Efter Kokkedal Ugen indføres et nyt baneforløb der skal forbedre udnyttelsen af banen og give flere medlemmer mulighed for at komme ud at spille

Som annonceret på generalforsamlingen og beskrevet i referatet herfra, gennemfører vi efter Kokkedal Ugen en omlægning af baneforløbet for resten af sæsonen.

Baggrunden for ændringen er et ønske om at udnytte banen endnu bedre, særligt de sidste 9 huller, så vi kan skabe en mere fleksibel og attraktiv spilleoplevelse for alle medlemmer.

Vi arbejder lige nu på at gøre det muligt at vise i GolfBox hvis man kun ønsker at spille 9 huller. Dette vil give andre spillere mulighed for at overtage den ledige tid, når en spiller afslutter sin runde efter 9 huller.

Når dette er sat op vil vi lave en guide til hvordan man henholdsvis indikere at man kun spiller 9 huller og hvordan man kan se det på tidsbestillingen i golfbox.

Vi ser frem til at ændringerne kan bidrage til en endnu bedre udnyttelse af banen og flere spillemuligheder for klubbens medlemmer.