Bestyrelsen:

Det er en stor glæde for bestyrelsen at kunne meddele, at vi har indgået aftale med Jesper Leander Poulsen om at han overtager rollen som Klubmanager, efter at Ken Lauritsen har valgt at gå på pension ved sæsonens afslutning.

Jesper, der idag som frivillig leder juniorarbejdet i klubben, vil fra 1. oktober i år træde ind i rollen, og der bliver god tid til en overdragelse med Ken inden han stopper. Vi vil senere på sæsonen sikre en festlig afskedsreception for Ken – mere om dette senere.

Jesper vil være kendt af mange i klubben allerede, men bestyrelsen har lagt vægt på at Jesper har et udadvendt og vindende væsen og vil være en stærk repræsentant for Kokkedal Golfklub både over for medlemmer og gæster. I tillæg hertil har Jesper en baggrund inden for økonomi og finans hvilket vi betragter som en stor styrke for de kommende år med planer om investeringer i bl.a. klubhus, træningsområde og vandingsanlæg.

Vi ønsker Jesper hjerteligt velkommen og vi håber alle medlemmer vil tage godt imod Jesper både nu og når han tiltræder til oktober.

De bedste hilsener
På bestyrelsens vegne

Mikael Sternberg

 

Fakta om Jesper Leander Poulsen

  • Jesper Leander Poulsen, 50 år gammel
  • Gift med Trine Leander Poulsen. 2 børn, Casper Leander Poulsen og Thomas Leander Poulsen alle medlemmer af KG
  • Opvokset i Århus
  • Begyndte på golf da jeg var 23 år gammel. Derudover spiller jeg badminton og padel om vinteren.
  • Har gennem de sidste 5-6 år siddet i Juniorudvalget i KG og brænder for at udvikle juniorgolfen i Danmark. Jeg har tidligere siddet i Eliteudvalget i henholdsvis Ishøj og Harekær golfklub.
  • Jeg har gennem de sidste 25 år arbejdet som CFO/økonomichef og revisor. Jeg er uddannet HD i revision og regnskab samt Cand.merc.AUD
  • Derudover kan jeg sige at jeg er stor AGF fan.

 

 – Jeg ønsker Jesper al mulig held og lykke med hans nye job. Kokkedal Golfklub er en spændende arbejdsplads fyldt med herlige medlemmer og ildsjæle, som vil klubben det bedste! 
Ken Lauritsen, afgående golfmanager