HK formand Niels Helmer:

Kend din klub. En serie samtaler med nogle af klubbens nøglepersoner. Journalist Henrik Knudsen taler med formanden for Herreklubben Niels Helmer-Petersen.

Henrik Knudsen: Niels, jeg er allerede medlem af Kokkedal Golfklub. Hvorfor skal jeg også være medlem af herreklubben?

Niels Helmer: Jamen, det skal du, fordi der er et helt specielt socialt sammenhold i herreklubben, og det er noget vi har dyrket i mange, mange, mange år, hvor vi har passet på de traditioner som har vist sig at være holdbare. Og så skal du måske også være det for at få en starttid om torsdagen. Der er fordi herreklubben har fortrinsret på starttiderne i vores bloktider

Henrik Knudsen: og de blokke de ligger hvornår?

Niels Helmer: Om formiddagen mellem 8.30 og 10.30 og om eftermiddagen mellem 15.00 og 17.00. 15-17-tiderne rykker efter hvornår solen går ned. Fordi vi skal jo altså have tid til at komme ind og afslutte runden. Jo længere ud på året vi kommer, jo tidligere rykker vi første starttid og sidste starttid til, så der er det antal starttid, der er i de vores to timers bloktid.

Henrik Knudsen: Jeg mener, der var engang i hvert fald, at Kokkedal Herreklub var den største i Danmark.

Niels Helmer: Det er vi stadigvæk, men der har været et vis frafald, så vi har pralet med, at vi var 300. Jeg tror, vi ligger på 270 nu.

Henrik Knudsen: Det er jo alligevel også en del. Hvor mange er der så typisk på en torsdag?

Niels Helmer: I gennemsnit er der 90, og på de store torsdage kan vi presse 110 til 120 igennem.

Henrik Knudsen: Hvad består det så i?

Niels Helmer: Det består i at vi kører tællende turneringer, og det gør vi af den grund, at mange af de unge lav-handicappere tidligere ikke kunne reguleres og det ønskede de ikke at have siddende på sig: ”Vi bliver jo aldrig reguleret”. Så indførte vi tællende turneringer efter DGU’s retningslinjer, så alle kan indlevere scores og at alle få vedligeholdt deres handicap efter reglerne.

Man melder sig til en turnering, og vi spiller typisk Stableford. Vi er gået over til kun at spille Stableford, da det har vist sig at slagspilsrunder bare tager for lang tid. Stableford kan også tage for lang tid – op til 5½ time. Men nu spiller vi Stableford, og vi har haft forsøg med at køre 3-bolde, for at se om det gik hurtigere. Det gjorde det egentlig ikke.

Nu kan vi spille i 4-bolde og det har folk det fint med – også med diverse væddemål par mod par og hvad man nu kan kalde det. Så det er det vi gør lige nu. Altså 4-bolde i det omfang, der er kun spillere tilmeldt i Golfbox på tiderne og så i håb om at spillerne kan komme ind i god tid, så vi kan holde præmieoverrækkelse. Typisk og gerne inden kl. 21:30. Sådan kører det hver torsdag.

Vi er så heldige at vi har sponsorer torsdag efter torsdag og også til nogle af de gennemgående turneringer samt til nogle specielle arrangementer som vores 2-dages Skovtur.

Henrik Knudsen: Og hvad betyder det, at der er sponsor på?

Niels Helmer: Ja, det betyder, at der kommer en sponsor, som bliver præsenteret og kommer med præmier til dagens turnering. Vi spiller i tre rækker A, B og C. Tre lige store rækker, så de er derfor ikke lige store fra torsdag til torsdag. Men de er lige store den givne torsdag, og så er der tre præmier i hver række til nummer 1, 2 og 3. Plus sponsorerne har fundet ud af, at det er altid sjovt at have nogle klappepræmier med.

Det består i, at man afleverer sit scorekort, uanset om man har tastet sin score ind via det tilsendte link til det. Vi gør det via elektronisk registrering, og så kan man blive heldig at blive trukket ud. Men hvis man har vundet præmie, så kan man ikke også vinde klappepræmier, så det har vi det altid sjovt med.

