Turnering:
Søndag den 1. juni havde vi inviteret til Månedsturnering No. 2, hvor der også blev dystet om Fødselsdagspokalen for damer og herrer. DMI havde varslet skybrud og derfor havde greenkeeperen på morgenvagten valgt at sætte flagene hvor der var en chance for at greens kunne forblive spilbare når regnen kom.
Heldigvis drev de værste, tunge og voldsomme regnbyger uden om Kokkedal Golfklub, men til gengæld kæmpede deltagerne så med nogle virkelig svære flagplaceringer. Og på grund af de indeklemte helligdage var deltagerfeltet ikke så stort som normalt. De 84 spillere kunne glæde sig over solskin og en velplejet banen.
Vinder af Fødselsdagspokalen for damer blev Annette Cortsen og for herrer Kasper Hooge Steen Berg. A-rækken blev vundet af Bent Christensen, B-rækken af Pia Lunn og C-rækken af Helle Kjelland. Juniorrækken blev vundet af Filippa Tofte Jørgensen og som en nyhed blev der også fundet en vinder af en 9-hullers turnering og det blev Janni Muusmann.
Link til opdaterede ranglister

