Kokkedal Ugen ’25:
Mille og Michael Berg åbnede Kokkedal Ugen 2025 som første bold sidste lørdag og sjovt nok var de sidste bold til Afslutningsturneringen, der blev afviklet lørdag den 5. juli. En skøn uge med mange turneringer, små events, herlig stemning på terrassen og duft af grillpølser i Midtvejsbaren.
Afslutningsturneringen for hold består af fire spillere og “de røde djævle” har tradition for at være med fremme, når det hele skal afgøres. Lørdag fik alle hold frisk vind og masser af regn at kæmpe med ud over spillet med den lille, hvide bold. 31 hold stillede til start og kort før festmiddagen blev der delt præmier ud af vores herlige, frivillige turneringsledere, som gjorde det muligt at afvikle den 42. udgave af Kokkedal Ugen.
- Ivan Runge Andrés / Peter Fals / Jan Lyngsø Nielsen / Tyge Reimann 115 point
- Pernille Sternberg / Mikael Sternberg / Annette Larsen / Niels Larsen 112 point
- Annette Cortsen / Bo Christensen / Anne Elberg / Risa Iwachika 112 point
- Jørn-Ole Jokumsen / Michael Schiedel / Kirsten Væver Jokumsen / Lise Reventlov Husted 108 point
- Hans Lindeman / Michael Daugbjerg / Morten Lodberg Petersen / Alfred Bosse Conradsen 108 point
På gensyn til Kokkedal Ugen 2026.



