Regionsgolf:

Grundspillet er nu afsluttet og vi kan gøre status. Turneringen er delt i to, grundspil, alle mod alle ude og hjemme, som slutter her sidst i juni. Midt i august starter slutspillet som er knockout runder indtil der er 2 tilbage til en finale. Det kan give op til 3 kampe hvis man klarer sig godt.Vi har i år spillet med afkortet herre tee i visse rækker, ganske som vi gør i klub turneringer. Det er så implementeret med stor variation af de deltagende klubber, og ikke til alles tilfredshed. Der kommer nok en ændring næste år.Vi deltager med 7 hold og 2 hold er gået videre til slutspillet.
 
Super Veteran B
Holdet var udfordret i år med en del udskiftninger, men kom igennem turneringen.
 
Super veteran C
Superveteran C holdet var gennem hele turneringen udfordret af mange afbud og skader.
Før hver match skulle der forsøges at finde spillere, der var villige til at stille op for holdet.
I alt 11 spillere har spillet for holdet i 5 kampe – i den 6. kamp kunne der ikke stilles hold!
Resultatet blev en enkelt sejr på hjemmebane og 5 nederlag – og en klar sidsteplads i gruppespillet.
– Peter Hemmingsen, kaptajn
 
Åben række B
Regionsgolf Hold B har i år haft 18 forskellige spillere i brug. Man skal kun stille med 6 spillere hver gang, men der var nogle datoer, hvor flere ikke kunne spille, og så måtte kaptajnen i gang med at få puslespillet til at gå op. Det lykkedes heldigvis.Her er et foto af en tredjedel af holdet 🙂 fra den sidste puljekamp, hvor vi vandt 9-2 på hjemmebane over Nivå.(Fra venstre: Jens Gottfredsen, Henrik Elholm, Adam Kyhl, Jens Leth-Jørgensen, Ming Yuan Nielsen og Katrine Maltesen)Lodtrækningen for, hvilke klubber vi skulle møde i puljespillet, gav os nogle udfordrende udebaner: Søllerød, Nivå og København. Av – nogle svære baner at spille som gæstehold, men det lykkedes os alligevel at vinde puljen, og vi er nu videre til slutspillet. 🙂
– Jens Gottfredsen, kaptajn
 
Åben række C
Holdet klarede sig fornuftigt med 3 sejre og 3 nederlag. Hørsholm var for stærke og vandt puljen. Spiller truppen har fungeret godt med begrænset udskiftning, men man skal have reserver.
– Flemming Nielsen, Holdleder
 
Senior A
Det var en hård sæson i denne 3 holds pulje. De to andre hold var stærke.
 
Veteran A
Med ny Kaptajn for Veteran A-holdet og en stærk og bred spillertrup var ambitionerne klare og sat højt. Det handlede om at komme i slutspillet.  Det lykkedes ikke helt. Tre hjemmebanesejre og tre udebane nederlag blev resultatet af en blandet sæson i meget jævnbyrdig pulje. Således var der indtil sidste spillerunde tre hold, der kunne vinde puljen inklusive KG. Desværre faldt resultaterne ikke ud til KG’s fordel, og vi måtte tage til takke med en 3. plads. Det er dog en KG-VA bruttotrup med en gennemsnitsalder i den lavere ende af Veteran-spektret, og nye og flere spillere melder sig under fanerne. Så der er optimisme for fremtidens veteran A-hold. Det er kun et spørgsmål om tid før dette hold også kvalificerer sig til slutspillet.Spillere der har bidraget og kæmpet for holdet denne sæson er: Bettina S. Friis, Ming Yuan Nielsen, Laila H. Petersen, Lise R. Husted, Flemming Rasmussen, Tony Peacock, Morten Kongsbak, Thomas Koefoed, Mads Peter Thomsen, Jens Jørgen Nielsen, Niels Agger og Flemming Madsen (Kaptajn). Tak til reserverne: Peter Buus, Lars Güldner og Henrik Sagild for at være stand-by.Flemming Madsen, KaptajnVeteran B (billede vedlagt)Veteran B holdet har haft et rigtig godt forår. Vi startede på CGC’s bane i Vallensbæk d. 24. april, hvor græsset nærmest lige var begyndt at vokse, og greens var blevet prikket med store, sandede huller til følge. Det gik dog trods alt, og vi vandt 5-6. Siden er det gået slag i slag, med 5 vundne kampe ud af 6. Især vores kamp på hjemmebane forrige fredag mod Asserbo var afgørende, da vi inden kampen var på en delt førsteplads. Vi vandt 11-0 og var dermed, allerede inden den sidste match på hjemmebane mod Fredensborg, en suveræn vinder af puljen. Vi glæder os til kvartfinalen d. 14. august på PIBE MØLLE. Holdet har især bestået af Inger Marie Jensen, Leif Brandt, Lars Bodenhoff, Gert Hagelskjær, Ulf Madsen, Jørgen Brandt, Stig Brammer, Henrik Bech, Michael Andersen og undertegnede. Men vi har fået vigtig og afgørende hjælp i enkelte kampe fra Hanne Hartmann, Laila Helmer Petersen, og Peter Hjortbøl.
– Lone Bjørn, Kaptajn