Afgået formand Lars Gundorph:

Kend din klub. En serie samtaler med nogle af klubbens nøglepersoner. Journalist Henrik Knudsen taler med Lars Gundorph – netop afgået formand efter 22 år på posten.

Henrik Knudsen: 22 år, Det er usædvanlig lang tid. Jeg tænker, at du må have det sådant lidt dobbeltsidet lige nu, at på den ene side er det en lettelse, og på den anden side er der noget, du kommer til at savne.

Lars Gundorph: Ja, og det er helt rigtigt. Jeg har i første omgang nok lettelsen over, at jeg ligesom har sagt hertil og ikke længere. Og jeg har jo gået med tanken i de sidste 4-5 år, fordi jeg synes der skal noget nyt blod til. Omvendt har der været så mange spændende ting, så jeg har hele tiden fundet et eller andet, der lige skulle gøres færdigt. Og specielt klubhuset har jo drillet, fordi det har været så lang en proces med kommunen og fredningsnævnet. Så jeg havde sådan lidt en drøm om, at når jeg gik fra borde, så havde vi også et moderniseret og udbygget klubhus og et indendørs træningslokale med et par golfsimulatorer. Men man bliver aldrig færdig, for så kommer der lige et nyt projekt der også ser spændende ud og som kan gøre en forskel for medlemmerne.

Henrik Knudsen: Og de der kender dig, de ved at du hele tiden har nye ideer. Men det er måske ikke alle, der gør det. Du har haft en imponerende erhvervskarriere ved siden af, hvordan har du overhovedet haft tid til det her?

Lars Gundorph: Ja, hvordan har jeg haft tid til det? Jeg tror to ting. Jeg har fra starten af organiseret mig ud af det, fordi vi fik etableret en bestyrelse, hvor vi har haft hver vores ansvarsområde, og selvfølgelig har vi haft mange bestyrelsesmøder, og vi har også haft mange snakke og møder ved siden af. Men fra starten af, da jeg kom til, hvor det var ”the old way of bestyrelsesarbejde”, så sagde jeg ‘Det går ikke det her’. Bestyrelsen laver strategien og udstikker retningslinjerne og budgetterne, og så skal vi have en daglig leder, altså en golf manager, som administrerer det i dagligdagen. Så det første jeg gjorde var at organisere bestyrelsen og derefter sætte det rigtige hold i dagligdagen.

Jeg fik taget fat i Ken Lauritsen der nu har været med i 18-19 år efterhånden, fordi jeg syntes at han havde noget at byde ind med som gammel marketingmand, med et positivt sind og de rigtige værdier. Og det er grundlæggende det, jeg har altid har lagt vægt på. Jeg ville egentlig gerne have, at når man i en virksomhed taler om, hvordan man bygger en stærk kultur og får folk til at løbe stærkt og have det sjovt sammen, så var det egentlig det, jeg spejlede over mod golfklubben, at vi skulle modernisere den med de rigtige mennesker og med de rigtige værdier. Ken og jeg havde rigtig mange gode snakke om vores værdier og hvordan vi kunne levere det bedste produkt. Det skulle være baseret på de mennesker som kom dagligt i klubben, dem der lever i klubben. Det gør en golfmanager, en klubsekretær, pro’erne, alt mulig manden og de frivillige. De er der hver dag og de hører alt godt og skidt, og det er dem, der skal agere på det. Så lytter vi andre til dem og retter til.

Jeg tror det har været en god måde at uddelegere noget ansvar og stole på de mennesker, man har med at gøre. Men samtidigt også er der for dem når de har brug for et godt råd eller tilladelse til at gøre noget nyt, tage initiativ mv. Det har fungeret perfekt for Ken og mig, og vi har haft et utal af telefonsamtaler gennem tiderne, hvor han lige ringede, og spurgte om noget. Udgangspunktet var altid at hvis det er inden for budgettet så er det dig der kører det og hvis der er noget du er i tvivl om, eller noget du synes der rækker ud over budgettet, så giver du mig et ring. Og så drøftede vi det, og så løb han videre med den.

Henrik Knudsen: Men du har så været dirigenten bag det hele. Det er trods alt 22 år. Kan du pege på en ting, som du er allermest stolt af, eller er det mere sådan en top 10?

