Elite:
Flere spillere fra Kokkedal markerede sig i weekenden med flotte præstationer på tværs af turneringer i hele landet.
Henrik Langkilde sikrede sig sejren i Ishøj Elite Open efter en overbevisende indsats.
Efter en 4. plads på Royal i sidste weekend gik Henrik ind til turneringen med momentum, men på en markant anderledes bane, hvor præcision – især uden om de strategiske fingerbunkers – var afgørende.
Langkilde åbnede stærkt og var 3 under par efter fire huller. Første runde blev afsluttet i 71 slag (-1), hvilket sendte ham på jagt efter førende Nicolai Knak fra Værløse, der gik 69 (-3). I anden runde kæmpede Langkilde sig tilbage efter en ujævn start og leverede birdies på hul 5, 7, 9 og 11. Det bragte ham i front, og med stabilt spil resten af runden holdt han føringen og vandt i samlet 2 under par – to slag foran Knak.
Casper Olsen og Christian Bech deltog ligeledes i turneringen.
I Fredericia leverede Casper Lorenzen en solid indsats ved SEGAF Masters.
Med en åbningsrunde i 74 (+2) indtog Casper førstepladsen, men måtte se René Michelsen fra Esbjerg overtage føringen efter en runde i par. Lorenzen endte med en runde i 75 slag og sluttede som nummer fire i et stærkt seniorfelt.
Det er skønt at se at klubbens seniorspillere markere sig i turneringer udenbys. Senest vandt Erik Weber Superveteranrækken på Royal.
Juniorspillerne var også godt repræsenteret rundt omkring i landet.
Casper, Kristian, Filippa og Kristoffer deltog i Cobra/PUMA-turneringen i Skanderborg.
Kristian leverede to solide runder i 73 og 77, hvilket rakte til en 11. plads. Alle spillede i U22-rækken, hvilket gav værdifuld erfaring.
Helene deltog i Fourball.dk på Midtsjælland, hvor der var gode takter. Hun fortsætter målrettet mod Dormy Elite Tour i den kommende weekend.
Lauritz, Oliver og Leonardo spillede på Sydsjælland. Her sikrede Lauritz sig en flot 4. plads efter en stærk anden runde i 73.
Alt i alt en god weekend også for vores juniorer, som nu retter blikket mod Dormy Elite Tour i den kommende weekend.
Drengene spiller på Kokkedal, mens pigerne deltager i Asserbo.
Kom forbi klubben i næste weekend og oplev noget fremragende golf, når landets bedste drengespillere gæster Kokkedal.
Forza KG




