Arrangement:
Café Backtee havde lørdag arrangeret Mad & Quiz aften og igen havde Jens Asbjørn og Frank Adrian skruet en udfordrende Quiz sammen til de tilmeldte deltagere. 9 forskellige kategorier med fire spørgsmål i hver – og meldingen lød på at 30 rigtige ville være rigtig godt.
Efter første runde havde et hold allerede lagt sig i solidt i spidsen og markeret sig som favorit. Skønne fade med Stegt Flæsk blev båret ind og det blev drøftet taktik rundt om på bordene. To runder mere blev afviklet og det hele endte med at to hold var lige. “Omkamp…” råbte turneringsledelsen og på det afgørende spørgsmål kom Team Helmer Petersen, Bang & Lauritsen tættest på. Runner-up blev Team Sternberg/Jokumsen og 3. pladsen løb Team Juul, Branth, Gade & Sloth.
Tusind tak til Café Backtee for de flotte præmier og til de to unikke Quizmasters Jens & Frank. “Ekstra nummer…” blev det råbt fra salen og mon ikke vi gentager succesen efter vi har danset om juletræet.
Hold øje med Nyhedsmailen når vi inviterer næste gang.