Chef Pro Nils Rørbæk:

Kend din klub. En serie samtaler med nogle af klubbens nøglepersoner. Journalist Henrik Knudsen taler med Chef Pro Nils Rørbæk-Petersen

Henrik Knudsen: Allerførst vil jeg ønske dig tillykke med jobbet.

Nils Rørbæk-Petersen: Tak.

Henrik Knudsen: Du sagde noget om, at det med fasanen på brystet, det er noget, man normalt forbinder med fodboldspillere, der klapper brystet med logoet. Klubben betyder noget for dig?

Nils Rørbæk-Petersen: Ja, det gør den. Jeg har været her siden 1985. Der kom jeg til klubben som 13 årig og har haft min daglige gang heroppe og især som ung. Frem til jeg egentlig blev Playing Pro. Professionelt har jeg jo haft min daglige gang heroppe fra morgen til aften, og det har været mit fristed og mit liv og det sted, hvor jeg havde det allerbedst. Og samtidig har jeg haft en klub, der i hele den periode altid har bakket mig op, og det har både været på det menneskelige plan og Nigel, som har været en både far, træner og mentor. Det var han jo for os alle sammen. Jeg tror, jeg var meget tæt på. Jeg er meget tæt på ham og så klubbens medlemmer, og hele den opbakning i den her klub betyder rigtig meget for mig.

Henrik Knudsen: Mange af klubbens ældre medlemmer føler sikkert, at de kender dig, fordi de har fulgt dig i alle de år. Men der er også kommet en del nye til. Prøv lige at fortælle lidt om dig selv og din golf karriere.

Nils Rørbæk-Petersen: Jeg blev 53 år i søndags, og har spillet golf siden jeg var 10. Det var mine bedsteforældre, der fik mig i gang. Jeg startede i Furesøen de første 3 år. Egentlig spillede jeg ikke så meget, men det var mine bedsteforældre, mine onkler og dem, der fik mig i gang. Og da vi så flyttede fra Blovstrød til Hørsholm, så kom jeg til Kokkedal da jeg var 13 år og spillede på klubbens hold i mange år. Da jeg blev 17, blev jeg udtaget til juniorlandsholdet og fortsatte så i landsholdsregi frem til og med jeg var 26, så det var i ’97.

Da valgte at blive Playing Pro blev jeg her i klubben og repræsenterede Kokkedal. Og så spillede jeg nogle år på Challenge touren og havde en svag kategori på Europa touren, men efter 8 år mistede jeg lidt lysten.

Så tog jeg en træneruddannelse, og fik ansættelse i Helsingør Golf Klub under Jakob Rasmussen første år og senere under Dennis Kolstrup og Axel Kragh, som på det tidspunkt også var landstræner i Helsingør i 2 år.

Herefter tog jeg til Københavns Golf Klub og blev juniortræner – udelukkende juniortræner i 6 år. Så havde jeg et år, hvor jeg gik ledig. På et tidspunkt kom Nigel så og spurgte om det var tid til at – han brugte ordene, at ’komme hjem igen’, og så var jeg træner, indtil Nigel stoppede. Siden har jeg haft det sidste år som ansat hos Landstrøm Academy. Det er sådan set min golf karriere.

Henrik Knudsen: Jeg skal måske som golf journalisten lige tilføje, at du faktisk havde nogle pæne resultater. Hvis jeg husker rigtigt, havde du Henrik Stenson ude i et omspil en gang.

Nils Rørbæk-Petersen: Ja, jeg har vist sagt, at jeg ikke bryder mig om ham, men det er ikke helt korrekt, for han er faktisk en meget flink fyr, når man møder ham og jeg har haft en del med ham at gøre.

Henrik Knudsen: Ja, jeg kan fortælle dig, at han nævner dig selv.

Nils Rørbæk-Petersen: Nå, men det er jeg da glad for.

Henrik Knudsen: Ja, det var noget der satte ham i gang, nemlig da han vandt over dig.

Nils Rørbæk-Petersen: Det var jo hans første sejr. Han vandt jo pengelisten helt afsindigt overlegen, så han kunne egentlig godt have bare lade mig få den sejr, fordi som nogle regnede ud, så var det faktisk det som næsten kunne have sikret mig Europa kortet dengang. Forskellen på at tabe og vinde det spil er så lille. Men jeg havde nogle pæne resultater, men mistede pludselig lysten til at træne og rejse. Og ja, det var bare ikke sjovt længere. Det er et hårdt liv, men jeg synes, man er privilegeret på tour’en.

