Covid-19:
På grund af et højt incidenstal over 250 lukker Hørsholm Kommune ned fra lørdag den 8. maj. Det fremgår officielt på kommunens website www.horsholm.dk
Det betyder at f.eks. skoler, pasningsordninger samt indendørs kultur- og idrætsaktiviteter lukkes og vi tolker også at lukningen kommer til at indbefatte klubhus (undtaget toiletter) samt proshop og restauranten fra søndag den 9. maj i Kokkedal Golfklub.
Udendørs idræt er umiddelbart ikke omfattet af nedlukningen, hvorfor det vil være muligt at spille golf og træne. Rent praktisk betyder det følgende:
- Bekræftelse af din starttid kan kun ske via Golfbox App’en og det er ikke et krav så længe vi er under nedlukning.
- Scorekort vil stå i indgangspartiet.
- Toilet må benyttes – alt øvrigt ophold i klubhuset er ikke tilladt.
- Mundbind skal fortsat benyttes i klubhus og i bagrum
- Vi forventer også at proshop og restaurant vil være lukket fra den 8. maj (afgøres senere i dag)
De velkendte anbefalinger skal naturligvis overholdes: Hold afstand, undgå fysisk kontakt m.v.
Bryd smittekæden
Du kan hjælpe ved at lade dig teste så ofte som muligt. Hørsholm Kommune opfordrer alle til at lade sig teste hurtigst muligt.
DGU division 8. og 9. maj
Efter rådgivning fra DGU gennemføres de planlagte matcher i denne weekend. Alle holdkaptajner fra hjemme- og udehold er informeret på mail om de aktuelle forhold.