Henrik Knudsen: Spiser I efter hver runde?

Niels Helmer: Ja, det gør vi, og det er jo løbende spisning efterhånden som deltagerne kommer ind fra runden. Vi har ikke, ligesom Dameklubben, faste dage, hvor de har fællesspisning. Det kan vi ikke finde ud af at gøre, fordi folk kommer jo ind – altså de første kommer allerede klokken 12 om formiddagen, og de sidste kommer klokken 21- 21.30 om aftenen, og det vil sige, der er ikke fællesspisning på torsdage.

Vi har arrangementer, hvor vi har fællesspisning, og der kan jeg i hvert fald nævne, at vi i 2025 har et arrangement, nemlig Herreklubbens 50 års jubilæumsturnering den 22. maj, hvor det bliver med gunstart og med så mange som muligt. Så det vil sige vi vover pelsen og laver 6-mandshold. Det har vi prøvet før med stor succes. Vi laver det selvfølgelig som Texas Scramble Drop Out, og vi har prøvet det på en skovtur oppe i Örkeljunga hed det dengang -Woodlands nu – hvor folk var skeptiske i starten og ville spille deres egen bold, men da de kom ind – folk var Yes! Det har været det sjoveste, vi har været med til, så den prøver vi så i 2025, og så kan vi have rigtigt mange med.

Altså, hvad kan vi være? 108 i hvert fald ude at spille. Og så tænker vi festlighederne bagefter. Det vil være med fællesspisning, og vi forsøger at invitere nogle af de gamle formænd. Vi kender nogle af de medlemmer, der har været med igennem mange år, og der er faktisk nogle formænd, som stadigvæk holder sig nogenlunde i live.

Henrik Knudsen: Men vi skal da lidt tilbage, for der er noget med, at du også har et jubilæum?

Niels Helmer: Jamen, jeg har 25-års jubilæum som formand. Vi har gennem årene joket med det, for det har heddet sig – fra jeg overtog det fra Peter Jørgensen – at man kun kan være formand i tre år. Så finder man en anden. Og så har vi altid joket med, at jeg kan sgu ikke finde nogen, der var god nok til at overtage det. Så jeg er blevet hængende, og det har heller ikke været noget problem.

Henrik Knudsen: Men du har haft det sjovt med det?

Niels Helmer: Jeg har haft det sjovt med det og har aldrig fortrudt noget af det. Det lyder voldsomt med 25 år, kan jeg godt høre, når man siger det. Der er noget arbejde i det, men så er det heller ikke værre. Vi er og har altid været sådan halvstore bestyrelser med 9, 10, 12 mand, så opgaverne er fordelt, så det ikke er den samme, der sidder med det hele og får det til at fungere og alle giver en hånd med. Det er den måde det fungerer på. Det er et fantastisk kammeratskab vi har i bestyrelsen.

Henrik Knudsen: For dem der så er inde i det fællesskab – er det så lukket land? Spiller de så altid med de samme, eller er der en rotation?

Niels Helmer: De spiller generelt med de samme. Vi har forsøgt at splitte det op ved at man ikke kunne bestille starttid til andre end sig selv. For ellers gør folk jo det at de går ind på en starttid, og så bestiller man til ham og ham og ham, og så har de deres faste 4 bold. Men vi prøvede en overgang at forhindre man kunne det, for at se om man kunne få blandet kortene lidt. Og så havde vi arvet en ting fra Vejle Golfklub, tror jeg, hvor der var præmie til den i Herreklubben, der havde spillet med flest forskellige.

Henrik Knudsen: En sjov ide!

Niels Helmer: Men det var sgu for svært at håndtere, så det gav heller ikke noget. Altså der er nogen der ønsker ikke at spille med visse medlemmer, og de ville kun spille med dem de plejer at spille med. Sådan er det.

Henrik Knudsen: Men det lyder jo som om, at hvis man kommer som ny, at det kan godt være lidt svært.