Henrik Knudsen: Men nu er du så i dobbelt forstand kommet hjem. Det er selvfølgelig svært at efterfølge Nigel som Chef Pro, men hvis nogen kan, så er det vel dig? Hvad skal der ske nu?

Nils Rørbæk-Petersen: Jamen, der er da ingen tvivl om, at der er en grund til, at han har været her i 42 år. Han må have gjort nogle ting rigtigt. Og når man generelt spørger medlemmer, så har de jo et positivt syn på ham. Og hvis man er ude i andre klubber, så er det faktisk ham, de forbinder med Kokkedal Golfklub.

Jeg synes, jeg har lært meget af Nigel, og der er ingen tvivl om, at nogle af de ting og de værdier han har og havde dengang, det er noget, jeg gerne vil arbejde videre med. Nigel – vi gjorde meget ud af at sige, at han var klubben, men medlemmerne er klubben, og jeg tror, at det at bruge tid sammen med medlemmerne også, hvor det ikke kun har noget med de køber noget eller tager træning, men at man også møder dem på terrassen eller hvor man nu møder dem. At man har tid til lige to minutter og bare høre hvordan det går.

Henrik Knudsen: Hører det også med – at være aktiv i det sociale liv i klubben?

Nils Rørbæk-Petersen: Det synes jeg man skal og bør. Det er min holdning. Jeg synes, at træneren bør være synlig og aktiv, fordi de er her hele tiden, og det er meget ofte dem, medlemmerne også går til med – både noget, der har noget med os at gøre, og noget, der slet ikke har noget med os at gøre, men også fordi vi som regel er her hele dagen, og vi har, som vores klubhus er bygget op, altid været de første folk løber ind i, og dermed så får de sagt alt det, de nu skal. Om det så er noget med starttider eller træningsbanen eller hvad det nu er, så er det altid os de kommer til. Så jeg tror, det er enormt vigtigt, at vi interagerer med klubbens medlemmer og sørger for den hele oplevelse.

Henrik Knudsen: Og hvad kan vi forvente til den kommende sæson? Jeg hørte Ken sagde, at klubbens medlemmer tager ikke ret mange private lektioner.

Nils Rørbæk-Petersen: Det er meget forskelligt fra klub til klub, hvad der er normen eller det mest normale, og i Kokkedal har der altid været stor efterspørgsel på gruppetræning.

Fællestræning har Nigel altid haft succes med. Han havde 18 hold om ugen i foråret da han var yngre, og da jeg kom hertil. Jeg er ikke haft så meget fællestræning endnu men haft succes med en række specialkurser. Nigel gjorde meget ud af at holde fast i fællestræning.

Og når vi taler om private lektioner. Det er jo ikke det, der ikke er. Men det jeg har erfaret, er, at medlemmerne rigtig godt kan lide træning, hvor der er flere om det, og der er også nogen, der tit spørger. Kan vi få lov til selv at lave vores eget hold, hvor vi bare hyrer dig?

Så kan man kalde det privat træning men de gør det som hold. En del kunne godt tænke sig at være en 3-4 stykker på et hold og den ide er vi helt med på. Mange vil gerne træne sammen med andre, fordi de vil gerne have det sociale i det. En privat lektion kan være en rigtig god ide, når der skal arbejdes med f.eks. en svingændring.

Kokkedal har jo altid været kendt for det sociale, og det tror jeg et eller andet sted også afspejler sig i den måde, de tager træning. Så der er ingen tvivl om, at det skal vi have masser af. Vi skal have alle mulige tilbud på fællestræning. Vi skal også tilbyde, at de kan tage privatundervisning. Det skal der være. Der skal være plads til det hele. Så er det et større puslespil, vi skal i gang med. Oscar og jeg.

Henrik Knudsen: Hvor står vi så henne med hensyn til moderne hjælpemidler, Trackman-ranges og alt det der?

Nils Rørbæk-Petersen: Altså, vi kommer til at få en Trackman – det har jeg talt med klubben om allerede. For det kan vi ikke leve uden nu om dage.

Henrik Knudsen: Til hele rangen eller i båse?

Nils Rørbæk-Petersen: Vi får en mobil Trackman som Oscar og jeg kan bruge til undervisning. Om det bliver til hele rangen, det ved jeg ikke. Det vil jeg lade være op til bestyrelsen og klubben. Jeg ved ikke, hvad det koster overhovedet. Jeg ved, at Trackman for en del år siden gav et tilbud på det. Jeg hørte aldrig beløbet.

