Chefgreenkeeper Anders Linnet:

Kend din klub. En serie samtaler med nogle af klubbens nøglepersoner. Journalist Henrik Knudsen taler med Chefgreenkeeper Anders Linnet.

Henrik Knudsen: Det er forår, og vi golfspillere har det ligesom køerne, der skal på græs. Endelig kan vi komme ud og spille. Men hvad betyder det for greenkeeperen?

Anders Linnet: For os markerer foråret starten på sæsonen, hvor vi lægger niveauet for resten af året. Men det egentlige fundament bliver faktisk lagt allerede i oktober og november. Hvis vi har en hård vinter med sygdom i greens eller stort slid, kan det trække spor helt ind i maj, før banen er i balance igen.

Henrik Knudsen: Hvad er så udgangspunktet i år?

Anders Linnet: Rigtig godt – 7-9-13, som man siger! Vi er kommet godt gennem vinteren. Banen har stort set været åben hele tiden, med kun få lukkedage i sne og slud. Sidste år kunne man køre buggy helt frem til midt i december, og robotklipperne arbejdede indtil den 17. december. Det giver en skarpt klippet bane langt ind i vinteren.

Vi har sat snore op om vinteren for at skåne de mest udsatte områder, og det har givet pote. En bane i god vinterstand tiltrækker både greenfee-spillere og giver vores egne medlemmer en markant bedre oplevelse.

Men vi kæmper stadig med nattefrost i hele april, så græsset begynder først rigtigt at vokse i maj. Derfor er en god overvintring afgørende – ellers risikerer vi at slæbe rundt på ”ar” i greens og på fairways langt ind i sæsonen.

Henrik Knudsen: Og nu, hvor vi står her tidligt i april. Hvad er så opgaverne?

Anders Linnet: Vi er i gang med at forberede sæsonen. Vi propper greens, forgreens og approach områder – det gør vi altid her i april. Vi har taget jordbundsprøver i løbet af vinteren, så vi kan se, hvor meget organisk materiale der er i jorden. Det sammenligner vi med sidste år. Hvis niveauet er steget, skal vi intensivere vores pleje. Hvis tallene ser fine ud, ved vi, at sidste års indsats virkede, og så fortsætter vi den linje.

Henrik Knudsen: Du skal måske lige forklare det med at proppe. Luft til rødderne og den slags.

Anders Linnet: Det handler om at give luft til rødderne og fjerne overskydende organisk materiale. Vores klippere samler 93 % af græsset op – resten bliver liggende og nedbrydes til organisk materiale, som indeholder næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Men for meget af det giver en svampet og våd overflade, og så risikerer vi sygdomme i græsset. Derfor fjerner vi noget af det hvert år – for at holde balancen og sikre sunde greens.

Henrik Knudsen: Der snakkes meget om begrænsning af pesticider. I Furesø siger de, at de vil være den første bane, der huser en Europa Tour turnering, som er pesticid fri. Hvor langt er vi i Kokkedal på det område?

Anders Linnet: Vi er godt på vej. Vi følger lovgivningen og leverer stadig et godt produkt. Dansk Golf Union er lydhøre overfor vores udfordringer, og vi bruger de tilgængelige produkter med omhu – ligesom en VVS’er bruger sit værktøj.

Henrik Knudsen: Hvilke projekter står der for døren? Formanden snakkede noget om en hovedledning?

Anders Linnet: Ja, det er rigtigt. Vi har jo et klubhus projekt kørende. Men ude på banen har vi en ny hovedledning til vand, som vi skal have lagt ned.

Henrik Knudsen: Hvad betyder en ny hovedledning?

Anders Linnet: Den gamle hovedledning, der leverer vand til vores greens og teesteder, er fra klubbens start og har hyppige lækager. Vi vil opgradere til større rør for at kunne vande hurtigere og mere effektivt. Vores mål er ikke nødvendigvis at få fairways grønne om sommeren, men at bevare græsset i live og bekæmpe ukrudt som enårig raps græs.

Da jeg startede her, tog det otte timer at vande greens. I dag tager det kun 2,5 timer. Den nye hovedledning er forberedelse til fairway-vanding, som bliver vigtigere med de ekstreme vejrforhold. Vi var heldige at finde en kilde, der giver tre gange mere vand end før.

Henrik Knudsen: Som spiller kan jeg ikke lade være med at tænke på, at en ny hovedledning – det lyder som en masse gravearbejde.

