kan jeg ikke lade være med at tænke på en idé, som din forgænger fortalte mig om. Nemlig at få juniorerne til at spille med andre klubber-i-klubben. Altså blande dem en enkelt dag med herreklubben, dameklubben og så videre, så vi lærer juniorerne at kende og de lærer os at kende. Så kan vi hilse på dem ved navn og så videre. Jeg syntes, at det lød som en sjov idé.

Jesper Keil: Det lyder som en rigtig sjov idé. Jesper har ikke nævnt den for mig, men der er allerede flere af dem, der er begyndt at spille med i månedsturneringerne og i Kokkedalugen, og her kan de jo også blive parret med andre medlemmer – og det er jo også en måde at lære hinanden at kende på. Det kan være med til at skabe gensidig respekt.

 

Henrik Knudsen: Din forgænger på jobbet snakkede noget om det her med at blive flere. Jeg tror han nævnte 105 sidste år.

Jesper Keil: 125 i dag. Hvis vi tæller puslinge med, så er 125.

 

Henrik Knudsen: Er det et mål i sig selv at blive flere?

Jesper Keil: Ikke hvis vi ikke kan følge med på kvaliteten. En af de ting, som jeg også har snakket en del til Lotte og Henrik Tauber om, det er, har vi kapaciteten, både de fysiske rammer, men også trænertingen, fordi nogle børn går altså i skole længe i sjette klasse. Er der nogen? Hvis du går på NGG. De går i skole til 15.30. Altså vi begynder at løbe. Vi kan jo ikke pludselig starte den klokken 14, og dem der kaster 14, skal forældrene med, fordi de er de små. Så kapaciteten på trænertiden kan blive en udfordring. Lige nu er der flex, men det er ikke sådan, så vi har meget. Så har vi nogle af de unge trænere ind, der kan gå ind og støtte op om nogle ting. Sådan nogle unge elitespillere, som har fået en mindre uddannelse. De kan tage noget og aflaste trænerne og lave nogle sessioner og styret af trænerne. Men også hvis man tager op en torsdag for eksempel. Der er herrer idag, der er jo fyldt op hele vejen hen der.
Der er fyldt op her på, der er fyldt op, der er ikke nogen der skal ud og spille. Der er fyldt og der er fyldt op over alt. Så har vi de fysiske rammer til at vokse og give den kvalitet vi gerne vil. Det kunne jeg måske godt. Så det er ikke bare at blive store, men vi skal. Det vil vi gerne, men vi skal også kunne gøre give et ordentligt tilbud, synes jeg.

 

Henrik Knudsen: Tallene over hele Danmark viser jo nu, at der kommer flere til – også juniorer. Hvad gør vi for at holde på dem? Skal de aktiveres eller skal vi gøre noget nyt? Spørgsmål nummer 2 er Hvad kan vi medlemmer gøre? Hvad kan vi andre gøre?

Jesper Keil: Den ene ting er at anerkende, at der skal være plads til dem. Det vil sige, hvis vi nu. Lad os nu tage et eksemplet. Hvis vi putting green, som jeg har forstået planen, så skal den putting green ned på h1 laves større og den derude den bliver sløjfet. Jeg kan godt forestille mig, at der er nogle unge, der kan gå rundt og hygge sig og have det sjovt på putting green heromme. Det er vel larmen nede på tee 1. Det kan være en udfordring. Det er så det der gensidige respekt overfor hinanden. Det tror jeg er rigtig vigtigt, fordi vi er rigtig mange mennesker i denne her klub, der faktisk spiller golf. Så der jo fyldt op på banen meget af dagen, så det er det der med at give hinanden plads.

 

Henrik Knudsen: Så kan jeg ikke lade være med at tænke på en idé, som din forgænger fortalte mig om. Nemlig at få juniorerne til at spille med andre klubber-i-klubben. Altså blande dem en enkelt dag med herreklubben, dameklubben og så videre, så vi lærer juniorerne at kende og de lærer os at kende. Så kan vi hilse på dem ved navn og så videre. Jeg syntes, at det lød som en sjov idé.

Jesper Keil: Det lyder som en rigtig sjov idé. Jesper har ikke nævnt den for mig, men der er allerede flere og flere af dem, der er begyndt at spille med i månedsturneringerne, og her kan de jo også blive parret med andre medlemmer – og det er jo også en måde at lære hinanden at kende på. Det kan være med til at skabe gensidig respekt.

 

Henrik Knudsen: Hvad har I ellers på programmet i år? Flere camps?

Jesper Keil: Ja, vi har lige været en tur til Maribo. Der tager vi ned en weekend – spiller Maribo om lørdagen og så spiller vi Storstrømmen på vej hjem. Og så har vi traditionen tro 4 dages sommercamp i første uge af sommerferien. Den er altid et hit og styrker sammenholdet.

 

Henrik Knudsen: Hvor mange er I på sådan en tur?

Jesper Keil: Vi var 20 – hvoraf tre er elitespillere. Vi kunne godt være lidt flere.

 

Henrik Knudsen: Det lyder som om, at der er tilbud nok til dem?

Jesper Keil: For de unge drenge, der har DGU en D-Tour, hvor der er seks turneringer – helt fra de ikke har handicap – helt op til eliteniveau – og den kører seks gange om året her i distrikt 4, som er Hovedstadsområdet. Så er der makker-cup, hvor man spiller Foursome – lidt ligesom Super-6. Det var der, hvor man sidste år kunne vinde en runde med Højgaard-brødrene. Det var et stort hit og tiltrak lidt ekstra. Så har pigerne Girls-Only Tour, som har kørt en del år, hvor der hygges meget om dem. De spiller det samme sted og samtidig med pige-eliten og dame-eliten, så de har noget at se op til. Der gøres virkelig noget.

 

Henrik Knudsen: Det lyder for mig som om, at der kan være en svær balance. På den ene side skal de have det sjovt, og der skal hygges – men på den anden side skal de udfordres?

Jesper Keil: Ja, det er jo svært. Ja, det er jo svært. Men det er vigtigt, at de leger. Det er også det Nils hele tiden prøver. De kan være lidt svære at trække op en gang imellem. Vi snakker tit om, at da vi var unge, så gik vi hen og købte en Pariser-Toast og hyggede med vennerne. Tiden er en anden, men vi skal skabe noget i klubben, som gør det er hyggeligt for de unge at komme. Jeg kender ikke rigtigt modellen for det, for restauranten skal jo også leve af det. Det hyggerum, som der er med i nogle af tegningerne til det nye klubhus kunne måske være en god idé, for det er ikke altid, at unge vil være sammen med os ældre. De har sådan et rum i Furesø, hvor de unge bare hygger sig i fritiden. Det kunne være rigtigt godt at skabe sådan et sted. Der er tit mange juniorer heroppe, men vi kunne godt få endnu flere.

 

Henrik Knudsen: Det lyder som om, at du har en spændende sæson foran dig.

Jesper Keil: Ja, det har vi.

 

Henrik Knudsen: Til sidst – har du nogle ønsker til os seniorer. Er der noget vi kan gøre – eller gøre bedre – i forhold til juniorerne?

Jesper Keil: (tænkepause) – det er jo det der med at bakke op og give plads. Golf kan jo noget for de unge, for det giver dem også en god opdragelse – lærer dem noget om, hvordan man opfører sig. Så lad vær med at skælde dem ud, hvis de gør noget forkert. Hjælp dem – i stedet for at irettesætte dem. Giv dem gode råd i stedet.

 

Henrik Knudsen: Så vil jeg bare ønske jer en rigtig god sæson!

Jesper Keil: Tak!