Niels Helmer: Vi gør en del ud af det til vores for-Sæson-Møde, som vi har holdt i mange år. I 2025 er det den 10. april. Vi fortæller lidt om hvad skal vi i denne sæson, og så opfordrer vi altid de nye, der så måske er med for første gang, til lige at rejse sig op.

Vi har forsøgt os med en slags mentorordning, som har til hensigt at medlemmerne ved hvem man kan tage sig af dig, hvis der står et rådvildt nyt medlem på en torsdag. Men vi har jo så også bestyrelsen, som man kan gå til, hvis det er. Og det synes jeg, at nye har været gode til, og jeg synes også, vi har været gode til at finde dem og spille med dem. For lige at være sikker på, at de er kommet i gang, og jeg har principielt ikke selv noget med, at jeg skal spille med de samme. Jeg kan godt lide at spille med nogle nye, og der er nogle der siger: ”Uhh, det tør vi ikke. Og du har så lavt et handicap…”. Ja okay, det er så mange år siden, men kom nu lad os komme i gang i en hyggelig runde.

Henrik Knudsen: Hvad gør man så helt konkret, hvis man er ny og godt kunne tænke sig at prøve?

Niels Helmer: Man starter med at skrive til os inde på hjemmesiden – www.kokherrer.dk. Der kan man finde kontaktoplysninger, hvor man kan skrive sig op, hvis man gerne vil være medlem. Og så skriver man sit navn og sit DGU-nummer og sin postadresse og så tager kassereren alt det praktiske.

Vi bruger betalingsservice og det koster kr. 400 om året. Vi har svinget lidt mellem 350 og 400, men nu holder vi det på kr. 400 i 2025. Også i år kommer vi til at skulle indkøbe nogle præmier selv i Herreklubben, så det skal vi også have penge til.

Vi har en aldersgrænse på 20 år, og har oplevet en pæn tilgang af unge mænd der gerne spiller med i Herreklubben. De har i forvejen et godt sammenhold fra deres tid som juniorer, og taler sammen om at være medlem af Herreklubben. Vi har intentioner om af lokke en eller flere af dem til at deltage i Herreklubbens Bestyrelse, da vi under alle omstændigheder skal sikre generationsskifte. Og de unge har ideer og tanker til hvad de godt kan forestille sig i fremtiden. Det glæder vi os meget over. 

Henrik Knudsen: Men undskyld – du siger gå ind på hjemmesiden. Jeg kan ikke finde det på klubbens hjemmeside?

Niels Helmer: Vi har vores egen hjemmeside og den hedder www.kokherrer.dk. Og der er et væld af oplysninger som kontaktoplysninger og oversigt på bestyrelsen. Så har vi alle resultaterne fra hver torsdag, der bliver lagt ind der.

Vi har resultaterne af de gennemgående turneringer, som vi afvikler hen over sæsonen. Vi har en Holdturnering, hvor man kan tilmelde sig fra sæsonens start, og så bliver der sammensat et 4-mandshold, der udformes ligeligt fordelt på handicap, så det er en lav handicapper, mellem- og højhandicapper, der sættes sammen som hold. Og så spiller man bare almindelig torsdags-turnering.

Man spiller så mange runder af de omkring 15, 16, 17 runder i sæsonen, og så tager vi de 12 bedste runder med de 10 bedste resultater per runde, som så bliver det tællende resultat. Det er for hver torsdag de to bedste scores pr. hold der tæller til de 12 bedste runder i alt.

Henrik Knudsen: Hvor mange gange skal man så være med for at være med i tællende?

Niels Helmer: Jamen man skal jo ikke være med et præcist antal gange. Det er derfor vi sidste år havde fire-mandshold. Fordi så kunne der godt være én, der var væk en måned, uden at det gjorde noget. Og dem, der melder sig, er gode til at spille runderne, fordi det giver jo også noget socialt. Vi hører medlemmer sige ”Nu skal du huske at spille godt”.