Anders Linnet: Det er det også. Det er voldsomt meget gravearbejde. Vi var så heldige at der nede i Rungsted Golfklub stod der en kædegraver, som koster omkring kr. 350.000 fra ny, og den købte vi for blot kr. 50.000. De 2,2 km dræn vi har lagt ned i anlægget, har vi lagt med kædegraveren. Den koster cirka kr. 5.000 om dagen hvis man skal leje en tilsvarende. Jeg tror, at vi indtil videre har anvendt den til, hvad der svarer til tre måneders gravearbejde –
så man kan sige, at investeringen har tjent sig selv hjem.

Henrik Knudsen: Du er jo ved at udvikle dig til sådan lidt en konkurrent til Den Blå Avis. Der var også noget med sprinklere nede fra Skjoldenæsholm?

Anders Linnet: Ja. Der var for kr. 700.000 sprinklere på det nedlagte golfanlæg. Det fik vi købt for kr. 50.000, men jeg er jo søn af en entreprenør. Min far har altid lært mig, at hvis jeg kan få en krone til at række til halvanden krone, så er det godt købmandskab. Og vores fornemste opgave er også, at hvis klubbens fuldtidsmedlemmer betaler kr. 9-10.000 kroner i kontingent, så skal de skal række så langt som muligt, så I får value for money. Det er meget simpelt.

Nu ved jeg, at Simon’s Golfklub har brugt 11-12 millioner kr. på at lave bunkers. Vi er lige blevet færdige med alle vores bunkers og green områder, og vi har brugt under 1 million på det.

Henrik Knudsen: Du har også fjernet nogle bunkers, eller lavet dem om til græs bunkers.

Anders Linnet: Ja, vi har lavet to om til run-off områder. En af dem er på 14. hul, som Ron Kirby var meget utilfreds med, fordi det ikke var, som han havde designet. Jeg fik en voksen skældud, men det var en læring. Ron var en stor inspiration for mig. Han designede med greenkeeperne i tankerne, og jeg har altid haft stor respekt for hans arbejde. Ron døde desværre under hans sidste besøg i Danmark.

Henrik Knudsen: Skal måske lige præcisere, at det er den verdensberømte banedesigner Ron Kirby, du taler om.

Anders Linnet Ja, han var som en reservefar for mig. Hans dygtighed og erfaring betød meget, og han havde altid fokus på funktionaliteten for greenkeeperne. Det var derfor, hans design var så inspirerende.

Jeg får kuldegysninger, bare jeg snakker om det – fordi han betød rigtig, rigtig meget. Kæmpe inspiration. Og så skal man huske på, at det er en mand, der deltog i Vietnam-krigen, og senere blev greenkeeper, og først derefter uddannede sig til banedesigner. Det gav Ron den indsigt, at han altid havde greenkeeperne in mente, når han designede en bane. Og det er jo derfor jeg er vild med den måde, han designede på.

Vi er seks mand ansat i greenkeeperstaben. Vi vil gerne rive bunkers hver dag, men vi vil også gerne sørge for, at de dage i weekenden, hvor vi ”kun” er 2 mand på arbejde, at vi kan klippe både greens og rive green-bunkers, så det står snorlige til jer. De ting skal inkorporeres sammen med det bedst mulige design. Hvis vi laver det vi kalder en run-off, så har du væsentlig flere variationer i dit slag. Og nogle af stederne, f.eks. på 14. er den skjult. Det var mig der havde lagt den, og det var derfor Ron blev sur. ”It is not a Links Course. It is a Park course, so it must not be hidden, but must be visible”.

Henrik Knudsen: Det samme gælder den korte bunker på 9, den kunne ikke ses fra tee?

Anders Linnet: Ja, vi har nu fået det til at passe ind i området. Hvis vi lykkes med det, har vi gjort et godt stykke arbejde. Det handler om at få højderne rigtige, og det har vi opnået.

Henrik Knudsen: Jeg kan næsten ikke huske, hvordan det var før.

Anders Linnet: Det er netop tegn på, at vi har gjort det rigtige. Det ser naturligt ud og passer ind i landskabet. Der har ikke været nogen facitliste, men vi har haft tæt dialog med Ron. Han gav feedback undervejs, og til sidst godkendte han arbejdet.

Henrik Knudsen: Du nævnte ’mounds’ mellem 12. green og 13. tee. Hvad drejer det sig om?

Anders Linnet: De gamle teesteder var graveudhuggede og formet som “pølser”, hvilket ikke passede naturligt ind. Vi har nu lavet bløde former, der passer bedre ind i naturen og omgivelserne.

Henrik Knudsen: Altså for at få det til at passe?

