Elite:
Niklas Nørgaard Møller tabte lidt terræn i toppen af leaderboardet på lørdagens tredje runde af Dimension Data Pro-Am på Fancourt Golf Estate i Sydafrika. Turneringen tæller både til den europæiske Challenge Tour og den sydafrikanske Sunshine Tour.
Efter en forrygende start på turneringen med to 67’ere noterede Møller sig lørdag for en 71’er, et enkelt slag under par. To birdies og en lidt sur bogey på 18. hul var eneste udsving på en ellers stabil runde, som betød, at Møller på en 7. plads er fire slag efter de førende før de sidste 18 huller.