KU23:

140 medlemmer i festhumør var samlet i det store, hvide telt, da Kokkedal Ugen sluttede lørdag med den traditionsrige Afslutningsturnering over 18 huller med 4-mandshold. En del fik regn, andre slap helt og nogle fik lidt af hvert. Uanset vejret var humøret højt hele dagen og kl. 19.30 blev der budt på velkomstdrink og deltagerne fandt deres pladser i teltet.

En kæmpe Tapas-buffet ventede og det gik smertefrit at få 140 sultne gæster rundt om bordet. Et flot og varieret udvalg – det var flot gået Cafe Backtee og der var også klapsalver til Ulrikke, Johnny og deres effektive team af medarbejdere.

Formand for turneringsudvalget Jørn-Ole Jokumsen samlede op på hele ugen og takkede de mange frivillige, som har arbejdet hårdt med at afvikle de mange turneringer og samtidig kæmpet lidt med de tekniske udfordringer som Golfbox byder på. Jørn-Ole nævnte bl.a. en særlig begivenhed i ugens løb nemlig Pro’ens Allersidste Bestball. Hele teltet rejste sig, klappede taktfast og hyldede Nigel Willett. Se en kort video fra Facebook.

Der var præmier til de 6 bedste hold og som altid skal man være tilstede ved præmieuddelingen for at modtage sin præmie. Derfor er der andre glade ansigter på vinderbilledet i forhold til resultatlisten og det unge hold nåede aldrig med på det oprindelige foto, så der blev taget et ekstra.

De 8 bedste hold blev:

1. Jan Lyngsø Nielsen / Peter Fals / Tyge Reimann / Ivan Runge Andrés 115 point
2. Ole Elming / Jens Asbjørn / Søren Rytter Rasmussen / René Møller 111 point
3. Thomas Leander Poulsen / Cecilie Fetterlein Nørgaard / Melanie Pedersen / Helene Keil 111 point
4. Anett Berg / Linda Gundorph / Mogens Lohse Friis / Stig Brammer 110 point
5 Jørn Jacobsen / Tom Henrik Jensen / Daniel Jacobsen / Jakob Huus Andreasen 109 point (præmie gik videre)
6. Ulrik S. Friis / Bettina S. Friis / Lone Sneholt / Preben Stokkendal 109 point (præmie gik videre)
7. Lars-Erik Brenøe / Inge Brenøe / Ulrik Schmidt-Jørgensen / Jørgen V. Svendsen 108 point
8. Carina Bang / Ken Lauritsen / Annette Larsen / Niels Larsen 107 point
 
Aftenen bød også på levende musik og der var gang i dansegulvet. Deres udsendte formoder at festen varede til godt efter midnat.
 
Tak til alle vores herlige sponsorer, som gennem ugen har bidraget til at skabe flotte præmieborde. 21-5, Freehand Coffee, Dalgaard Supermarked, Lydinge Resort, Nigel Willett Proshop… og os selv, Kokkedal Golfklub.
På gensyn næste år.