Der er jo mange ting i støbeskeen her i klubben. Klubhus, træningsfaciliteter, vandingsanlæg alt sådan noget. Jeg tror, der er mange, der synes, det ville være fedt med Trackman Range, men det er også legetøj, mere end det er et træningsredskab, når vi taler om den store driving range Trackman.

Den har ikke alle de data, som vi har når vi arbejder med undervisning med den mobile Trackman.  En Trackman Range kan bruges til rigtig mange gode ting, men det er som sagt også mere et legetøj, så jeg ved ikke hvor det ligger på prioriteringslisten hos bestyrelsen. Men vi kommer til at skulle få en mobil Trackman. Den kommer vi til at skulle bruge den sammen med en masse andre træningsredskaber, som vi har i forvejen, og bruger til short game og til alt muligt andet. Og hvad vi så vil erhverve os i fremtiden? Det må vi jo se på.

Henrik Knudsen: Hvornår kommer der sådan et menukort over, hvad vi kan booke? Hvad der er af tilbud til medlemmerne.

Nils Rørbæk-Petersen: Det er der faktisk næsten allerede. Vi får et helt nyt system fra sæsonstart. Det bliver igennem Golfbox og deres bookingsystem Pro Planner. Der skal vi have vores kalender, hvor medlemmerne kan booke os. Og der har jeg faktisk lige siddet sammen med MedlemsService forleden dag og oprettet mine kurser, fællestræninger og kursisthold. Og så skal jeg mødes med Oscar, hvor han også skal til at oprette hans træningstilbud. Han er i gang med hans sidste moduler på skolen nu.

Oscar, som var elev her sidste år, fortsætter jo i klubben og jeg er meget positivt indstillet over for at han bliver hos os i Kokkedal. Det virker som om han er vellidt blandt medlemmerne. Børnene kan lide ham. Så jeg tænker det ville være en super løsning, som vi har fundet her.

Henrik Knudsen: Så når nu det begynder at krible i fingrene og græsset begynder at gro, kan vi så allerede gå ind og booke og se hvad der er af tilbud?

Nils Rørbæk-Petersen: Kalenderen bliver åbnet fra 1. marts, hvis vejret og forholdene tillader det. Jeg er ansat fra 1. marts officielt, så der vil min kalender åbne op, og så kommer kurserne lidt senere. Jeg forventer at det bliver i slutningen af marts, at de første kurser starter op, og så bliver alle specialkurser også lagt på.

Henrik Knudsen: Det glæder vi os til. Du nævner det med børnene og Oscar, og jeg ved, at det står også dig nært – det med børnene, og klubben har afgivet det her Børne og Unge Løfte, men der er også den anden side. Hvorfor skal vi overhovedet have en ungdomsafdeling? Den koster jo ressourcer og de fylder.

Nils Rørbæk-Petersen: Jeg tror, det er med til at sikre, at der også er forældre og bedsteforældre i klubben, at det er med til at gøre det til en familiesport på mange punkter, så jeg tror, at det fællesskab og at de har en fælles interesse, er vigtigt. Der er golf måske en af de eneste sportsgrene, hvor børn, børnebørn og bedsteforældre kan spille sammen og faktisk have det sjovt og konkurrere sammen.

Jeg synes det er vigtigt, at vi har en ungdomsafdeling. Hvis vi gør det ordentligt og får dem til at få et tilhørsforhold, som jeg og mange andre har haft gennem tiderne her til klubben, så har vi en stabil fødekæde af medlemmer og dermed også en sund økonomi

Jeg ved ikke hvad udgiften er pr. junior Det har jeg ikke helt styr på og heller ikke vores indtægter. Men jeg tror at det går nærmest lige op, som det bør gøre i en forening. Der er selvfølgelig nogle juniorer der får lidt mere, og der er nogle der får lidt mindre, men jeg synes det er vigtigt også for det sociale liv i klubben, så det ikke kun bliver en klub for ældre. Der er en god blanding af det hele, og det tror jeg også, at klubbens medlemmer egentlig synes.

Jeg erfarer, at mange af vores ældre medlemmer af klubben, – hvis man må kalde dem ældre – de synes jo det er fantastisk at se, når børnene løber rundt og har det sjovt.

Henrik Knudsen: Jeg kan ikke blive uenig med dig, men jeg ved den findes. Den holdning der med at hvorfor skal de i det hele taget være der?

