Danmarksturneringen:
Fasanen kom ikke rigtig op at flyve i denne weekend for klubbens 11 divisionshold. Det samlede udbytte blev 8 sejre mod 14 nederlag. Lad os starte…
Elite dameholdet i 1. division tog imod Dragør lørdag og Hedeland søndag på hjemmebane. Begge gange med sejr til vores piger på 10-2 og dermed fører de 1. division øst. Link til resultater.
Elite herreholdet spiller også i 1. division og de tog imod Furesø lørdag og Asserbo søndag på hjemmebane. Lørdag tabte de med 7-11 til Furesø og søndag blev det et knebent nederlag på 8-10 til Asserbo. Link til resultater.
Herreholdet i 3. division øst var i Kokkedal begge dage og først blev Nivå besejret 6,5-5,5 lørdag, mens man søndag tog en mere overbevisende sejr mod Søllerød på 9-3. Link til resultater.
Klubbens sidste herrehold kæmper i 4. division øst og havde hjemmebane begge dage. Lørdag blev det nederlag til Greve på 5,5-6,5 og søndag et nederlag til Brøndby på 5-7. Link til resultater.
Den yngre generation stiller op i Elitedivision Ungdom og her ventede Smørum på hjemmebanen lørdag. Mange forældre fra Smørum var med på turen og fungerede som forcaddies med små, lyserøde flag og der var generelt flere holdledere end spillere. De mener det alvorligt i Smørum så det blev et nederlag på 0-7 til vores dygtige unge drenge. Søndag var Asserbo på besøg og gæstfriheden løb af med os igen. Nederlag på 2-5 desværre. Link til resultater.
De unge i kvalifikationsrækken øst var på udebane mod Frederikssund lørdag og tabte 2-5. Hjemme søndag mod Helsingør tog de fast og vandt med 7-0. Link til resultater.
I seniorrækken deltager Kokkedal med et hold i 1. og 2. division. Lørdag drog 1. holdet til Furesø og av for en snitter. 0-13 og som man siger “god tur hjem”. Søndag var holdet en tur i Simons og her blev der sat point på tavlen men ikke nok til at forhindre et nederlag på 4-9. Link til resultater.
Seniorholdet i 2. division var også på besøg i Simons lørdag og blev sendt hjem med et nederlag på 2-11. Søndag tog de handsken på den anden hånd og bankede Hillerød 9-4 på hjemmebane. Link til resultater.
Vi rykker en aldersgruppe højere op og i Veteranrækken deltager Kokkedal på hold i 1. og 2. division. Lørdag tog 1. holdet en tur til Mølleåen og det blev en ret overbevisende sejr på 13-0 til Kokkedal. Søndag gik turen til Hedeland men de var ikke specielt gæstfri. Kokkedal blev sendt hjem med et nederlag på 3-10. Link til resultater.
I 2. division veteranrækken blev Helsingør besejret med 10-3 lørdag på eget græs, men søndag bød udebane matchen mod Brøndby på et 4-9 nederlag. Link til resultater.
De forsvarende Danmarksmestre på Superveteranholdet tog hul på titelforsvaret lørdag i Københavns Golfklub men de mødte op velforberedt og sendte vores hold hjem med et nederlag på 5-8. Og de kan åbenbart ikke kun spille fodbold i Brøndby for søndag blev det til et nyt nederlag ude på vestegnen med 3-10. Link til resultater.