Lars Gundorph: Årh ja, der er jo altid noget. Men jeg tror, jeg er mest stolt af banen og så det fantastiske klubliv vi fik skabt, og som mange andre klubber har været lidt misundelige på gennem de sidste 2-3 årtier. Jeg er rigtig glad for det arbejde, vi har lagt i at lave en, synes jeg, klasse bane efterhånden. Og specielt med de forudsætninger vi har haft som forening og uden en rig onkel. Vi har jo heller ikke haft verdens største areal at boltre os på.

Jeg har grundlæggende haft den opfattelse, at langt de fleste golfere, de nyder en fed bane, og de nyder at komme ind efter runden, hvor der er noget atmosfære med et godt stykke mad og en kold bajer eller et godt glas vin. Det tror jeg, er de to vigtigste ting overhovedet.

Jeg kan ikke rose vores chefgreenkeeper Anders og hans fantastiske team nok. De er bare helt suveræne. Kompetente, flittige og altid med på noget fornyelse eller på nogle forbedringer. De ser det meste selv og så får de også lov. Det er vigtigt hvis man skal fastholde motivationen og fastholde dem i KG.

Jeg husker specielt da vi skulle ansætte en ny chefgreenkeeper.

Vi havde en proces, hvor der først var nogle bestyrelsesmedlemmer, der talte med de forskellige, der havde søgt, og så når der var en top tre, så skulle jeg med indover, fordi jeg var formand for baneudvalget. Anders var den sidste vi havde inde og jeg tror vi var 10-15 minutter inde i samtalen, så gav jeg Anders hånden og sagde ‘Vi har en aftale’, og så kiggede Anders mig i øjnene, og så sagde han ‘Vi har en aftale’. Jeg kunne bare mærke at det var det rigtige match. Jeg havde selvfølgelig også undersøgt lidt om hvem han var inden mødet, og at han var én, der skulle have plads og have lov at gøre tingene. Derfor har det også været begrænset, hvad der har været af baneudvalgsmøder, fordi vi har haft tillid til Anders.

Tillid skal man gøre sig fortjent til og det gjorde Anders. Specielt den store omlægning af greenområderne, hvor Anders anbefalede os at gøre brug af den kendte amerikanske banearkitekt Ron Kirby, som han tidligere havde arbejdet med på Royal. Mr. Kirby og Mr. Anders fik tegnet noget fantastisk og efterfølgende har Anders og greenkeeperteamet skabt noget virkelig flot og spændende. De har stort set etableret alt med egne ressourcer. Mit bud er, at det er blevet etableret til en tiendedel af det, det ellers ville have kostet, hvis vi havde benyttet eksterne entreprenører.

Der er så yderligere arbejdet med dræning, masser af sand på fairways og forgreens, nye sprinklere og styrebokse til teestederne, træfældning, modernisering og etablering af bunkere og et hav af andre initiativer for at gøre banen til det den er i dag. Derfor var min sidste opgave også at sørge for, at vi skrev en ny 3-årig aftale med Anders inden min afgang som formand.

Henrik Knudsen: Jeg tillader mig at grine lidt af det, når du sidder og kalder det baneudvalget. Var det ikke dig og ham?

Lars Gundorph: Jo, i grove træk. I al fairness vil jeg så sige at Nigel jo også har været med til en del med hans viden og ekspertise, og så har det været en enig bestyrelse der til syvende og sidst har godkendt projekterne og udgifterne.

Henrik Knudsen: Kan du tage derfra med stolthed? Og er der andre ting, vi bør have med? Der er sket en del i 22 år.

Lars Gundorph: Ja, det er der altså.

For det første vil jeg sige, at organiseringen af klubben med Ken og Sabrina og måden at gøre tingene på. Vi har fået skabt et værdigrundlag og et serviceniveau, vi kan være stolte af. Vi er til for medlemmerne. Vi er til for gæsterne. De skal have en god oplevelse, fra de sætter deres bil og kommer ind i klubben og til de kører herfra igen. Og det værditilbud- det syntes jeg vi til fulde leverer på.

Og så vil jeg sige en ting, som måske har været sådan lidt nebengesjæft eller måske rettere en velbevaret hemmelighed. Der er ikke mange der ved at vi i KG var kraftig med til at redde Kokkedal Slot efter det i mange år stod i forfald, og til sidst var tæt på nedrivning pga. svampeangreb.