Vi oplever at man kommer op om eftermiddagen og dem man er på hold med, der har spillet om formiddagen plejer at prale med de har spillet en kanon runde. ”Nu må du altså gå ud og hjælpe til for holdet”. Så det er jo også en af de ting, der gør at medlemmerne socialiserer på den måde. Men der er ikke noget minimumskrav, men hvis man er på holdet, så må man gerne være nogenlunde sikker på, at man får spillet nogle runder.

Henrik Knudsen: Er der også noget netværk netværkspleje i det her.

Niels Helmer: Nej, det er sjovt, du siger det. Fordi vi har netop talt om, at vi bør gøre noget mere for sponsorerne end at eksponere dem en torsdag aften. Vi har tidligere kørt sponsorturneringer, hvor vi har inviteret sponsorerne til at komme og spille den samme dag og så se, om der kunne komme noget netværk ud af det. Men det er ligesom det døde lidt hen ad én eller anden grund. Også fordi det er de samme sponsorer vi har haft i årevis.

De kender det hele, og hvis du skal have lavet noget, jamen så ved du hvem det er. Ham her kan male, og ham her kan lave elektricitet. Ham her er god til at sælge vin, og ham her køber du dit tøj hos i Midtpunkt – Mr. Gorm f.eks. Men det er rigtigt. Sådan en netværksgruppe kunne være sjovt at få etableret. Det tror jeg, vi vil gøre noget ved.

Henrik Knudsen: Så må du lige komme med nogle datoer.

Niels Helmer: Den 10. april er der For-Sæson-Møde. Og vi vil indkalde til en ekstraordinær generalforsamling samme aften, og det handler om at foreslå ændringer af vedtægterne, så de bliver mere tidssvarende end det har været de sidste 50 år.

Der har været noget snak om det står i vedtægterne, at bestyrelsen udpeges, og det har været sådan noget med at bestyrelsen selv har fundet dem de gad at sidde i bestyrelse med.

Nu foreslår vi, at det ændres til, at man skal vælges, så man kan stille op, og så gøre det mere reelt og helt åbent. Jeg tror, at dem der har melder sig som frivillige til at arbejde i bestyrelsen, nok blive valgt, fordi så stor interesse er der heller ikke for at komme ind i det. Men nu foreslår vi det.

Der er den 10. april, og der er der noget golf først – hvis det er muligt, afhængigt af vejret og baneforhold, og så er der fællesspisning, med efterfølgende ekstraordinær generalforsamling, og så holder vi For-Sæson-Møde, hvor vi gennemgår programmet for sæsonen, og så indlæg fra en aktuel ekstern ”kendis”.

Henrik Knudsen: Hvad er det vi ser ind i? Du nævnte jubilæumsmatchen i maj? Det er en af dem. Hvad ellers?

Niels Helmer: Så har vi jo så også tænkt os at lave nogle specielle arrangementer. Vi kørte sidste år en Greensome-turnering, som faktisk var rigtig sjov. Vi havde også en invitations-turnering, hvor et medlem af herreklubben kunne invitere en udefra som ikke var medlem af Kokkedal Golf Klub og så danne 2-mandshold. Ligesom det har været i Kokkedal-Ugen tidligere – eller sådan noget lignende. Og det har også været sjovt at vise golfspillere udefra hvad det egentlig er, vi kan her i Kokkedal? Og det har vi snakket med Rune om, vores nye restauratør, at han er helt med, og så får den fuld skrald. Det er noget af det der skal til, så vi kan vise, hvad det er, Kokkedal Golfklub kan.

Henrik Knudsen: Hvad er det, vi kan i Kokkedal?

Niels Helmer: Hvad er det, vi kan? Jeg kan sige, hvad det er, vi har kunnet i hvert fald. Vi har kunnet være rigtig gode til det, der hedder det sociale. Altså at sætte sig ned og snakke sammen. Det behøver ikke at være om golf. Og det behøver heller ikke at være absolut med alkohol og øl og hvad ved jeg. Altså bare stille og roligt sidde og snakke sammen, og bakke op om de aktiviteter, der er.

