Afslutningsturnering 

Lørdag blev Kokkedal Ugen rundet af med den traditionsrige afslutningsturnering, hvor 32 hold og i alt 128 spillere satte et festligt punktum for en uge fyldt med golf, hyggeligt samvær og gode oplevelser.

Dagens turnering blev spillet med danbolig Hørsholm som sponsor og blev afviklet som en 4-mands holdturnering, hvor de tre bedste Stableford-scorer på hvert hul talte med i holdets samlede resultat. Det gav en spændende turnering, hvor alle på holdet kunne få afgørende betydning.

Der blev kæmpet om hvert eneste point, men der var også tid gode snakke og masser af hygge rundt på banen. Efter runden samledes spillerne i klubhuset, hvor der blev nydt en dejlig middag i restauranten og rundet af med præmieoverrækkelse.

I forbindelse med aftenens middag og præmieoverrækkelse benyttede vi også lejligheden til at hylde Jørn-Ole Jokumsen, som i år kan fejre 20 år som turneringsleder i Kokkedal Golfklub.

Gennem to årtier har Jørn-Ole været med til at planlægge og afvikle et utal af turneringer, og hans store engagement har været med til at skabe mange gode oplevelser for klubbens medlemmer gennem årene.

Tusind tak for den flotte indsats gennem 20 år.

 

Dagens præmiemodtagere blev:

1. plads
Sidsel Overgaard, Adam Kyhl, Laila Helmer Petersen og Lise Reventlov Husted – 113 point

2. plads
Nigel Willett, Yvette Makholm, Andre Dupont og Karen Dupont – 111 point

3. plads
Dorthe Thouber, Henrik Thouber, Pernille Sternberg og Mikael Sternberg – 110 point

4. plads
Martin Spliid, Thomas Sagild, Oliver Sagild og Victor Vinther Spliid – 108 point

5. plads
Thomas Leander Poulsen, Casper Leander Poulsen, Kristian Nordmann og Kristoffer Nordmann – 107 point

 

Se alle resultaterne her

 

Stort tillykke til alle vinderne💚

 

En stor tak skal også lyde til danbolig Hørsholm for sponsoratet af dagens turnering.

Tak til turneringsledelsen, de mange frivillige, greenkeeperne og restauranten som endnu en gang har været med til at skabe en vellykket Kokkedal Uge.

Vi glæder os allerede til Kokkedal Ugen 2027!

Alle vinderne

Sidste bold i Kokkedal Ugen 2026