Det gjorde vi ved, at jeg tog fat i kommunen, og vi havde en dialog, hvor vi i KG fremlagde en helhedsplan for området, som både indeholdt golfklubben, slottet og rideklubben. Rideklubben ville jo også gerne have bygget noget nyt, fordi det var nogle gamle bygninger, og slottet ville egentlig gerne have, at rideklubben kom over på samme side som slottet, så man ikke skulle igennem hestemøg mv. når man kørte op til slottet.

Min ide var at bygge en golf & country club hvor Kokkedal Slot var en kombi af hotel, restaurant og klubhus. Vores nuværende klubhus skulle være konferencelokale og et indendørs træningscenter med puttinggreen, fitness og bad. Dengang var der ikke noget der hed simulatorgolf, men det havde været oplagt i dag. Rideklubben skulle have et nyt ridehus, og der skulle indkøbes nogle hestevogne, som kunne benyttes til bryllupper. Så kunne man blive fotograferet foran slottet i hestevogn.

Tanken var så også at slottet skulle indkøbe/finansiere nogle af hestene, mod at pigerne passede og trænede hestene i dagligdagen. På denne måde kunne piger eller rettere forældre som ikke havde råd til egen hest, få en mulighed.

Så tanken var, at der hvor vi hele tiden har haft hestefoldene, der skulle rideklubben have lov til at bygge deres ridehus op mod skoven og så udvide hestefoldene ind over vores nuværende hul 10 og 15. Samtidig skulle slottet så have lov til at bygge flere værelser gennem opførelse af slotbygninger, der hvor den trelængede gård ligger i dag.

Golfklubben skulle så kompenseres ved at få noget af jorden på Sophienberg med udslag ned gennem skoven og med udsigt over Øresund.  Det var min store drøm at få etableret en ny spændende 18 hullers bane med en 5-6 huller på Sophienberg Jorderne. Samtidig skulle vi så få tegnet en spændende 9 hullers bane primært med par 3 huller og nogle enkelte par 4 huller på det areal som blev frigjort ved at nogle af hullerne fra 18 hullers banen blev erstattet af hullerne på Sophienberg jorderne.

Jeg fik faktisk den tidligere Europatourspiller og Ryder Cup deltager Søren Hansen til at designe både 9 hullers og 18 hullers banen.  Resultatet blev en virkelig smuk mesterskabsbane med sundudsigt på en del huller, samtidig med at vi ville få en spændende 9 hullers bane. Allerede på dette tidspunkt i 2006 kunne vi godt se at vores medlemmer blev ældre og ældre, og der var nogen der fremadrettet ikke kunne klare at spille den stor bane. Så ville det jo være fantastisk at de kunne spille en 9 hullers bane og som også kunne benyttes til træningsrunder og under turneringer på 18 hullers banen.

Henrik Knudsen: Hvorfor blev det alt sammen ikke til noget?

Lars Gundorph: Uha, jeg havde rigtig mange møder med kommunen, og jeg havde rigtig mange møder med fredningsfolkene, også sammen med Ken. Og jeg synes faktisk vi kom ret tæt på de lokale fredningsfolk, herunder Peter Skat, som jo i mange år var en svær herre at have med at gøre, og hvor udgangspunktet var at intet kunne lade sig gøre.

Vi måtte så bare erfare, at alle de gode snakke vi havde henholdsvis med kommunen og med fredningsfolkene, at når de så blev sat i samme rum, så handlede det i virkeligheden slet ikke om os og vores plan. Så handlede det om alle mulige andre steder, hvor den ene part syntes den anden part havde taget røven på dem og omvendt. Så det var altså et politisk spil, som jeg til sidst – og jeg er ellers den evige optimist – tænkte ’kommer det her nogensinde til at virke’?

Jeg syntes det var mega ærgerligt også fordi, som jeg sagde til Borgmester Morten Slotved, projektet ville blive et stort asset for Hørsholm Kommune. Og det ærgrer mig lidt i dag, at det ikke blev til noget, fordi det var visionært, og også en fremtidssikring af rigtig mange ting.

Det hele endte med at vi fik indgået en samarbejdsaftale med Investor Partner som skulle sætte slottet i stand og så skulle vi deltage med ideer og et samarbejde via golfklubben.

Så kom Finanskrisen i 2007/2008 og Investor Partner droppede alle udviklingsprojekter, men heldigvis købte en underentreprenør slottet og satte det i stand. Efterfølgende blev det købt at den nuværende ejer som driver det som hotel og til festarrangementer.

Jeg tror vitterlig ikke slottet havde været der i dag, såfremt KG ikke havde taget initiativ for at redde det. Smukt er det og en form for varemærke for vores smukke bane og anlæg.