Et eksempel er Klubbens Dag, hvor vi melder os til frivilligt arbejde. Uanset hvordan hænderne er skruet på er det er smadderhyggeligt, og folk på kryds og tværs mødes og snakker, uden at man er forpligtet til noget som helst andet end det.

Ja, og så når man kommer ind fra en runde, så elsker man jo at fortælle om sin egen runde. Så slog jeg lige det slag og så missede jeg et put…. Og det sammenhold og det sociale i det har jo også handlet om at være med til at støtte klubben og have en restaurant. Vi har jo været begunstiget med at altid at have en restauratør. Det er der klubber, der ikke har, og der er klubber, der virkelig bøvler med at finde ud af, hvad de skal gøre. Og nogle har slet ikke nogen. Så kommer der mad fra en eller anden restaurant udefra, som kommer med noget smørrebrød, hvis man bestiller det i god tid.

Der har vi været virkelig begunstiget og har også forsøgt at lave arrangementer. Det er det vi gør i Herreklubben. Vi laver arrangementer, så vi også giver noget til restauranten. Vi bliver nødt til at støtte dem. Og det gør vi med glæde. Altså hvis vi lige ser bort fra sidste år. Men det behøver vi ikke at komme ind på.

Nu ser vi fremad og det. Rune Damsgaard har jo været medlem af bestyrelsen i Herreklubben. Han har sagt, at han ville gerne træde ud, for det virker ikke reelt, at han både sidder her og også er restauratør. Det er fint, fordi vi har meget tæt samarbejde, og vi kan koordinere kalendere, så vi ikke ramler sammen, hvis han har ønsker om at holde et stort selskab en torsdag, så finder vi nok også ud af det. Samarbejde er guld værd, og det må medlemmerne også kunne fornemme, at vi gør nu. Nu skal den have gas.

Henrik Knudsen: Der går jo nogle legendariske historier om matcherne mod Dameklubben.

Niels Helmer: Ja, desværre døde de arrangementer hen. Det er smadder-ærgerligt, for det var om noget, virkelig sjovt. Altså de mange første jeg var med til fra 1994 og frem. Der var nogle ildsjæle. De gamle formænd Klaus Larsen og Christian Carstensen og Peter Jørgensen.

De var jo smækfyldt med ideer og udfordringer. Matchen mellem damerne gik jo altid på, at der var et tema, som man forholdt sig til, og så havde herreklubben den tradition, at vi ankom for sent. Selvfølgelig i forhold til alle andre, men på en eller anden spektakulær måde. Og der kan jeg nævne vi er kommet sejlende. Og hvordan gør man det? Jo, man lejer en stor robåd, og så sender man den ned i søen hernede ved lade bygningen. Og så kom vi roende med formanden stående som admiral i spidsen alle 20 meter eller hvor langt det nu er.

Vi er kommet med kampvogne nede fra sletten, og kørte op gennem skoven og kørte rundt her. Vi er kommet på motorcykel. Vi er kommet med ambulance med fuld udrykning, hvilket var tæt på at blive en katastrofe, fordi det var jo blevet meddelt til alle, der stod og ventede på, at vi skulle komme, at der var sket et uheld. ”De er blevet forsinket, og vi ved ikke rigtig, hvad der er sket”. Så lyder sirenerne i det fjerne, og folk var sådan ”Nej, nej, nej, nej”. Så væltede vi ud af ambulancer og havde fået bandage og ketchup og alt det.

Og igennem de mange år, hvor de tre andre var formænd, så sagde jeg: ”Altså prøv nu at hør, vi er kommet med helikopter landende herude. Nu må én af jer fandeme tage sig sammen. Så nu hedder det faldskærm”. Det virkede ikke på de gamle formænd. Men hold da op. Så lige pludselig er man selv formand. Hvad med den der faldskærm? Og alle, der kender mig, ved, at jeg har forfærdelig højdeskræk. Men der fangede bordet, og så tænkte jeg, at nu skal det være faldskærm. Så blev det faldskærm. Og det var på den måde, at der var lagt et lille mærke ud mellem 1. og 18. fairway. Ja, og jeg startede i flyet ude på Allerød.

