Bestyrelsen:

Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Kommune har den 22. februar 2024 godkendt et nyt Plejeplansforslag, som også har indflydelse på de arealer som vores golfklub lejer af Hørsholm Kommune. Forslaget sendes nu i høring i 5 uger inkl. juleferien i perioden fra den 4. december 2024 til den 8. januar 2025.

Hvad er en Drifts- og Plejeplan?
Fredningskendelsen for Kokkedal- og Sophienberg Jorderne fastslår, at Hørsholm Kommune har pligt til at udarbejde en driftsplan. Planens formål er at udstikke rammerne for vedligeholdelse og løbende drift med henblik på at sikre formålet med fredningen. Den nye plan er 3. generation driftsplan for området.

Ud over at beskrive hvordan og hvorfor de fredede arealer skal vedligeholdes på bestemte måder, omfatter den nye drifts- og plejeplan også en række særlige tiltag eller indsatser, der ligeledes skal sikre
formålet med fredningen.

Godt samarbejde med kommunen
Vi har været i løbende dialog med kommunen omkring den nye Drifts- og Plejeplan og der er blevet lyttet til vores forslag i forhold til både sikkerhed og udtryk. Vi er allerede startet med at udføre pleje i de områder, som vil give os mere lys og luft til græstæppet.

Plejeplanforslaget kan ses her (Link til Hørsholm Kommune)

Spørgsmål omkring den nye Drifts- og Plejeplan kan stilles til golfmanager Ken Lauritsen og chefgreenkeeper Anders Linnet, som er kontaktpersoner i forhold til samarbejdet med Hørsholm Kommune