Henrik Knudsen: Er der andet, du ikke nåede på de 22 år?

Lars Gundorph: Årh, det er der jo nok. Men hvis jeg kigger i min liste her, hvad jeg synes vi har nået, og hvad vi ikke har nået, så vil jeg sige modernisering og udbygning af klubhus. Men det er jeg ikke så bekymret for nu, fordi nu er vi der, hvor vi har fået tilladelse til det. Så nu handler det mere om, at vi i det sidste års tid i bestyrelsen har kigget rigtig meget på finansiering, og hvor meget vi kan gøre?

Vi har også, som du ved, planer om en ny hovedledning og et nyt vandingsanlæg med sprinkling af fairways mv. Vi har betalt en million for vores nye vandboring. Fairwayvanding bliver en nødvendighed med det meget omskiftelige vejr, med enten tørkeperioder eller perioder med meget regn. Vi tror meget på, at det arbejde, der er lavet de sidste 6-7 år med at dresse og dræne og så samtidig at vi også kan tilsætte vand. Vi kan jo bare se vores teesteder efter at der er etableret mulighed for at vande hvert enkelt teested efter behov.

Henrik Knudsen: Men spørgsmålet var jo det, du ikke nåede.

Lars Gundorph: Min drøm har som nævnt været moderniseringen og udbygningen af klubhuset og det indendørs træningscenter med simulatorer, som vi havde planlagt i den ene længe. Og selvom vi ikke fik lov til at bygge det antal meter vi ville, så kan det jo godt lade sig gøre efter at vi har sammenlagt service og en ny proshop med et mindre udvalg.

Henrik Knudsen: Nu snakkede vi om hvordan du fik tid til det. Altså det frivillige foreningsarbejde, det kan være en tidsrøver på mange områder. Men hvad har været det gode ved det? Hvis du – udover at opnå resultater – hvad har været det gode ved at være frivillig foreningsleder i så lang tid?

Lars Gundorph: Nå, men det det handler vel dybest set også om at at give noget tilbage. Altså. Vi blev medlemmer i  ’92-’93. Vores drenge er opvokset med golf og cyklede selv i klubben. Vi boede på Solvænget tæt på, og de har også spillet tennis, badminton og ishockey, men det blev så golfen for dem. I mange år gik vi ud på hul 14 klokken halv ni om aftenen med drengene og så spillede vi 14-15-10-11-12-13 og så gik vi hjem igen. Så det har da været et eller andet med at give noget tilbage. Men jeg tror drivkraften i det har været, at jeg syntes, at hvis man vil have indflydelse på noget, og man synes, der er nogle ting, der kan gøres bedre, så må man også melde sig. Det værste er dem, der brokker sig over hvorfor er der ikke dit? Og hvorfor er der ikke dat? Og de deltager ikke med noget selv andet end med brok.

Vi kan ikke være enige om alting, og vi kan se forskelligt på tingene. Men det er også lidt et spørgsmål om, at hvis man virkelig gerne vil flytte noget, så må man sgu også selv tage arbejdstøjet på.

Henrik Knudsen: Det der med, at det er en forening, ikke en facilitet. Det jeg plejer at sammenligne med gymnastikforeningen eller fitnesscenteret, det er to forskellige ting.

Lars Gundorph: Ja, og så er det jo også det der med, kan du sige, når man som jeg har været været chef og har bygget forskellige virksomheder og har haft fokus på at skabe indtjening, så er det også fedt at man kan gøre noget, og være med til at gøre en forskel, uden at det drejer sig om at få betaling for det. Det har alene været et spørgsmål om at være drevet af nogle visioner, om at gøre det til en bedre golfklub og så det at betale noget tilbage til en klub der har betydet så meget for mig og familien.

Henrik Knudsen: Det er dér, jeg gerne vil hen også. Hvis du nu skulle sælge ideen om frivillig arbejdskraft i foreningsarbejde til nogen anden, hvad ville du så fremhæve?

Lars Gundorph: Jamen, det er jo selvfølgelig et spørgsmål om at kunne se nogle resultater. At man har en indflydelse på det, der sker. Men det er også fællesskabet. Det er også det der med, at man er der på lige vilkår. Altså at alle bidrager med et eller andet. Om det så er de frivillige, der rydder op eller tager en tørn med turneringer, uddannelser af nye eller andet. Vi har heldigvis fået nogle af de ældre medlemmer, der tager en tørn med forskellige opgaver, hvor vi siger jamen vil I hjælpe til med det? Og så får de en god oplevelse som frivillig – måske med noget middag og nogle forskellige ting. Og så nogle goder timer sammen og nogle venskaber.

