Driving range og banearbejde:

Der sker en del på banen og vores træningsområder i den kommende tid. Noget er planlagt arbejde og andet er desværre udfordringer, vi gerne havde været foruden.

 

Problemer på driving rangen

Vi har desværre oplevet en del problemer på driving rangen på det seneste. Sammen med vores elektriker har vi nu fundet frem til årsagen og arbejder på at få problemet løst så hurtigt som muligt.

Det kræver blandt andet, at der bliver lagt et nyt elkabel i jorden. Vi forsøger at få arbejdet på plads hurtigst muligt og beklager de gener, det giver jer imens.

 

Sidste del af det nye indspilsområde går i gang

Greenkeeperne går nu i gang med den sidste del af arbejdet med vores nye indspilsområde.

Det betyder, at greenen til højre lukkes resten af sæsonen og at dele af den store puttegreen bliver fjernet som en del af arbejdet. Samtidig går greenkeeperne i gang med at gøre puttegreenen ved hul 1 større.

Der vil derfor være områder omkring træningsfaciliteterne, som bliver spærret af. Vi beder alle om at respektere afspærringerne og holde sig væk fra de områder, hvor greenkeeperne arbejder.

Det kommer til at påvirke træningsmulighederne i en periode, men det skal nok blive rigtig godt, når hele området står færdigt i løbet af 2027 sæsonen.

 

Arbejde på banen den 19. og 20. oktober

Greenkeeperne skal arbejde på banen mandag den 19. oktober og tirsdag den 20. oktober. Derfor vil kun halvdelen af banen være åben ad gangen:

Mandag den 19. oktober spilles der kun på forni.
Tirsdag den 20. oktober spilles der kun på bagni.

 

Nye sprinklere omkring greens

Greenkeeperne er også i gang med at sætte nye sprinklere op omkring greens. Det betyder, at de indimellem arbejder tæt på spillet.

Vær derfor meget opmærksom og slå aldrig før greenkeeperne tydeligt har givet signal til at I må spille.

Sidst greenkeeperne udførte dette arbejde blev en af vores greenkeepere desværre ramt af en golfbold. Vent derfor hellere lidt ekstra og vær helt sikker på, at de har set jer og givet tegn til, at I kan slå.

 

Våde områder på banen

De seneste ugers store mængder regn har gjort flere områder på banen meget våde. Vi sætter derfor snore op nogle steder for at skåne de mest udsatte områder.

Respekter snorene og gå uden om de afspærrede områder. Det hjælper os med at passe bedst muligt på banen og undgå unødvendige skader.

 

Vi håber at I vil vise hensyn til både banen og vores greenkeeperteam 💚