Nils Rørbæk-Petersen: Den tror jeg ikke er i Kokkedal. Det skal jeg være ærlig. Der kan sikkert godt være nogle enkelte, der har det sådan. Men det er ikke min generelle opfattelse, når jeg har gået heroppe.

Henrik Knudsen: Hvad skal vi så gøre for at holde fast i dem? Det er jo generelt et problem, som de snakker meget om. Hvordan holder vi fast? De har så mange tilbud, og der er ret stort frafald. Hvad fik f.eks. dig til at blive?

Nils Rørbæk-Petersen: Jeg hadede skolen, for at sige det ligeud. Jeg vil ikke sige, jeg ikke var god i skolen, for det, der interesserede mig, kunne jeg godt finde ud af. Men jeg har altid elsket legen med bold og det, der fik mig til det.

Jeg tror, at det vores juniorledere, Nigel og hans assistenter, gjorde, har betydet at jeg synes at klubben var et fedt sted at komme. Det her var jo også min legeplads. Det var ikke bare en sport, det var også en legeplads og om vinteren i det gamle klubhus – dengang spillede man ikke golf om vinteren – der sad vi og spillede halv tolv kortspil i mange timer. Det blev bare et sted, hvor jeg kom hele tiden og gerne ville op.

Henrik Knudsen: Næsten som en ungdomsklub.

Nils Rørbæk-Petersen: Ja. I stedet for at gå i ungdomsklub eller sidde derhjemme. Dengang, havde vi jo ikke videospil.

Henrik Knudsen: Hvad kan du så som træner gøre nu?

Nils Rørbæk-Petersen: Jeg tror, at vi trænere, vores juniorledere og juniorafdeling skal fortsætte de gode samarbejde og at kigge på alle de tilbud, vi gerne vil lave. De seneste år har vi arrangeret en Golf Camp til Maribo – en Forårs-start-camp, hvor de egentlig bare spiller, hygger og bliver rystet sammen med den voksne elite. Senioreliten skal også med på den tur, hvis de vil. For at blande det hele lidt sammen. Og de sidste par år, de har været afsted, har det været supersjovt.

Så har vi en Sommer Camp i Kokkedal og en Efterårs Camp sammen med Søllerød, som vi har haft en del år efterhånden. Vi kommer til at lave nogle nye tiltag, som vi skal snakke om og komme i gang med her og nu. Vi vil gøre lidt ekstra.

Det er ikke for at gøre forskel, men der skal gøres lidt mere ekstra for pigerne. Sådan er det bare. Drenge bliver hurtigere fanget af sporten end pigerne, især når de er helt unge. Det er det sociale som trækker, så vi skal lave nogle events for pigerne så de får veninder og venner heroppe. For især piger er det det sociale. Drenge kan godt gå lidt mere selv for sig selv og træne. De har også brug for det sociale, men pigerne skal bare gennem en længere periode, indtil de når et vist niveau med deres golf. Men der skal vi meget højt op, før det kun er golfen, der driver, at de kommer herop.

Henrik Knudsen: Men er der ikke også forskel på de forskellige aldre? Hvad der skal til?

Nils Rørbæk-Petersen: Jo, det er der. Og der er niveau. Og hvad er egentlig – hvad er deres baggrund – hvorfor kommer du? Vigtigt at lytte til.

Henrik Knudsen: Og forældrenes forventninger?

Nils Rørbæk-Petersen: Ja, godt spørgsmål. Forældre prøver jeg at ”holde lidt i baggrunden” fordi jeg synes, det er barnet, der skal være fokus på. De skal komme her, fordi de har lyst, ikke fordi de skal. For det mærker man med det samme. Men jeg synes, man er nødt til at tage hver enkelt spiller og hvert enkelt individ og prøve at stimulere dem, så godt man kan.

Det kan være på det menneskelige, det kan være på det sportslige eller andet, og det kræver ressourcer og tid. Men det tror jeg også har noget med engagementet at gøre, og at man gider gøre det en gang i mellem. Så må man jo stå et kvarter ekstra efter træning, hvis der er behov for lige at lave lidt sjov med dem og sådan noget.

Henrik Knudsen: Kan I så det? To mand?

Nils Rørbæk-Petersen: Det er jo noget vi faktisk drøfter og overvejer lige nu med vores sportschef Lotte Greve og Jesper Leander, som er formand for juniorudvalget. Hvem kan vi få til at hjælpe som holdledere, og kan der være opgaver, hvor vi kan bruge de ældre medlemmer. Vi ved, der er nogle af dem, der synes, det er fantastisk at være sammen med børn. Det er jo lige at finde den rigtige rolle, hvor både børn og de synes, at det er et godt match.

