Turnering hver mandag – Kom frisk og vær med…
Kom op af lænestolen og deltag i Mandagsklubbens golfturneringer for alle Damer og Herrer med handicap over 31,5.
Vi starter mandag den 13. april 2026
Når du er godkendt til spil på stor bane og har et registreret handicap på over 31,5 kan du spille med i Mandagsklubben. Sæsonen igennem bliver der om mandagen arrangeret stablefordturnering over 9 huller på stor bane.Vi benytter elektronisk scoreindtastning til handicapregulering.
Som noget nyt i 2025 oprettede vi Mandagsklubben som en klub-i-klubben. Medlemskab er gratis og der betales istedet turneringsfee ved hver tilmelding til mandagsturneringen (se afsnittet herom). Som medlem vil du løbende få informationer/nyhedsbreve fra Mandagsklubben. Medlemskab er for et år ad gangen og for sæson 2026 kan tilmelding ske her: tilmelding til Mandagsklubben 2026
For at alle og specielt helt nye spillere i Mandagsklubben skal føle sig godt tilpas vil turneringsledelsen løbende efter behov sende mentorer (erfarne golfspillere) med ud for at guide og hjælpe til.
Golf er sjovt og bestemt sjovest hvis man føler sig godt tilpas. Det sørger vi for at ALLE gør.
Der vil være enkelte mandage i løbet af sæsonen hvor der ikke spilles i Mandagsklubben grundet helligdage etc. (se Turneringsplanen her på siden). I løbet af sæsonen afvikler vi 3 x ”Mandags GUNSTART- turnering” med anderledes og sjove spilformater og bagefter er der middag med præmieoverrækkelse.
Der spilles hver mandag i 2 flydende rækker og der vil være præmier til de 3 bedste spillere (afhængig af antal deltagere) indenfor hver række (A-B). Herudover vil der være ”Tættest på Flaget” præmie hver mandag.
Tilmelding til alle Mandagsklubbens arrangementer kan kun ske på Golfbox
Ved tilmelding i Golfbox vil det være muligt at anføre ønske om spilletid (tidligt eller sent om eftermiddagen), som Golfbox vil forsøge at imødekomme. Mandagsklubben har starttider i vores bloktid fra kl. 16.00 til 17.50.
Tilmelding vil være åben 13 dage før spildato, og slutter kl. 18.00 torsdagen før selve turneringen. Der bliver udsendt en starttid via e-mail, senest lørdagen før turneringen kl. 12.00. Bemærk at en tilmelding til Mandagsklubben tæller med i de max. 3 tidsbestillinger du kan have på samme tid i Golfbox.
Startlisten kan også ses på Golfbox senest kl. 12 lørdagen før turneringen.
Turneringsfee: Mandags Stablefordturneringer er kr. 25,00 som betales via Golfbox ved tilmeldingen.
Turneringsfee: Mandags GUNSTART Turneringer er kr. 30,00 og spisning til GUNSTART-turnering er ca. kr. 180,00 som ligeledes betales via Golfbox ved tilmelding.
Al turneringsfee går ubeskåret til præmier.
Man tilmelder sig individuelt på Golfbox. Brug klubbens hjemmeside til at komme på GolfBox – klik på golfbolden yderst til højre på startsiden. Klik her
Indtast dit Brugernavn og password. Vælg Klubturnering – Kategori ”Mandagsklub” og vælg måned og dato.
Før spilstart
Spillerne henvender sig senest 20 minutter før tee-off til starteren i Starterhuset ved drivingrangen for at sikre den bedst mulige afvikling af dagens aktiviteter. Man får her udleveret sit scorekort. Senest 10 minutter før tee-off går de 3 spillere samlet ned til 1. tee.
Tjek pitchfork, mærkede bolde, tees, markeringsmærke i lommen mv. Efter dagens turnering gennemgås scorekort/elektronisk scoreindtastning.
Vi opfordrer alle Mandagsklubspillere til minimum at bruge 5-10 minutter på drivingrange, 5-10 minutter på indspil samt bunker og minimum 10 minutter på puttinggreen, før man går ud og spiller.
After golf
Efter dagens runde er alle meget velkomne til at mødes i klubhuset til afstemning af scorekort/elektronisk scoreindtastning. Klubbens Restaurant serverer god mad til rimelige priser og såvel kolde som varme drikke. Det er altid rigtigt hyggeligt at slutte mandagen af med en god gang golfsnak og noget til såvel mave og gane.

Bemærk
Mandagsklubben er et tilbud for alle spillere med registreret handicap fra 31,5 til 54,0.
Formålet med Mandagsklubben er at udvikle golfspillere med højere handicap gennem sportslige- og sociale aktiviteter. Herudover fungerer Mandagsklubben som en ”Indslusningsklub” til de andre ”Klubber i Klubben”. I Kokkedal Golfklub har vi udover Mandagsklubben 3 officielle klubber i klubben:
Dameklubben: Alle kvindelige medlemmer af Kokkedal Golfklub med max Handicap 36 kan blive medlem af Dameklubben, der afvikler turneringer hver tirsdag. Se mere på deres hjemmeside tryk her
Herreklubben: Alle mandlige medlemmer af Kokkedal Golfklub på 20 år og derover med max. Handicap 31,4 kan henvende sig til Herreklubben for eventuelt medlemskab. Herreklubben har turnering hver torsdag. Se mere på deres hjemmeside tryk her
60’er Klubben: De spiller i 3 rækker A og B 18-huller med max. spillehandicap (sph) 36 og C rækken 9-huller for alle hcp op til og med 47,9. Man skal være fyldt – eller fylde – 60 i år. 60`er Klubben har turnering hver onsdag morgen i sæsonen. Se mere på deres hjemmeside tryk her
Sådan holder du dig opdateret
På klubbens web-kalender kan du følge med i alt hvad der sker tryk her
Golfreglerne på din SmartPhone som APP. Download APP til Android elle Apple tryk her
Golfreglerne kan også ses online. Tryk her
Vi glæder os til at se dig til en forrygende sæson 2026 i Mandagsklubben
Har du har spørgsmål eller kommentarer er du meget velkommen til at henvende dig til:
Mandagsklubbens Turneringsleder: Turneringsleder vil stå i information under hver turnering med kontaktoplysninger
Formand Mandagsklubben: Susanne Fich Teisen Klik her for at sende en mail – tlf. 26810266

