Golf har været en stor del af mit liv, siden jeg startede som seksårig i Hillerød Golfklub. Som tolvårig flyttede jeg med min familie til Singapore, hvor jeg fortsatte med golfen og deltog i turneringer i blandt andet Australien, Thailand og Indonesien.
I dag er jeg uddannet PGA-golftræner og brænder for at hjælpe golfspillere på alle niveauer med at udvikle deres spil. Jeg lægger vægt på at gøre golf simpelt og forståeligt, så mine elever får en bedre forståelse af deres sving og ved, hvad de skal fokusere på.
Derudover tilbyder jeg club fittings, hvor jeg hjælper med at finde det udstyr, der passer til den enkelte elevs niveau og spil, så de får de bedste forudsætninger for at udvikle sig.


