Regionsgolf:

Regions golf er en fast del af sommerens golf for mange. Det er turnering mod andre klubber og alligevel ret socialt og afslappet. Vi får spillet andre baner på Sjælland.

Nyt i 2027:

  • Vi rykker kalenderen til efteråret for tilmelding og valg af kaptajner. Det betyder at vi udtager en bruttotrup pr hold, de nøjagtige datoer får vi først i marts 2027.
  • Der kan komme en handicap grænse på 4,5 for alle hold, men det er ikke bekræftet.

I de indledende kampe spiller holdene mod 3 andre klubber og der spilles en ude kamp og en hjemmekamp med hver klub i løbet af april, maj og juni måned. Går holdet videre fra den indledende runde er der slut spil i august og september måned. Hvert hold er sikret 6 kampe, og i slutspillet er det én sejr ad gangen for at blive inde.

Turneringen henvender sig til næsten alle, men der spilles på hverdage fra midt eftermiddag så det kræver at man kan gå tidligt hvis man er i arbejde. Vi har ikke meget at byde på for yngre spillere med lavt handicap.

 

Fra 1. november til 30. november 2026 er Golfbox åben for tilmelding.

 

Det er vigtigt, at man tilmelder sig på Golfbox da det er fra den liste vi sætter hold. I december laver vi bruttohold med mere end 6 spillere pr hold så vi kan stille hold til kampene.

Der er ingen match eller greenfee for deltagelse i RegionsGolf. Deltagerne sørger selv for transport til udekampe. Der er typisk fælles spisning bagefter, deltagerne betaler for egen mad og drikkevarer.

Vi forventer at stille med 7 hold i 2027 sæsonen, det forudsætter at vi har en kaptajn og tilstrækkeligt med spillere. Næsten alle hold har en handicapgrænse, og nogle hold har en alders grænse. Begge grænser er minimum for at kunne deltage. Man melder sig til Regions golf og ikke til et bestemt hold. Holdet afgøres af handicap og alder. Der kan ikke være plads til alle, vi prøver at få så mange som muligt på hold.

Grupperne er:

  • B– Hcp. min. 11,5.
  • C– Hcp. min. 18,0.
  • Senior A– Ingen Hcp. begrænsning.  Herrer: Min. 50 år/Damer: Min. 45 år ved udgangen af 2027.
  • Veteran A – Ingen Hcp. begrænsning. Herrer: Min. 60 år/Damer: Min. 55 år ved udgangen af 2027.
  • Veteran B– Hcp. Min. 11,5, Herrer: Min. 60 år/Damer: Min. 55 år ved udgangen af 2027.
  • Super Veteran B– Hcp Min 11,5, Herrer: Min. 70 år/Damer: Min. 65 år ved udgangen af 2027.
  • Super Veteran C– Hcp. Min 18,0, Herrer: Min. 70 år/Damer: Min. 65 år ved udgangen af 2027.

 

På hvert hold spiller to damer og fire herrer. Der er en bruttotrup for holdet da ikke alle kan hver gang.

I hver match spilles hulspil og scratch i én dame- og tre herresingler, samt en mixed foursome. Kaptajnen sørger for det praktiske og sætter holdet. I de 5 første rækker spilles hverdage efter 14:00, hjemmekampe spilles på fredage, udekampe kan finde sted på alle ugens 7 dage. SVB/SVC spiller typisk hverdag formiddag, hjemmekampe spilles mandag 10:00.

Alder defineres som den alder man fylder i løbet af 2027. Handicap måles om fredagen før spilleugen.

Der er yderligere oplysninger på regionens hjemmeside: Klik her.

 

Flemming Nielsen
Regions koordinator