Race 2 Heritage Resorts & Golf Mauritius – by green2green

Fredag blev Race 2 Heritage Resorts & Golf Mauritius by Green2Green afholdt som en del af Kokkedal Ugen. 38 hold stod klar til briefing kl. 12.15, inden dagens 18-hullers Invitational blev skudt i gang.

Vejret var i den grad overskyet og stormende, men der var alligevel godt humør hele vejen rundt. Det blev en tæt affære, hvor turneringsleder Anker stod for lodtrækningen om de delte placeringer, og vinderne blev:

1. plads
Hanne Grimstrup / John (M) Jensen – 47 point (+11)

2. plads
Steffen Hansen / Jørgen Bo Jensen – 42 point (+6)

3. plads (afgjort ved lodtrækning)
Dorthe Thouber / Robert Frederiksen – 41 point (+5)

4. plads (afgjort ved lodtrækning)
Hanne Pedersen / Villy Kurt Hansen – 41 point (+5)

5. plads
Henrik Thouber / Christian Bring – 40 point (+4)

6. plads (afgjort ved lodtrækning)
Ib Hansen / Johnny Hansen – 39 point (+3)

 

Efter runden serverede restauranten en rigtig lækker 2-retters menu, og det blev en hyggelig afslutning på dagen med god stemning og præmieoverrækkelse.

 

En stor tak til Green2Green for sponsoratet af dagens turnering.

Tak til greenkeeperstaben for en velholdt bane.

Tak til MedlemsService for hjælpen.

Tak til restauranten for den lækre mad.

Tak til TL/TH-holdet – Anker, Inger, Didi og Isa – for endnu en flot afviklet turnering.

 

Bemærk: Der var desværre udfordringer med at vise resultatlisten i GolfBox. Den fulde resultatliste kan derfor findes her.

 

Alle vinderne

Hanne Grimstrup og John Jensen vinder og kvalificerer sig til finalen, som finder sted på Heritage Awali i maj 2027