Jeg troede, at det var ligesom man ser det på de store militærfilm, hvor de åbner bagsmækken, og så går man ud. Det er ikke sådan det foregår. Men det var en fantastisk oplevelse, og det havde intet med højdeskræk at gøre. Altså, det var slet ikke der problemet var, for jeg var jo ikke i kontrol eller noget som helst. Men vi landede lige præcis på det flag der var lagt ud. Og folk var helt oppe og køre. Og det eneste folk kunne tage sig af, var det ikke forfærdeligt med højdeskræk? Nej, det var det egentlig ikke. Det, jeg havde glemt at tænke over, var, at jeg så lige fem minutter efter skulle ud at spille matchen mod Dameklubbens formand, Hanne Eskling. Fordi jeg var oppe og køre med adrenalinen pumpende, startede jeg med at lave Birdie på første hul og vandt det. Så delte vi et andet hul, og så lavede jeg et par 3 hul og vandt det. Og så lige pludselig kunne jeg mærke, at armene var ikke rigtig ville lystre. Jeg kunne dårligt nok få driveren op ad bag’en. Fordi det tryk man får under armene – det var voldsomt. Men vi kommer ind, og det var smadder-hyggeligt. Så er der fællesspisning og sjov og ballade og dans og musik.

Henrik Knudsen: Og hvad er der sket siden da? Altså nu kender jeg de tre herrer, som du nævner. Jeg tror ikke, at jeg fornærmer dem ved at kalde dem festaber. Mangler der den slags festaber nu, eller er det bare tiderne, der har ændret sig eller hvad?

Niels Helmer: Tiderne har ændret sig. Ja. Om det er til det gode eller dårlige, det skal jeg ikke kunne sige, men der skete det, at der til Udfordringsmatcherne var mindre og mindre tilslutning. Oprindeligt blev der blev slået en liste op nede i omklædningsrummet kl. 10 lørdag, og der stod folk i kø ned ad trappen for at skrive sig på. Så blev der færre og færre, og til sidst var der altså kun 10-15, der meldte sig og alt det arbejde, der er med at etablere det, fik os til at overveje om det var umagen værd. Og vi havde så også temaer med udklædning og sådan noget. Det stod ikke mål med det få antal deltagere, og dameklubben havde også samme problem og havde svært ved overhovedet at organisere noget, så det døde lidt et stykke tid.

Så kom der en ny ildsjæl, nemlig Carina Bang – Kens kone. Hun sagde ”Nej, vi skal gøre det igen”. Så det gjorde vi igen. Vi kørte tre år – tror jeg – hvor der var knald på. Altså den ene – det var sådan en 70’er fest, og så var der Black and White og Pirat tema, og det var en kæmpe succes. Der var masser af mennesker, og folk gjorde noget ud af udklædningen, og vi havde det rigtig sjovt med mad, og dans. Og så døde det igen. Dameklubbens bestyrelse var heller ikke rigtig med til at bakke op om det, og så blev vi enige om, at vi dropper det.

Jeg ved at der er nogen udenfor Herreklubbens bestyrelses regi, der arrangerer noget, der kommer til at minde meget om det og også udenfor Dameklubbens regi. Så det bliver måske en turnering for alle klubbens medlemmer, men samme koncept – sådan som jeg har hørt det. Hulspil mellem herre og dame og som vi gjorde i gamle dage. Der talte vi antal herresejre og antal damesejre og den vindende klub havde virkelig håneret i et helt år.

Henrik Knudsen: Det er noget vi kommer til at høre mere om senere?

Niels Helmer: Ja, det er det.

Henrik Knudsen: Det må vi vente med. Foreløbig glæder vi os til en god sæson her. Tak for snakken!

Niels Helmer: Selv tak.