Anders Linnet: Ja, præcis. Det handler om at få alt til at passe sammen, ellers ville det virke for kunstigt.

Henrik Knudsen: Hvordan går det med robotklipperne? Har de været en succes?

Anders Linnet: Ja, rigtig godt. Vi ser tættere græsdække og mindre afklip – og det giver en bedre spilleoplevelse. Vores banekonsulent Trevor, som ellers har været skeptisk, var faktisk imponeret da han så dem. Han tog både billeder og videoer.

Henrik Knudsen: Hvad gør robotterne anderledes?

Anders Linnet: Robotterne klipper meget hyppigere end traditionelle maskiner, og det skaber nogle nye udfordringer – fx mere organisk materiale. Men det passer godt til vores fairways, hvor vi gerne vil have lidt filt.

Henrik Knudsen: Hvordan håndterer I det?

Anders Linnet: Vi strigler fairways månedligt med en let fejer med stive tænder, som løfter græsset og udjævner små ujævnheder – lidt som en mild vertikalskæring. Det holder styr på det organiske materiale.

Henrik Knudsen: Hvad betyder det for fremtiden?

Anders Linnet: Jeg tror, vi har en decideret vertikalskærer til fairways om et par år. Robotterne klipper mere og bedre, hvilket efterlader mere biomasse – og det er faktisk en fordel, fordi det naturligt gøder banen og kan reducere vores behov for kunstgødning. Det gavner både økonomien og vores grønne regnskab.

Henrik Knudsen: Ser du robotterne som en konkurrent til greenkeepernes arbejde?

Anders Linnet: Overhovedet ikke. Tværtimod. Robotterne har frigivet mandskab, så vi i foråret har kunnet proppe greens, teesteder, forgreens, par 3-banen og indspilsområder – med kun tre mand.

Henrik Knudsen: Hvad sparer I helt konkret?

Anders Linnet: Vedligehold af én fairway-klipper løber let op i 35-40.000 kr. om året – og vi har to. Dertil kommer arbejdstid: tidligere brugte vi to mand, tre gange om ugen, seks timer ad gangen. Nu klipper robotten hver dag, og det svarer nærmest til fire ekstra sæsonarbejdere.

Henrik Knudsen: Men der er vel også udfordringer?

Anders Linnet: Selvfølgelig. En lille gren kan stoppe robotten, og så skal vi ud og fjerne den, før den kører videre. Men det er småting sammenlignet med fordelene.

Henrik Knudsen: Hvordan valgte I den rigtige løsning?

Anders Linnet: Vi ventede fem år og fulgte markedet tæt. Vi valgte Bell Robotics frem for fx Husqvarna, fordi de kan snakke med flere GPS-satellitter og er bedre til områder som vores med meget skov. De kræver f.eks. kun én antenne til at dække alle robotter i hele området og vi havde aldrig fået tilladelse til at sætte mange antenner op hvis vi havde valgt Husqvarna. Det måtte vi ikke for kommunen. Og vigtigst: Bell Robotics kan klippe mest – og det er nødvendigt her, hvor græsset vokser ekstremt hurtigt.

Henrik Knudsen: Du sagde: “Det må vi ikke i kommunen.” Men hvis der ingen begrænsninger var – hvad ville du så ændre?

Anders Linnet: Så ville jeg tynde ud i træerne mellem hul 2, 3 og 8 – ikke fælde det hele, bare så vi kunne få lys og luft ind. Det ville forbedre fx 8. teested og green markant. Men det er fredskov, og selv kommunen må ikke bare sige ja – det skal forbi Fredningsnævnet. Jeg synes dog, vi har fået et godt samarbejde med kommunen, især i forbindelse med vores redesign.

Henrik Knudsen: Og I er godt i gang med udviklingen?

Anders Linnet: Ja, og det mærker vi også i den positive stemning blandt medlemmerne. Der er mange frivillige, og et fællesskab jeg ikke har oplevet i andre klubber. Det giver mig lyst til at blive – og friheden fra Lars og nu Michael Sternberg i baneudvalget har været afgørende. Jeg trives bedst med tillid og handlefrihed – ikke med at vente i ugevis på svar.

Henrik Knudsen: Du hører mange ønsker fra medlemmerne – men hvad ønsker du dig fra dem? Fortsæt sætningen: “Jeg ville ønske, at golfspillerne ville…”

Anders Linnet: “…passe på golfbanen, som var det deres eget hus eller hjem.”

Henrik Knudsen: Så stopper vi her. Tak for din tid, Anders.

Anders Linnet: Selv tak.