Reception:

Over 100 medlemmer kiggede forbi søndag eftermiddag for at sige pænt farvel og tak til Ulrikke og Johnny, som takkede af som forpagtere af restauranten efter 6 fantastiske år. Der var julestemning i klublokalet, hvor der blev budt på æbleskiver og varm gløgg til alle.

Der var masser af kærlige kram til Ulrikke og Johnny, som nu skal kigge frem mod nye tider. Rygtet siger at Ulrikke vil tilbage og gøre en forskel for udsatte unge mennesker og Johnny har allerede fået en del henvendelser fra hans tidligere kunder, som har byggeprojekter klar. Kokkedal Golfklub har også budt ind med et par renoveringsopgaver hen over vinteren.

– I har gjort det fantastisk gennem alle 6 år og bidraget til at styrke det sociale liv i klubben. I har valgt at mærke efter og nu var tiden inde til at komme videre i livet. Fuld respekt for det… sagde golfmanager Ken Lauritsen blandt andet, da han på klubbens vegne takkede for et godt samarbejde.

Tak til Ulrik for foto 🙂