Men jeg tror mange af dem vi vil kalde ”bedsteforældre”, vil være rigtig gode til sådan nogle hygge opgaver. Især med de mindre, hvor det ikke er om de forstår betydningen af ”attack angle” og ”face to path” eller sådan noget, men egentlig bare kan hygge og lige sørge for at der ikke er nogen der slår hinanden ned i tilbagesvinget.

Henrik Knudsen: Hvor mange juniorer har vi?

Nils Rørbæk-Petersen: Nu? Jeg ved vi sluttede omkring 102-3 stykker sidste år, så der er nogle der har meldt sig ud af den ene eller anden grund, og så er der jo nogle der falder fra til andre sportsgrene.

Som trænere har vi et ansvar for at tilbyde god og udviklende undervisning inden for de rammer vi får af klubben. Det er vores sportschef, juniorafdelingen, bestyrelsen og MedlemsService som skal sikre nye juniormedlemmer og så skal vi sammen finde løsninger når de går fra junior til ungsenior. Hvis du ikke er elitespiller når du bliver 19-20 år, hvem er du så? Der bliver lige pludselig ikke stillet træning til rådighed. Du er ikke en del af noget. Og hvad er tilbuddene til dem? Så det er jo også noget, vi har for øje, for dem vil vi jo fastholde i klubben, så de ikke forsvinder.

I de sidste par år har arrangeret fællestræning for ungseniorer og et par ildsjæle i den aldersgruppe er selv i gang med at arrangere sociale events, så der sker noget hele tiden.

Henrik Knudsen: Så der er nok at tage fat på.

Nils Rørbæk-Petersen: Der er rigeligt at tage fat på. Men jeg synes, meget af det, har vi gjort tidligere med succes. Nu er opgaven at vi skal prøve at få flere juniorer ind.

Henrik Knudsen: Er der plads til flere?

Nils Rørbæk-Petersen: I min verden og bestyrelsens er der ikke noget max antal. Jeg ved at vi har været oppe på 143 juniorer et år. Flere juniorer betyder også flere forældre som fuldtidsmedlemmer, så det er en win-win.

Henrik Knudsen: Hvad gør vi for at få flere ind?

Nils Rørbæk-Petersen: Dansk Golf Union ændrer lidt en gang imellem deres syn på, om vi skal arbejde på at fastholde dem vi har og sørge for at de ikke forsvinder fra sporten. Og så bliver fokus årets efter på rekruttering.

For en del år var vi ude med skolerne og tilbyde de måtte komme op med første og anden klasse. Og det gav nogle medlemmer rent faktisk. Så vi skal være proaktive. Vi skal være meget proaktive. Fordi det kommer ikke af sig selv.

Når nogen starter på golf, så det er måske fordi én ven er startet. Måske har de været til Golfens Dag. Er nogen fra klassen startet, og så kommer der måske to andre. Men det kan vi ikke basere det på. Vi skal huske selv at gøre noget aktivt som klub, og det har vi gjort ved blandt andet at købe en masse junior sæt, som de kan komme op og starte uden at det koster så meget. Man kan altid komme op og låne et sæt til at slå bolde med.

Vi har prøvet med noget sommer golf igennem kommunen. Det har ikke været en succes. Det gav ingenting. Men det her, som Lotte Greve faktisk fik sat i gang sammen med Jesper forrige år for de helt små børn i skolerne – det gav noget, og hvis det bare giver et eller to medlemmer, så er det så er det rigtig fint.

Og jeg tror, at hvis vi skaber et ordentligt produkt, så hører børnene om det fra mund til mund. Det er måske den bedste reklame vi kan få. Det er når vennerne i klassen får at vide, at deroppe er det bare fedt at komme, og der er nogle super fede ledere og trænere.

”Ta’ en ven med til træning” har vi også prøvet med succes. Kom og prøv helt gratis et par gange. Det skal vi også gøre mere ved i 2025.

Henrik Knudsen: Det bliver en spændende sæson.

Nils Rørbæk-Petersen: Jeg glæder mig sindssygt meget. I hvert fald kommer jeg med 120 i timen. Det gør jeg.

Henrik Knudsen: Tak skal du have!

Nils Rørbæk-Petersen: Selv tak!