Jeg tror at det er der rigtig meget i, og det er jo det, foreningslivet kan. Det er det der sammenhold, og som vi altid har dyrket i Kokkedal Golfklub i modsætning til måske nogle af de finere steder. At det er lige meget, om man er blikkenslager, børnehavepædagog, eller direktør. Vi spiller golf sammen, og det er golfen, der er i centrum.

Henrik Knudsen: Og det sammenhold skal du forhåbentlig stadigvæk være en del af.

Lars Gundorph: Det håber jeg meget. Nu håber jeg at få lidt mere tid til at spille golf. Det er godt nok ikke blevet til meget de seneste år.

Henrik Knudsen: Hvad kommer du til at savne mest?

Lars Gundorph: Jeg ved ikke, om jeg kommer til at savne noget, måske de gode mennesker i bestyrelsen og alt det sjov vi også har haft. Jeg er sikker på, at de mennesker, der sidder i bestyrelsen, kommer til at gøre det godt, for det er kompetente mennesker som gerne vil KG. Visionen og planen er lagt og vil blive gennemført med sikker hånd.

Jeg kommer helt sikkert også til at savne mit samarbejde med Ken og Anders. Det har været givende for mig, og forhåbentlig også den anden vej. 

Henrik Knudsen: Det oplever jeg har været gennemgående for dem, jeg har snakket med, er, at det er sjovt at være med, og det skal det blive ved med at være.

Lars Gundorph: Det skal det være, for ellers bliver det jo bare en sur pligt. Og så vil folk sige jamen, hvorfor skal jeg bruge tid på noget, jeg ikke får noget for? Og det er i virkeligheden næsten det værste. Man skal få det ud af det, at man har sat sit præg på tingene.

Belønningen ved det er at se, at andre kan blomstre i det. Jeg elsker jo at se de der unger der kommer ned med bag’en, der næsten er større end dem selv. Det er jo dem der er fremtiden, og det gør mig glad. Jeg må også tilstå at det har været nogle hårde år, synes jeg, specielt på ungdoms og herresiden, hvor vi har manglet nye talenter og elitespillere.

Nu kommer der heldigvis en masse talent blandt de unge, som lover godt for fremtiden.

Jeg tror de første 16-17 år jeg var formand, der spillede vi med i elitedivisionen på herresiden om medaljer stort set hvert år, og heldigvis har vi vundet nogle danmarksmesterskaber både som hold og individuelt. Og det var jo stort set ved egen avl og det har vi holdt fast i.

Vi har sagt nej til at købe spillere både af hensyn til vores kultur og vores økonomi, fordi det er vigtigt at holde budgettet, så vi stadig har et konkurrencedygtigt kontingent og så vi holder os inden for rimelige udgifter til ungdom og elite. Vi har produceret dygtige spillere gennem mange år, herunder nuværende tourspillere som Niklas Nørgaard og Jeff Winther og nogle af de andre, der har været undervejs, Kasper Linnet, Jesper Lerchedahl, Simon Gundorph, Andreas Lunding og før dem dygtige spillere som Lotte Greve, Nils Rørbæk.

Heldigvis er Lotte og Nils stadig involveret i junior og elitearbejdet og kan give deres erfaringer og kompetencer videre til de unge mennesker.

Henrik Knudsen: Apropos travlt Hvad skal du nu? Er det firmaet, der får den ekstra tid, der bliver tilovers – eller er det dit golfspil eller hvad?

Lars Gundorph: Jeg håber, det er mit golfspil. Altså, jeg vil sige det sådan at jeg har lagt mange timer i mit arbejde og gør det stadigvæk, men er også begyndt at passe lidt bedre på mig selv. Jeg bliver 65 år her i maj og man skal også selv finde ud af, hvor længe kan man blive ved at køre i det der tempo. Så det bliver noget med en gang imellem lige at sige, at nu sætter jeg lige noget tid af i kalenderen, og så skal jeg ud og spille en runde golf.

Og i langt de fleste tilfælde bliver det i Kokkedal Golfklub på en klassebane og i de omgivelser jeg holder så meget af.

Henrik Knudsen: Så håber jeg vi ses. Tak for din tid.